Spørg Bolius

Udvendig efterisolering sommerhus -er det nødvendigt at fjerne den gamle bræddebeklædning?

Hej Bolius

Vi skal have ny træ beklædning på sommerhuset, lavet i lærke træ. Vi vil samtidig isolere med 100mm glasuld extra uden på.

Kan vi montere den nye ydervæg uden på den eksisterende, uden at fjerne de gamle brædder og vindspærre pappen??

Den nye isolering laves som en ventilret konstruktion, så der er 25mm luft på begge sider af isoleringen. Sommer huset er fra 70erne og de nuværende væge er 75mm lægter med træ begge sider, isoleret med glasuld, vindpap yderst og allukraft inderst, som var standart dengang.
Der er 40cm udhæng så der er plads nok til den ekstra ydervæg.

Spørgsmålet er hvad der sker ved at lade den gamle beklædning blive sidende inde i konstruktionen.

vh Tom K

Hej Tom

Først og fremmest vil jeg ikke anbefale dig/jer at lade den gamle beklædning sidde. Det tjener ikke noget godt formål.
Ved at lade denne sidde, får I for det første ikke kontrolleret den bagvedliggende konstruktion, herunder netop vindspærren og isoleringen. I vil typisk kunne opnå store energibesparelser ved at eftergå og evt. udskifte den gamle isolering, (alt efter standen af denne) og dertil ved at få lavet en god og moderne vindspærre, som dermed kommer længere ud og sidde det rette sted.

Jokeren med flere lag af vindspærre, malede brædder og deslige inde i konstruktionen øger risikoen for kondensproblematikker inde i selve konstruktionen, hvilket kan være yderst uheldigt ved et træhus.

Dernæst snakker du om ventilation på begge sider af isoleringen? Hele grundidéen med isolering er stillestående luft. Så hvis du ventilerer på bagsiden af den nye isolering, så mister du næsten hele fordelen ved den nye isolering. Ventilationsluften vil jo have samme temperatur som udetemperaturen, hvormed isoleringen næsten er overflødig.

Læs nærmere om løsningen her, og kontakt evt. en uvildig energikonsulent for nærmere og konkret rådgivning til husets nye ydervægge.

Udvendig efterisolering af let ydervæg

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden