Ved skade på el-installation ved rørarbejde, har VVS’er så ansvaret, eller må vi selv betale?

Hej

Jeg har fået lavet nye vandrør og VVS'eren har skruet ind i en el-installation, men siger, at han ikke kunne vide, at den var der. Og at han håber, at jeg finder ud af det. Hvem har ansvaret i denne forbindelse?

Med venlig hilsen

Ragnar

Hej Ragnar

Ja, det vil jeg mene, at VVS’eren har. Men det kommer lidt an på situationen, synes jeg. Nogle steder er mere sandsynlige for kabeltræk. Lodret eller vandret i forbindelse med el-dåser, kontakter mv., kan man godt forvente, at der er en ledning.

Men har VVS'eren boret midt på en væg, så kan man diskutere, om det ikke er hændeligt uheld efter devisen, at man ikke kan lave en omelet uden at knuse nogle æg – hvilket så hører under din risiko som husejer.

Normalt i disse forhold vil jeg mene, at den udførende tager ansvaret på sine skuldre, ringer til en god samarbejdspartner og får udbedret skaden. Så kan man måske bedre overtale bygherre (dig) til selv at stå for eventuelt malerarbejde.

Der findes desværre ikke et mere entydigt svar.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Vis resten af forsiden