800.000 boligejere får penge tilbage i skat frem til 2022

Bor du uden for de store byområder, har din bolig sandsynligvis været for højt vurderet gennem en årrække. Den høje ejendomsvurdering betyder, at du har betalt for meget i både grundskyld og ejendomsværdiskat, og det lægger op til en klækkelig tilbagebetaling.

Skatteministeriet regner selv med, at op mod 800.000 boligejere i gennemsnit skal have 18.000 kr. tilbage i takt med udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger i perioden 2020 til 2022.

De største beløb tilfalder ifølge Skatteministeriet husejere i områderne med de laveste boligpriser. Det drejer sig om primært om Vestsjælland, Lolland-Falster, Midtfyn, Sønderjylland, Vestjylland og Nordjylland.

Boligejere får i gennemsnit 20.000 kr. tilbage i skat efter for høje ejendomsvurderinger

Den samlede tilbagebetaling udgør omkring 14 milliarder kr., men kommer ifølge revisionshuset, BDO snarere op på 16 mia. kr. Forklaringen er, at tilbagebetalingen af de for meget betalte boligskatter typisk bliver forsinket med et til tre år, hvilket koster staten dyre rentekroner. 

I gennemsnit kan de berørte boligejere derfor se frem til en udbetaling på 20.000 kr., mens en mindre del af boligejerne vil modtage en udbetaling på over 30.000 kr.

Tilbagebetalingen forrentes med en fast rente på 6,2 procent pr. påbegyndt år. For en boligejer er det derfor attraktivt at få udbetalt beløbet så sent som muligt.

Har du fx 20.000 kr. til gode hos Skattestyrelsen, og udbetalingen bliver udskudt fra 2021 til starten af 2022, giver det en skattefri renteindtægt på 1.240 kr.

Klager kan forsinke tilbagebetaling af grundskyld og ejendomsværdiskat 

Udbetalingen finder sted i kølvandet på udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger, der starter i slutningen af 2020 og forventes afsluttet et stykke ind i 2022. 

Efter at have modtaget vurderingen har boligejeren tre måneder til at klage. Hvis han eller hun accepterer vurderingen, er vejen banet for en check fra Skattestyrelsen Skatteministeriet.

Hvis boligejeren derimod vælger at klage over vurderingen, vil der i første omgang ikke ske udbetaling af den for meget betalte boligskat.

Alt efter hvad resultatet af klagen bliver, kan boligejeren ende med at få færre eller flere penge udbetalt. 

Metoden har vakt kritik fra både eksperter og politikere, men er fra Skatteministeriets side begrundet i, at systemet ikke kan håndtere et massivt væld af klager.

Store forskelle i boligprisernes udvikling

Siden suspenderingen af ejendomsvurderingerne i 2013, er ejendomsskatterne blevet opkrævet på grundlag af vurderingerne fra 2011/12. Fra de gamle vurderinger og frem til i dag har huspriserne imidlertid udviklet sig geografisk meget forskelligt. 

Mens priserne i Københavnsområdet er steget med 57 procent, er priserne i de yderligt beliggende egne af landet kun steget med 11 til 16 procent.

Samme tendens ser vi også helt tilbage fra 2001, hvor der blev indført et skattestop på ejendomsværdiskatten. Siden 2001 er huspriserne i og omkring de store byområder steget kraftigt med eksempelvis 164 procent i Københavnsområdet og 117 procent i Aarhus. 

Til sammenligning finder der masser af mindre landkommuner, hvor huspriserne kun er steget med 35 til 40 procent over den 18 år lange periode.

Lavere grundskyld og ejendomsværdiskat på vej til 400.000 boligejere

De store geografiske forskelle i boligpriserne betyder, at boligejere i områder med kraftigt stigende boligpriser har nyt godt af stoppet for stigningen i ejendomsværdiskatten og loftet over den årlige stigning i grundskylden.

Omvendt har mange boligejerne i landets yderområder ikke fået noget ud af skattestoppet eller i værste fald lidt et tab.

Med de nye vurderinger bliver rettet op på den misére. Skatteministeriet har regnet sig frem til, at 400.000 boligejere slipper med en lavere boligskat fra 2021, da de nye vurderinger i højere grad afspejler de reelle værdier af boligerne.

Ifølge ministeriets beregninger vil de berørte boligejere i gennemsnit slippe 1.900 kr. årligt billigere i skat.