Spørg Bolius

Trykimprægneret træ i vægkonstruktion - skal det udskiftes for at undgå dårligt indeklima?

Hej Bolius

Jeg er igang med en lille renovering af mit køkken i et hus jeg købte for 3 år siden. Huset er fra 1900 og er løbende renoveret. Huset indervægge er blevet efterisoleret med en fortsatsvæg, som efter min forståelse af tidligere ejer er sket for 2008. Mit problem ligger nu at efter jeg skulle have skiftet en gipsplade i fortsatsvæggen opdager min håndværker at der er brugt trykempræneret brædder til konstruktion af disse vægge. Han fortæller at brugen af trykempræneret brædder indvendig af huset er ulovligt og at jeg bør kontakte min ejerskifteforsikring. Min ejerskifteforsikring mener dog at det ikke udgør nogen skade da jeg har boet i huset i 3 år og derfor ikke vil gøre det senere hen. Og da de ikke kan se beviser for at det ikke var tilladt at bruge trykempræneret træ tilbage da efterisoleringen er gjort, dækker de ikke.

Mvh Claus L

Hej Claus L

Det er rigtigt, at man ikke skal bruge trykimprægneret træ indendørs. Årsagen er de kemikalier, der er brugt til at imprægnere. De vil langsomt afgasse, og det kan have en dårlig indvirkning på indeklimaet.

Jeg er ikke bekendt med regler, der direkte forbyder brugen af trykimprægneret træ indendørs, men når man bygger, skal man overholde de sundhedsmæssige forhold, som Bygningsreglementet kræver.

Når konstruktionen er lavet i 2008, kunne man godt forestille sig, at træet er afgasset. I det tilfælde er der ikke noget at være nervøs for.

Har du behov for at være helt sikker, skal du kontakte en byggesagkyndig, som kan lave en måling af indeklimaet. Skulle det vise sig, at der er noget målbart, som påvirker indeklimaet, kan du med en rapport fra den byggesagkyndige, dokumentere dette overfor dit forsikringsselskab.

Jeg håber, du finder en løsning på forholdet.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden