Vi skal lære at se kvaliteten i den bolig, vi har

Din bolig er en gave.

Ja, den er selvfølgelig også noget, du selv betaler for. Men hvis du ser på din bolig som en gave, du har fået, og som du skal passe godt på, indtil du en dag selv skal give den videre, kan det hjælpe dig til at opdage kvaliteter, du ikke har set før.

– Det er ikke, fordi du bare skal tænke, at det gamle altid er godt, og at du ikke må ændre noget som helst. Selvfølgelig kan der være et reelt behov for at ændre eller forbedre nogle ting i en bolig, siger Mette Mechlenborg, der er seniorforsker ved Build – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

– Men prøv at se på din bolig, og spørg dig selv, hvad det er for nogle kvaliteter, den kommer med. Hvad er det ved netop denne bolig, som er vigtigt at passe på? De fleste af vores boliger er bygget med de bedste intentioner og er beboet af mennesker, som har plejet dem og tænkt gode tanker om dem, siger hun.

Et tankeeksperiment kan måske hjælpe til at se på din bolig med andre øjne:

– Forestil dig, at du går på loppemarked og finder en Gucci-taske. Så vil du aldrig tænke: ”Hold kæft en grim hank, den skal jeg da bare pille af og skifte ud med det samme.” Du vil i stedet tænke: ”Det her er en Gucci-taske. Den er designet og tænkt på en særlig måde, og den her hank er en del af kvaliteten”. Du har et andet blik på den, fordi du ved, at Gucci er god smag, forklarer Mette Mechlenborg og fortsætter:

– Det er den samme type blik, vi skal lægge ned over vores boliger og sige: ”Hvad er de gode tanker bag det her badeværelse med de her glaserede fliser?’ eller ’hvorfor er rumfordelingen lavet på netop denne måde?”

Hvis du synes, det er svært at se ligheden mellem en designertaske og løsninger i din bolig du måske finder håbløst umoderne, så er den gode nyhed, at tiden arbejder for dig. Til dels på den måde, at hvis du venter med at ændre på løsningerne, så vil de i mange tilfælde ende med at blive en del af den helhed, du ser som dit hjem. Efter noget tid ser du ikke længere de fliser, du engang syntes var grimme. Du ser bare dit badeværelse.

Og på en større skala arbejder tiden for dig og din bolig på den måde, at alt, hvad der er umoderne, på et tidspunkt bliver moderne igen – og omvendt.

– Den hverdagsarkitektur, vi synes er almindelig og gennemsnitlig i dag, vil vi lige om lidt se som bygningsarv. Derfor er der også god grund til at overveje det grundigt, før vi kasserer eller skifter noget ud, for det vil jo være vildt ærgerligt, hvis det senere viser sig at være det, der faktisk var Gucci-tasken, siger Mette Mechlenborg.

Skiftet mellem moderne og umoderne sker typisk i ”rul” af cirka 40 år. Det forklarer Kristine Virén, der er arkitekt og formidlingschef i Bolius, en del af Realdania.

– I dag synes vi for eksempel, at hustyper som bungalowen, patriciervillaen, murermestervillaen og bondehuset med sin landidyl er virkelig fede, og det passer godt med, at de er fra perioder, der ligger længere tilbage end 40 år. Men de har også haft lommer i tiden, hvor folk ikke kunne lide dem, siger Kristine Virén.

– Parcelhusene fra 60’erne og 70’erne har også ramt det tidspunkt nu, hvor de får en revival og vi kalder dem retro og dyrker dem med tapeter og møbelklassikere fra midten af 1900-tallet og så videre. Og der er de tunge, røde murstensvillaer fra 80’erne, som ingen havde forestillet sig skulle blive smarte igen. Men det er de nu. De er noget af det mest seje og upcoming på sociale medier, fortæller arkitekten.

Til gengæld lever 90’ernes parcelhuse med store valmede tage, hvidpigmenterede lofter og store klinker med brede, grå fuger lige nu et liv i skyggen.

– Vi synes, de er totalt outdatede, og det er, fordi de lige præcis ligger i den tidslomme, hvor vi ikke kan lide dem, siger Kristine Virén.

I vores forbrugersamfund er det ifølge hende blevet normen, at alt, inklusive boligen, skal følge tidens trends, og derfor kan det være svært at se forbi opfattelsen af, at f.eks. fliser eller tagfaconer er umoderne.

– Men hvis vi prøver at bakke lidt ud af det og i stedet ser på kvaliteterne i den bolig, vi står med, kan vi connecte med den på et andet niveau, siger hun.

De fleste boliger er, som Mette Mechlenborg siger, bygget med gode intentioner. Og de fleste boliger – uanset hvilken tidsperiode de hører til – rummer kvaliteter, som er værd at give et ekstra blik, før de bliver kasseret, mener begge eksperter.

– Generelt har vi i Danmark været ekstremt gode til at bygge boliger af god kvalitet, både udvendigt og indvendigt. Man taler om, at de parcelhuse, der blev bygget rigtig mange af på kort tid, måske ikke er af lige så god kvalitet som for eksempel murermestervillaerne. Men ærligt talt har de jo stået ret godt i mange år nu, siger Kristine Virén og nævner en anden kvalitet ved parcelhuse fra 60’erne og 70’erne:

– De indvendige vægge er ikke muret op, og det betyder, at du har en enormt stor fleksibilitet, hvis du vil vælte dem eller sætte nye op. Husene er en bygget ramme, hvor du kan gøre ufattelig mange ting med planløsningen, og det er jo fantastisk.

Andre eksempler på fordele ved ældre huse er materialer af en kvalitet, der er svær at matche i dag, medmindre du har en velnæret sparegris.

– Mange af de gamle køkkener er af en kaliber, vi slet ikke ser i dag, og det kan jo være en stor tilfredsstillelse i sig selv at vide, at du kan skramle rundt med dine støbejernsgryder på tyvende år, og dit køkken holder til det uden problemer, siger Kristine Virén og giver endnu et eksempel:

– Du synes måske, at de røde Hasle-fliser på gulvet er grimme, men de er lavet af bornholmsk ler og brændt på den helt rigtige måde, og du finder ikke bedre kvalitet. Der var en omhu med materialerne tidligere, som vi stadig kan nyde godt af i dag.