Trykimprægneret træ / gips vægge

Kære Bolius,

Alle mine gips vægge er sat op på trykimprægneret træ, alle siger at det ikke er lovligt, men ingen kan fortælle mig hvor det står. der er ingen dampspær i mellem. svaret må gerne være meget konkret, da jeg skal bruge det til min forsikring. ombygningen er sket i 2001.

på forhånd tak

 

Henrik

Kære Henrik

Det var et godt spørgsmål! Og jeg har svært ved at finde noget konkret til dig desværre, hvor det står sort på hvidt.
Jeg har endda haft fat på flere kollegaer OG Teknologisk Institut. Og jeg oplever det samme, alle siger det er ulovligt og "no go", men det er ikke rigtig defineret nogle steder rigtigt.

I bygningsreglementet står der følgende:

"Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima".

Brugen af trykimprægneret træ har ry for at været meget giftige, og det var de også i gamle dage, men idag benytter man sig ikke af nær så giftige kemikalier, så derfor bør det nok revideres, da de idag ikke afgiver stoffer til omgivelserne. Problemet er dog, at man ikke kan kontrollere dette, for hvis man har importeret udenlandsk imprægneret træ, så kan de stadigvæk godt være fyldt med arsen og andet skidt.

Omvendt nævnes det flere steder, bl.a. hos miljøstyrelsen og Træbranchens Oplysningsråd, at man i visse tilfælde gerne må bruge tryk. træ indvendigt - typisk ved fugtpåvirkede konstruktioner eller ved udbedring af rådskader mv.

Så overfor din forsikring, så bliver den nok lidt svær. Men omvendt så findes der så meget "seriøs" litteratur i det Tekniske Fælleseje som det hedder, som siger at man IKKE bruger det indendørs. Så du burde nok burde have en sag mod forsikringen - men det kommer lidt an på hvilke vægge vi snakker om, hvor de sidder og om de er opsat pga. tidligere fugtskader etc.

Overvej at hyre dig en prof. byggerådgiver som kunne hjælpe dig denne sag. Det er bl.a. noget som Bolius kan hjælpe dig med.

Jeg prøver lige at tage fat på Miljøstyrelsen...

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden