Spørg Bolius

Vi har gasfyr og brændeovn - skal vi udskifte til luft til vand varmepumpe og pillefyr eller jordvarme?

Hej Bolius

Vi bor i et 1. plans villa fra 1970 på 192 m2 og har gasfyr.
Vi overvejer at få en varmepumpe. Men ved ikke hvilken model der er bedst. Luft-vand/luft-luft eller jordvarme; eje eller leje osv.
Vi har ca- 1000 m2 græsplæne der kan bruges til jordvarme Samtidig vil vi gerne have vores brændeovn udskiftet med en træpilleovn, da vi dermed kan holde varmen stabil natten over, istedet for de store udsving vi har nu.

Nu tænker vi også, nu vi er igang at det måske kan være en god ide at få et varmefordelingsanlæg(Genvex).
Vi er nu bare kommet i tvivl om hvordan vi starter processen op.
Findes der ennenergirådgiver, der kan tage alle aspekter med?
Kan i hjælpe med gode råd om hvordan vi kommer videre. Gerne gode ideer og links. PFT
MVH Poul K

Hej Poul K

Et oplagt tidspunkt at få smidt jeres gasfyr ud af huset. Og meget peger mod enten jord-vand eller luft-vand varmepumper. Luft-luft bruges mest i sommerhuse, da de som udgangspunkt kun har et sted de blæser varm luft ind i boligen.
Med 1000 m2 græsplænde, så kunne jord-vand varmepumpen godt være det mest rentable bud.
Hvis I skal beholde brændeovn/pilleovn, så ja, skift endelig til noget der kan køre kontrolleret. Både fordi det giver den bedste varmeøkonomi, og så forurener pillefyr markant mindre end brændeovne (ikke mindst hvis brændeovnen står og 'lumrer' hen over natten).

For at få den mest neutrale rådgivning, skal I jo nok finde en uvildig rådgiver eller en som forhandler både det ene og det andet.
Men starter vi med rådgiverne, så kunne du søge på Søg - Energivejlederen. En anden mulighed er en energikonsulent. De fleste laver energimærkninger, men ofte kan de også lave en privat gennemgang med rådgivning om hvilke muligheder der er. Og ellers er der også byggerådgivere og byggesagkyndige. Tag en snak med dem, og forklar hvad dit ønske er. Så kan de hurtigt melde ud om det er noget de kan hjælpe med. (Og med det pres der er på rådgivere og konsulenter i øjeblikket, er der stor sandsynlighed for at de ikke tager opgaver som ikke er inde for deres spidskompetencer) Alle disse folk kan findes ved lidt søgning på nettet, eller ved at spørge ud i venne- og nabokredsen.

En anden udgave er at snakke med forhandler. Her skal du naturligvis være mere obs på at der er en sælger bag. Men de kan dog som regel komme med nogle gode beregninger og argumenter, og er trods alt også interesserede i tilfredse kunder. Og så kender de ofte til det sidste nye og til mange forskellige kombinationsmuligheder.

Held og lykke med udskiftningen. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden