Valg af trægulv til udestue
Vi er i gang med at få sat en uopvarmet udestue op. De fortæller, at de har målt op til 80 graders varme i en lignende udestue.
Vi har et ældre trægulv af trykimprægneret fyr. Overvejer at omlægge til lærk. Evt. nogle bredere brædder. Hvordan hygger disse brædder sig i en sådan varme? Noget man skal være opmærksom på?
Har tidligere haft lærk på et sommerhus, som fik nogle mørke pletter efter flere år. Vil det også komme på lærke-gulv i en udestue?
Mvh Torben
Hej Torben,
Jeg ser ikke noget i vejen for, at du bruger lærketræ som gulvbelægning i din udestue. Men i stedet kunne du overveje fx at bruge douglas-gran, som også er solidt og holdbart, og som måske endda er lokalt høstet.
Mange vælger trykimprægneret træ ude, og nogle gange desværre også inde i fx en uopvarmet udestue, fordi det er billigt, men uden at tænke på de miljømæssige konsekvenser - at det skal deponeres efter endt brug. Derfor bør vi kun bruge trykimprægneret træ, hvor det ikke er muligt at bruge bedre miljømæssige alternativer.
Lærketræ fås typisk i to varianter. Sibirisk lærk og europæisk lærk. Sibirisk lærk er mere langsomt voksende end den europæiske og derfor mere holdbart. Men brugt udenfor er levetiden desværre ikke så lang, og især ikke hvis det bruges som terrassebrædder.
Uanset, om du vælger lærk eller douglas, bør du giver brædderne en egnet træolie, som vil være med til at sikre, at træet får en lang levetid.
Med venlig hilsen