Et køkken skal være lille og smalt og tænkes som et laboratorium eller et værksted, hvor alle redskaber skal være inden for rækkevidde. Og de forskellige elementer skal have flere funktioner. 

Sådan var tankegangen i 1920’erne og 1930’erne, hvor køkkenet afspejlede, at det på grund af fagforeningernes indflydelse var blevet dyrere at have tjenestefolk, og husmødrene derfor selv var i køkkenet.

Frankfurterkøkken som forbillede

Det forklarer Hans-Christian Jensen, viceinstitutleder og lektor ved Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet.

- Forbilledet blev det såkaldte ”Frankfurterkøkken”, som blev designet i Tyskland. Her indførte man en række idealer fra fabriksarbejdet for at rationalisere køkkenet. Køkkenet skulle være et laboratorium eller et værksted, og det var det integrerede skærebræt en del af, forklarer han.

Se læsernes udtræksplader her

Udtræksskærebræt gav ekstra arbejdsplads

Udtræksskærebrættet (eller udtrækspladen, som det også blev kaldt) var en plade af træ, som ofte var placeret ovenover en række af skuffer under køkkenbordpladen. Så kunne man hurtigt trække brættet ud og på den måde få lidt ekstra bordplads eller et bræt, som var velegnet til fx at skære brød på. 

Eftersom køkkenerne ofte blev bygget på stedet, kunne man tilpasse udtræksskærebrættet, så det fik den mest praktiske størrelse og placering i det funktionelle køkken.

- Det blev nok ikke brugt til at skære fisk på eller andre ting, som var svært at gøre rent. For man havde på den tid fået øjnene op for bakterier, og hvor vigtigt det var at holde tingene rene. Så man havde ofte flere forskellige skærebrædder til hver sin ting, fortæller Hans-Christian Jensen.

Masseproducerede køkkener blev enden for udtrækspladen

I 1950’erne kom elementkøkkenerne dog på banen med masseproducerede skabe og skuffer. I Danmark blev de for alvor udbredt i etageejendomme og andelsboliger i 1960’erne og spredte sig efterhånden også til parcelhuse og villaer. Hans-Christian Jensen mener, det var begyndelsen til enden for udtræksskærebrættet.

- Udtræksskærebrættet var nok for ufleksibelt at producere til et elementkøkken. I hvert fald overlevede de ikke rigtigt her. Måske fik man også endnu mere fokus på hygiejnen og ville have skærebrædder, som nemt kunne komme op i køkkenvasken og vaskes af, siger han.

Specialsnedkererede køkkener er sjældne 

Arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter ser heller ikke mange udtræksplader i sit arbejde i dag.

- I standardkøkkenerne ser man ikke udtræksskærebræt. Der er nogle få af vores kunder, der gerne vil have snedkereret specialkøkkenet, hvor alt er afpasset til familiens antal krus og behov generelt. Men det er jo en dyrere løsning, og det er de færreste, der vil betale for det. 

Selv om udtræksskærebrættet kan være en smart løsning til at få mere bordplads, så man fx kan trække det ud og placere et par skamler rundt om, er jeg ikke stødt på nogen, der har bedt om sådan et, siger han. 

De perfekte mål på udtrækspladen

I Dansk Husmoderleksikon fra 1949 kunne husmødre finde svar på alt. Også på, hvordan den perfekte udtræksplade (udtræksskærebræt) skulle se ud. 

Her står der bl.a., at ”Udtrækspladen udføres normalt af en 20 mm tyk Møbelplade, Bredden svarer som Regel til den underliggende Laage- eller Skuffebredde (40-60 cm), og dybden er højst 45 cm ved normal Borddybde, idet Pladen forsynes med en Stoppeanordning, saa den ikke kan trækkes helt ud, men stadig faar tilstrækkelig ”Bagvægt” til at sikre en vis Soliditet”.

Udtrækspladen roses i øvrigt for at være uhyre praktisk at have i køkkenet. 

”Udtrækspladen har navnlig Betydning i Køkkener, hvor den faste Bordplads er utilstrækkelig, men er i øvrigt værdifuld ogsaa i specielle Tilfælde. F.eks. giver udtrækspladen Mulighed for at udføre Arbejde i siddende Stilling”. (…) ”Endvidere kan en solid Udtræksplade give en naturlig Placering for Kødmaskinen”.