Typiske skader på facader

Sætningsskader, råd og maling, der skaller af, er nogle af de typiske skader på husets facade. Et råddent bræt kan du selv udskifte, mens en murer bør ordne sætningsskader og revner i facaden.

Vedligeholdelse facade

Facadebeklædningen beskytter mod sol, regn, temperatursvingninger og vind. Tjek facaden for eventuelle skader minimum 1 gang om året, hvis du vil undgå, at skaderne udvikler sig og dermed bliver dyrere at udbedre. Arkivfoto.

Hvilke typer facader er mest almindelige?

En facade kan være konstrueret på flere forskellige måder og bestå af flere forskellige materialer. De tre mest almindelige facadetyper i Danmark er af mursten, (enten som pudset eller blank murværk), gasbeton (fx porebeton) eller af træ.

Hvilke skader opstår typisk på facader af mursten?

En murstensfacade er en af de mest holdbare og modstandsdygtige facader i det danske klima, og der opstår normalt ikke de store skader på denne type facade, hvis man vedligeholder og forebygger i god tid. Man kan sige, at du sparer penge på længere sigt ved at forebygge og vedligeholde med rettidigt omhu.

Frostsprængninger

Frostsprængninger i en murstensfacade er en almindelig skade. Ofte opstår skaden på grund af en utæt tagrende eller revne i et nedløbsrør, så vandet løber ned ad muren i stedet for ned i brønden. Dermed bliver murstenene så våde, at de ikke kan nå at afgive fugten, og når det så bliver frostvejr, vil det fugt, som er i murstenene fryse til, udvide sig og forårsage skader på mursten og fuger.

LÆS OGSÅ: Mursten

Frostsprængning mursten

Frostsprængninger i en murstensfacade er en almindelig skade, der opstår som følge af, at stenene bliver opfugtet og hernæst nedkølet til minusgrader. Arkivfoto.

Hvis murstenene flækker helt, er der ikke andet at gøre end at skifte dem ud. Er det kun små stykker, der flækker og skaller af murstenen, behøver du ikke gøre noget ved det, men det kan gøre facaden hakket og knap så pæn.

Det gælder derfor om at få renset tagrenderne og nedløbsrørene for blade og andet skidt og møg, og hvis tagrenderne og nedløbsrøret er beskadiget, skal det hurtigt repareres, så du undgår frostsprængninger i muren.

Et typisk dansk tag, tager imod 100 tons vand om året, og det skal altså ledes forsvarligt væk fra husets facader.

Ved frostsprængning vil enkelte mursten typisk miste brandskallen, som er den yderste hårde hinde. Hvis denne er væk vil stenen forvitre hurtigere, da murstenen lettere vil suge fugt til sig og sværere ved at afgive det ved større vandmængder. Typisk vil man skulle udskifte stenene, hvis de er frostsprængte.

Sætningsskader

Sætningsskader er meget almindelige i ældre huse, og det behøver ikke betyde, at huset er ved at styrte sammen.

Mindre revner i fugerne opstår tit. Disse skal udbedres for at forhindre, at de udvikler sig, suger vand og frostsprænges. Hvis der er tale om en større revne, der går igennem murstenene, bør du kontakte en fagmand.

En fagmand kan undersøge, om det er en ubetydelig revne, der ikke bliver værre, eller om der er tegn på, at skaden stadig er aktiv. Det kan dog være svært at vurdere en sætningsskade, uden et destruktivt indgreb, hvor man fjerner evt. puds og/eller tapeter indefra for at komme til bunds og undersøge forholdende nærmere.

I langt de fleste tilfælde kan skaden udbedres ved at kradse fugerne omkring den ud og fuge om, så revnen forsvinder. Du bør dog efterfølgende holde øje med, om revnen kommer igen. Gør den det, er det tegn på, at sætningen ikke er helt i ro, og du bør kontakte en fagmand, der kan vurdere, hvad der bør gøres ved det.

Udfræsning fuger

Fugerne skal udfræses, før du kan fuge dem på ny. Arkivfoto.

Hvilke skader opstår typisk på facader af gasbeton (porebeton)?

Gasbeton har været meget anvendt op igennem 1960'erne og 70'erne både til indvendige vægge og ydervægge.

Revnede gasbetonsten

Problemer med facader af gasbeton har været, at der kommer revner i fugerne og i selve stenene. Typisk opstår skaderne, fordi fuger og sten ikke er stærke nok til at optage eventuelle sætninger i fundamentet eller terrænet.

Omfanget af revner i gasbeton er ikke væsentlig anderledes end i teglstens murede facader, men da gasbetonvægge typisk er malede, ses revnerne meget tydeligere.

En anden årsag til revner i en facade af gasbeton kan være et dårligt støbt fundament eller et fundament med så ringe bæreevne, at det flækker ved større påvirkninger. Det kan påvirke de enkelte sten, så der opstår revner i samlingerne.

Der kan også komme frostsprængninger i gasbetonsten. De opstår af samme årsag som i mursten. Hvis stenene bliver udsat for en større mængde fugt eller vand, som ikke kan transporteres væk, vil vandet inde i gasbetonstenen ved hård frost udvide sig, så stenen knuses og flækker. Ved store vandpåvirkninger, fx på grund af et utæt vand eller varmerør, der står og siver, vil stenene smuldre bort altså forvitre.

Maling, der skaller af

Mange facader af gasbeton er malet med diffusionstæt (ikke-åndbar) maling. Det resulterer i, at væggen ikke kan ånde, og den fugt, der er inde i væggen, kan kun komme ud ved at presse malingen udad, så den begynder at skalle af i store flager.

Det eneste, du kan gøre ved det, er at rense den diffusionstætte maling af facaden og give den en ny behandling med en diffusionsåben maling. Du skal dog være forsigtig, når du renser facaden, da gasbeton kan være porøs og derfor nemt krakelerer.

Afrensning bør ske med håndkraft. Vær meget omhyggelig, når du renser af, og hvis du overvejer at bruge en anden form for puds eller overfaldebehandling, så søg råd hos en fagmand, så du er sikker på at vælge det rigtige materiale.

Hvilke skader opstår typisk på facader af træ?

Facader af træ er ved at blive almindelige i Danmark. En træfacade skal mindst 1 gang om året gennemgås for diverse skader. Jo hurtigere en skade opdages, jo nemmere og mindre bekostelig vil skaden være at reparere.

Hvis en træfacade ikke er beskyttet mod vind og vejr af fx et udhæng - det, der kaldes konstruktiv træbeskyttelse - vil den være meget udsat for regn og vind. Det kan have stor betydning for træfacadens holdbarhed, og er den ikke ordentligt beskyttet på den ene eller anden måde, kan den hurtigt blive nedbrudt eller få mange skader.

Derfor er det vigtigt at du gennemgår træfacaden mindst 1 gang om året.

Rådden træfacade

Kan du stikke værktøjet 2-3 mm ind i træet, skal du være ekstra opmærksom og eventuelt slibe træet ned og give det en overfladebehandling, som passer til træsorten. Foto: Torben Klint

Rådne brædder i beklædningen

Den mest almindelige skade på facader af træ er råd i dele af beklædningen.

Har du mistanke om, at der er råd i dele af facaden, skal du undersøge, hvor fugtigt træet er.

Den bedste måde er at måle den aktuelle fugtighed i træet med en fugtmåler, som egner sig til træ. Ellers kan både en mindre skruetrækker eller en syl anvendes. Stik værktøjet ned i træet. Synker den nemt ind i træet, er det tegn på råd. Kan skruetrækkeren trænge ind 0-2 mm betyder det ikke det store, men du skal være opmærksom på at der kan være tegn på påbegyndende nedbrydelse af træet.

Kan du stikke værktøjet 2-3 mm ind i træet, skal du være ekstra opmærksom og eventuelt slibe træet ned og give det en overfladebehandling, som passer til træsorten.

Kan skruetrækkeren komme længere ind end 3 mm, er det tegn på råd og træet skal udskiftes.  

Når skaden er fundet, skal alt det angrebne træ fjernes. Der findes flere forskellige former for facadebeklædning af træ, men de 2 almindeligste er, at brædderne er monteret enten vandret eller lodret.

Den vandrette træbeklædning (brædder på klink) er vanskelig at reparere, fordi brædderne lapper ind over hinanden og er sømmet eller skruet fast i toppen. Men det kan godt lade sig gøre at vrikke et råddent bræt ud og erstatte det med et nyt.

Facadebeklædning træ vedligehold

En facadebeklædning af træ kræver jævnlig vedligeholdelse, hvis du vil undgå råd og svamp. Anvender du trykimprægneret træ, er risikoen for fugtskader mindre. Her ser du en én på to-beklædning. Arkivfoto.

Det er nemmere at udskifte brædder på de lodrette beklædninger (én på to-beklædning). Det forreste bræt tages af, så det inderste bræt kan fjernes og erstattes med et nyt. Det er typisk de yderste, der rådner først.

Der kan også komme råd nederst på facaden - helt nede ved jorden, hvor træet i meget våde perioder ikke altid kan nå at tørre. Denne type skade er en noget større opgave at reparere.

Det er absolut nemmest, hvis det er på en vandret beklædning, hvor du kan fjerne brædderne nedefra, til der ikke er mere råd. På en lodret beklædning er den nemmeste måde at fjerne det rådne træ at skære det af med en rundsav.

For at være helt sikker på, at alt det beskadigede træ kommer væk, skal der skæres cirka 1/2 meter længere op end der, hvor der var råd. Træet skal skæres i smig (skåret skævt, minimum 11 grader), så vandet kan løbe af i snittet.

Bagefter monteres nye brædder i forlængelse af de gamle. En god idé er at sørge for at træet har en afstand fra den bagvedliggende konstruktion. Typisk vil der ligge en dug, som er en vindspærre, og her vil det være en god idé at skabe en afstand, så brædderne kan ventileres på bagsiden.

Malingen skaller af

En anden typisk skade på facader af træ er, at malingen skaller af.

Træfacade vedligeholdelse

Manglende vedligeholdelse af en træfacade kommer ofte til udtryk ved, at malingen begynder at skalle af. Sørger du jævnligt for at give træværket en gang træbeskyttelse, forlænger du facadens levetid væsentligt. Arkivfoto.

Det sker, hvis facaden ikke er vedligeholdt, som den skal. Når malingen skaller af, beskytter den ikke længere det rå træ, og vand kan trænge ind i træet.

Det bedste råd er at afrense de steder, hvor malingen skaller af - ind til bæredygtigt underlag - med en spartel, et skrabejern eller en pudsemaskine. Derefter grundes de rå brædder og til slut males de igen.


Der må på det kraftigste advares imod at bruge en højtryksrenser, da den er alt for grov mod træet og selve vandtrykket, som er på flere bar, kan ødelægge træet og underliggende konstruktioner og materialer. Vandstrålen er på grund af vandtrykket meget kraftigt og kan skære igennem og ødelægge underliggende konstruktioner.  

Er beklædningen vandret (på klink), kan du også risikere, at der trænger vand op ind i ydervægskonstruktionen, hvis du sprøjter nedefra. Og så kan skaden blive meget alvorlig med fugtskader i ydervæggen, som kan resultere i svamp og råd.

Kan du selv reparere skaderne på en træfacade?

Har du erfaringen og godt kan lide gør det selv-arbejde, kan du sagtens selv reparere skaderne på en facade af træ.

Skader på facader af mursten kan også laves som gør det selv-arbejde, men ved lidt større opgave bør du få en murer til at udføre opgaven. Det kræver som regel god erfaring, og bliver arbejdet ikke udført korrekt, kan det have store konsekvenser på længere sigt.

Derudover vil gør det selv-reparationer af mursten ikke være særligt pænt udført.

Mindre skader på facader af gasbeton kan man selv reparere, mens større opgaver bør udføres af en murer.

LÆS OGSÅ: Fuger i murværk

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab