Spørg Bolius

Varmekanaler blæser asbest ind i boligen

I forbindelse med varmeanlæg (Kalorifereanlæg) bliver varmen fordelt via kanaler under gulv og bliver blæst ind i rummene. Kanalerne er imidlertid lavet i eternit med asbest. For hvilke antal fibre per m3 bør man være opmærksom og ændre varme systemet?

Mvh Ole

Hej Ole.

Der er i 2021 kommet nye, og noget skrappere krav, til antal asbestfibre pr kubikmeter. Kravet er nu maksimalt til 0,003 fibre/cm3.

Men du skal være opmærksom på, at disse tal er for et arbejdsmiljø. Der er som sådan ikke krav til hvad der må være i en privat bolig. 

Jeg vil nu mene at man bør have mindst de samme forhold hjemme i egen bolig, som man har på arbejdspladsen og vil dérfor anbefale at det maksimale antal fibre i boligen er 0,003 fibre/cm3. Jeg kunne forstille mig, at tallet er højere, i en bolig med eternitkanaler.

Du kan læse mere her: Ny grænseværdi for asbest   - Beskæftigelsesministeriet (bm.dk)

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden