7 gode råd til opbevaring af haveredskaber

Du kan gøre havearbejdet lidt sjovere ved at passe godt på dine haveredskaber. Så holder de nemlig længere og er nemmere at arbejde med.

Sæt kroge op, så koste, spader og skovle kan hænge på væggen.

Sæt kroge op, så koste, spader og skovle kan hænge på væggen.

Et skur er den ideelle plads til dine haveredskaber.

Et skur er den ideelle plads til dine haveredskaber.

  1. Stil altid dine haveredskaber under overdækning - og allerhelst i et skur.
  2. Hæng så mange redskaber op på væggen som muligt. Haveredskaberne får mindre fugt, så de ikke ruster, og du får mere plads på gulvet til større ting som plæneklipper, trillebør etc.
    LÆS OGSÅ: Haveredskaber
  3. Hæng store haveredskaber på specialkroge. Du kan købe specialkroge i diverse havecentre til skovl, rive, lugejern etc. - så kan de også hænge på væggen. Du kan også sagtens hænge haveslangen og stigen op. Er der højt til loftet i skuret, kan du også hænge fx en stige op dér.
  4. Gem små haveredskaber i reoler, skuffer, hylder eller hæng dem op. Mange af de små redskaber som skovle, grensakse, planteskeer etc. har et hul eller en snor i skæftet, og det gør den nemme at hænge op på et søm. Sømmene kan også sidde direkte på skurets væg.
  5. Rens jævnligt el- og benzindrevne haveredskaber. Hækkeklipper, kantklipper, plæneklipper, kanttrimmer og motorsav bør jævnligt renses for jord og græs - også ledningen. Dele af stål smøres herefter med olie.
    LÆS OGSÅ: Plæneklippere til den store have
  6. Opbevar el- og benzindrevne redskaber over børnehøjde. Hæng altid redskaberne op på en krog. Alternativt kan der laves hylder i en fornuftig højde, så små fingre ikke kommer galt af sted –- det gælder også andre haveredskaber med skarpe dele.
  7. Afmærk dine haveredskabers plads. Hvis du låner nogle haveredskaber ud, så gør dig selv den tjeneste at hænge en seddel eller et stykke træ på redskabets plads med navn og dato – så du ikke lige pludselig undrer dig over, hvor det er henne.

SE TEMA: Skur og udhus

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab