Måler du radon i en nybygget bolig og igen 10 år senere, vil niveauet sandsynligvis ikke være det samme. Det kan skyldes mange forskellige forhold, bl.a. at jorden med tiden tørrer ud under huset. Men det kan også bunde i manglende vedligeholdelse.

End ikke de stærkeste bygningsmaterialer holder evigt. Særligt de mere skrøbelige af slagsen, som eksempelvis fuger, skal holdes ved lige for at sikre lufttætte, elastiske samlinger. Men der kan også opstå revner i de gulve og vægge, der grænser op mod jorden, hvorved radon kan få en let vej ind i boligen.

Har du kælder eller krybekælder under din bolig er det meget sandsynligt, at der her er mere radon end i stueetagen. Hvis du ikke bruger kælderen til længerevarende ophold, er det ikke altid nødvendigt at sikre den mod radon. Men det er vigtigt at tænke på, at radon godt kan trænge op fra kælderen til boligen, og kraftigt øge koncentrationen af radon i stueetagen.

Overordnet kan du enten sørge for at lede radon væk, før det trænger ind, tætne så det ikke kan komme ind eller sørge for at få det ud igen hurtigt, når det er kommet ind. Her er en række gode råd til, hvordan du kan mindske mængden af radon i dit hjem:

  1. Sørg for at få repareret synlige utætheder og revner i gulvkonstruktionen, hvis denne er af beton, og konstruktionen er synlig. Ældre boliger har måske slet ikke et betondæk mod jorden – her kan det være en ide at overveje en ny, tættere gulvkonstruktion eller sørge for tilstrækkelig ventilation under gulvbelægningen, som så kan isoleres for at undgå træk og kulde.
  2. Vær sikker på, at døren eller lemmen til din kælder eller krybekælder ikke bare er lukket, men også er lufttæt. Du kan tætne den ved at lægge en tætningsliste i døråbningen mellem karmen og døren/lemmen. Er adgangsvejens dørkarme synligt utætte, kan du tætne dem ved at sprøjte ekspanderende skum ind i karmene, kradse ud og ovenpå lægge en lufttæt og elastisk fuge.
  3. Sørg for, at etageadskillelsen mellem kælderen/krybekælderen og boligen er lufttæt. Et betondæk mellem etagerne kan godt spærre for radon, men er ikke altid tilstrækkelig. Her kan det være en mulighed at få lagt en membran, som sikrer, at der er tæt mellem kælder og stueplan.
  4. Har du mange revner i et betongulv mod jord, kan det være for stor en opgave at tætne dem alle sammen. Her kan en overfladebehandling med epoxy-cementmørtel og epoxymaling – eller et helt nyt gulv være en mulighed. I begge tilfælde anbefales det at søge rådgivning hos en fagmand, inden du begynder at tætne. Der findes således også andre muligheder for tætning af større arealer, eksempelvis sprøjtemembraner.
  5. Har du krybekælder, så sørg for, at den er tilstrækkeligt ventileret. Tjek, at luftindtagene ikke er tilstoppede, men at frisk luft uhindret kan passere, således at hulrummet bliver ventileret. Luftindtagene skal udstyres med gitter for at holde eventuelle skadedyr væk.
  6. Tjek alle friskluftventiler – både spalteventiler i vinduer samt luftindtag i ydervægge. Sørg for, at de ikke er tilstoppede, men at de er rengjort for støv og åbne.
  7. Efterse og skift om nødvendigt elastiske fuger i konstruktioner mod jorden. Elastisk fugemasse har ca. en levetid på 5-7 år. Særligt fuger i forbindelse med rørgennemføringer er vigtige, da disse ofte er kilden til, at radon kan trænge ind. Ofte er der dog slet ikke installeret fuger ved rørgennemføringer mod jorden. Her anbefales det at sørge for, at rørgennemføringerne ikke bidrager til mængden af radon i boligen via utætheder. Det kan være en god ide her at tætne med eksempelvis elastisk fugemasse el. lign. produkter. Der findes også alternativer, eksempelvis præfabrikerede gummimuffer som slutter tæt om rørene, og som kan støbes i betonen.

Hvis din løsning er at få tætnet de steder i boligen, hvor radon kan trænge ind, er det ekstremt vigtigt, at tætningen er udført håndværksmæssigt korrekt – med andre ord, får du ikke tætnet de steder, hvor radon har let adgang, kommer du ikke problemet til livs.