Spørg Bolius

Trykimprægneret træ indendørs men under gulvbrædder - må man det?

Hej Morten,

Jeg læste dit spændende indlæg på Bolius omkring trykimprægneret træ indendørs. 
Trykimprægneret træ / gips vægge

Jeg har konstateret at mit gulv indendørs er blevet lagt ovenpå trykimprægnerede strøer. Du skriver i dit indlæg, at du vil tage fat i Miljøstyrelsen angående dette. Er det noget du fik svar på - og i så fald kom der et mere afklarende svar på, hvad der er op og ned ift. dette imod en eventuel forsikringssag?

På forhånd tak for dit svar.

Mange hilsner,

Mads

Hej Mads

Tak for den reminder. Men næe, dem hørte jeg aldrig fra, så der er desværre ikke noget nyt herom.

Men trykimprægneret træ må ikke bruges, hvor det kan komme i direkte kontakt med levnedsmidler og foderstoffer, f.eks. til siloer, trug, bordplader i levnedsmiddelindustri og lignende.

Og så bør træet desuden ikke anvendes, hvor det kan komme i direkte og længerevarende kontakt med huden, da nogle mennesker kan udvikle allergi – det gælder især for kromholdigt, importeret træ.

At det så ligger under gulvet gør så mindre, da man ikke er i direkte kontakt med det. Og det ligger ikke og afgiver giftige dampe eller lignende til indeklimaet.

Men det er som sagt en uskik at bruge trykimprægneret træ et sted, hvor man ikke behøver at have det.

Det er dog ikke unormalt at man i forbindelse med råd og svampeskader erstattet det fugtangrebet træ med imprægneret træ – også indvendigt, så længe det overholder ovenstående krav.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden