Spørg Bolius

Afløb fra toilet

Når vi trækker ud fra toilettet på 1. sal i vort hus, så bliver det meste af vandet suget med ud på "slubrende" vis. Det virker som om der ikke kan suges luft ind i systemet på anden måde end gennem toilettet. Er der ikke normalt en anden form for udluftning, og hvordan er den normalt lavet? Kan tilstopning af denne være årsag til problemet?

Jo, normalt føres der et udluftningsrør over taget, hvor afløbssystemet kan "trække vejret" fra. Det kan også udføres som en vakuumventil, som typisk sidder på loftet. Hvis udluftningsrøret er undladt eller vakuumventilen i stykker, opstår disse undertryk i jeres afløbsinstallationer - som kan være så kraftige at det suger vandet ud af vandlåse, (i eksempelvis gulvafløb) som så kan give lugtgener.

Få en vvs'er til at undersøge forholdet, og til at finde frem til fejlen - for herefter at få det udbedret/forbedret. Jeg har endnu ikke i min karrierer oplevet et hus uden denne installation, så mon ikke det skyldes en fejl på en vakuumventil eller lign.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden