Endnu en lykkelig familie flytter ind i deres drømmehus denne weekend. Sådan lød opdateringen på LinkedIn fra HusCompagniet i april 2017, hvor endnu et af firmaets ca. 1.500 årligt nybyggede typehuse stod klar.

”Kedeligt hus”, skrev en arkitekt i kommentarfeltet nedenunder.

Det er nok ikke svært at regne ud, hvad HusCompagniets adm. direktør, Steffen Baungaard, mener om sådan en kommentar, men hvad han helt præcist siger, vender vi tilbage til.

For først spoler vi tiden tilbage. Ordvekslingen er nemlig meget sigende for typehusets op- og nedture de seneste 50 år; typehusene opfyldte på den ene side drømmen om egen bolig for hundredtusindvis af familier, men blev på den anden side kritiseret af arkitekter for at være kedelige og uinteressante. 

Enklere og billigere

Typehuset brød for alvor igennem i 60’erne og 70’erne, hvor mere end 800.000 af vores nuværende boliger blev bygget, heraf var halvdelen enfamiliehuse.

– Nogle arkitekter gik i gang med at finde en anden måde at bygge på, så almindelige mennesker med en almindelig indtægt kunne få deres eget hus. Der var kommet nye materialer og nye teknikker, så man kunne bygge mange huse hurtigt og billigt, fortæller Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert hos Bolius. 

Kritik og dårligt ry

Helt nye villakvarterer voksede frem i hele landet, og 1,5 millioner danskere flyttede ud i de nye parcelhusområder. Men i takt med at familierne fik nøgler til deres nye typehus i 60’erne og 70’erne, fulgte også kritikken og nedgørelsen af både dem og de nye kvarterer.

Det udsprang af to ting, forklarer Claus Bech-Danielsen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

– Mange var enige om, at typehusene er lidt kedelige. Det ligger selvfølgelig i det masseproducerede. Det er ligesom frimærkesamlere, hvor de mest sjældne frimærker er mest værd, siger Claus Bech-Danielsen.

Lave ud i forstæderne

Desuden fik nogle af typehusene et dårligt ry, fordi det gik lidt for stærkt med byggeriet.

– Der blev opført en halv million af dem, og på et tidspunkt kaldte man det lava, der løb ud i forstæderne. Nogle af dem havde desuden nogle kedelige byggetekniske skavanker, siger Pernille Hjorth, sekretariatsleder hos Danske BoligArkitekter.

– Og så var de nærmest identiske, og det er nok det, arkitekterne har stejlet over. Samtidig kan man sige, at arkitekterne mistede noget, da almindelige mennesker fik mulighed for at få deres eget hus, som de kunne vælge i et byggekatalog, uden at det på nogen måde involverede en arkitekt, siger Pernille Hjorth.  

Det arkitekttegnede hus

Passer godt til typen, der gerne vil være inde over alle beslutninger.

Fordele

  • Du får et unikt hus, som er skræddersyet lige netop din grund, behov, økonomi og fremtidsudsigter, hvis du fx ønsker en indbygget fleksibilitet i boligen, så den kan skifte karakter hen over en livscyklus.
  • Hvis du har en kuperet grund eller en udsigt, du gerne vil se på – eller slippe for at se på – kan du få arkitekten til at tegne huset ud fra netop disse hensyn.
  • Arkitekten kan rådgive om, hvilke materialer der passer sammen. Arkitekten er din ambassadør og har ingen økonomisk interesse i projektet ud over sit honorar.

Ulemper

  • Du skal være engageret i langt flere beslutninger, og processen kræver mere tid og energi.
  • Det er svært at få en klar tidsplan, fordi der undervejs i processen opstår nye spørgsmål, som du skal tage stilling til.
  • Du kan ikke sætte dig ned ved det første møde med arkitekten og få at vide, hvad dit hus vil koste. Det er en længere proces, hvor der hele tiden sker justeringer.

Godt råd

  • Hvis du har lyst til at købe et arkitekttegnet hus, men økonomien ikke rækker til det, så overvej at bygge mindre. En arkitekt kan netop lave en løsning på fx 160 m2, der opfylder jeres behov på samme måde som et typehus på 200 m2. 

Kilder: Pernille Hjorth, arkitekt og sekretariatsleder i Danske BoligArkitekter, Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert, Bolius. 

Typehuset

Det passer godt til typen, der ønsker en overskuelig proces.  

Fordele

  • Tidsplanen og økonomien ligger fast, og du får en tryghed i, at det fx tager maksimum fire måneder at bygge huset, når fundamentet er gravet.
  • Det er ofte billigere at bygge pr. kvadratmeter, da der er nogle stordriftsfordele og standardelementer, og processen er tænkt igennem én gang for alle.
  • Selvom huset ikke bliver tegnet fra bunden til lige netop din familie, kan der være kælet for detaljerne, da de skal genanvendes i mange huse.

Ulemper

  • Det passer som regel bedst til en flad grund, og selvom du kan vælge mellem mange forskellige plantyper, er de ikke oprindeligt lavet til lige netop den byggegrund, du har.
  • Opgraderinger og særlige ønsker kan øge prisen, så kvadratmeterprisen bliver den samme som på et arkitekttegnet hus. Hvis du har helt særlige ønsker til fx bæredygtige materialer, kan det måske ikke lade sig gøre.
  • Du får ikke en uvildig rådgivning. Typehusfirmaets interesse er at sælge et hus til dig. 

Godt råd

  • Vælg evt. en mellemvej. Nogle arkitekter har udviklet typehuskoncepter, der forener det bedste fra de to verdener: spændende arkitektur og en tryg byggeproces. 

Kilder: Pernille Hjorth, arkitekt og sekretariatsleder i Danske BoligArkitekter , Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert, Bolius.

Fra selv- og medbyg til totalentrepriser

Mange af typehusene i 60’erne og 70’erne var små efter nutidens standarder. I 1960 var det gennemsnitlige areal på et nybygget parcelhus 115 kvadratmeter, og derfor har mange siden bygget til. 

Op gennem årene voksede størrelsen på husene, indtil energikrisen satte en stopper for vokseværket – både i størrelse og i antal nybyggerier.

I starten af typehusboomet købte de kommende boligejere en tegning, hvorefter de kunne vælge mellem selvbyg, medbyg, håndværkere eller en entreprenør. Det blev dog mere og mere udbredt med totalentrepriser, hvor samme firma løser hele processen lige fra de første tegninger, til nøglen til det færdige hus bliver afleveret.

Dødt og begravet

For fem til ti år siden begyndte markedet for typehuse igen at ændre sig. 

Ingen vil spare lidt ussel mammon og så få et hus, der er magen til naboens.

Morten Bertelsen, salgschef, Lind & Risør

Og i dag lyder meldingen helt ens uafhængigt af hinanden fra de tre største typehusproducenter, HusCompagniet, Lind & Risør og eurodan-huse:

– Typehuset er dødt og begravet.

For ti år siden ville boligkøberne gerne spare penge ved at vælge et hus, de kunne se i kataloget – måske med eget valg af dørhåndtag eller lignende. Men i dag vil vi hellere betale lidt ekstra og til gengæld sætte et større præg selv.  

– Vi synes ikke, at der er et marked for typehuse. Alle de huse, vi sælger i dag, bliver tegnet. De fleste finder inspiration i tegninger af huse, der har været bygget tidligere, men ud fra de enkeltes ønsker bliver de så til nye huse, forklarer Morten Bertelsen, salgschef hos Lind & Risør.  

Boligejerne ønsker i højere grad at få et unikt end et billigt hus.

– Folk vil gerne sætte deres eget præg. Ingen vil spare lidt ussel mammon og så få et hus, der er magen til naboens. De vil ikke have en stangvare, siger Morten Bertelsen.

Grænsende til uforskammet

Og så er vi tilbage ved det – ifølge arkitekten på LindkedIn – ”kedelige” typehus fra HusCompagniet, som den lykkelige familie var klar til at flytte ind i. Betegnelsen gjorde Steffen Baungaard vred.

– Er det ikke meget arrogant at håne folk, for hvem den største drøm er at få et traditionelt hus, og det er det, pengepungen rækker til? Hvordan kan man sige sådan over for mennesker, der har spinket og sparet gennem hele livet og har råd til et 130-kvadratmeter vinkelhus et sted i det jyske? Det synes jeg, er grænsende til uforskammet, siger Steffen Baungaard.