Her ses rødalger på en gavl uden udhæng.
Hvad er alger?
Generelt betegner man alger, som en plante, selvom de ikke har et rodnet som øvrige planter. Alger skal have en fast overflade, hvor deres hæftesystem kan sætte sig fast. Udover alger findes også lav og mos, som begroninger på overflader. Fælles for dem alle, er at de kræver fugt og lys. Desuden hører både alger, lav, mos og svampe til de sporedannede planter.
Alger lever af næringsstoffer fra luften – og ikke fra det materiale den har hæftet sig fast på. Desuden fugt og vand fra materialet og den luft som er omkring.
Alger indeholder flere farvestoffer end nogen anden plantegruppe, blandt andet farvestoffetklorofyl (et naturligt farvestof som findes i alle grønne planter). Sammensætningen og mængden af farvestoffer bestemmer algens farve, som ofte har givet navn til de forskellige grupper (rødalger, brunalger etc.). De typiske alger, vi ser på vores bygninger, er grønne og røde.
Derudover er der forskel på algernes indhold af tørstof (herunder aske, protein og fibre) – hvor de alger, som har det højeste indhold af protein, oftest er sværest at bekæmpe. Tørstof er det, der er tilbage, når vandet er fordampet. Brunalger har oftest det laveste indhold af proteiner, dernæst kommer grønne alger, og til sidst topper de sorte og røde alger med op mod 35 procent proteinindhold.
På mange punkter minder alger om svampe. Alger kan gå i dvale, hvis de mangler vand, sol og næringsstoffer, fx i tørre perioder, og vågner op og fortsætter med at vokse, når de igen får fugt.
Lav er et samspil mellem en svamp og en alge. Algen er her omsluttet af svampen, så den undgår udtørring. Lav trives i sol og kan være skorpe-, blad- eller buskformet. Skorpelav er fasthæftet til underlaget og er næsten umulige at fjerne.
Lav kan som disse være helt gul/orange og være meget smukke. I det omfang bør der ikke gøres noget.
På hvilke udendørs overflader kommer der ofte alger, og hvorfor?
Der ses ofte alger på tagflader/tagsten, facader og sokler, på belægninger som terrasser og gangstier samt på vindskeder, vinduer og andet træværk. Alger trives bedst på fugtige og skyggefulde overflader.
Derved bliver facader og tage, der befinder sig i et fugtigt klima, fx som følge af skyggevirkningen fra træer eller bygninger, salte i murværket og kolde bagrum hurtigere algebegroede, da murværket aldrig er rigtig tørt.
Det er derved fugtigheden, der er afgørende for, om der kan gro alger. Ud over vand skal alger dog også have sol og næringsstoffer for at kunne gro og formere sig. De fleste alger får deres næring via fotosyntese. Selvom solen eller lyset er vigtigt for algernes trivsel, trives de sjældent på sydvendte facader, da de der vil tørre ud og dø.
Har algerne nogen betydning for materialernes holdbarhed?
Senere års forskning og dokumentation har vist, at alger generelt ikke har fuldt nedbrydende eller skadelig effekt på de materialer, de gror på.
Dog udskiller biologiske organismer (som alger) nogle forskellige syrer, der kan nedbryde materialer – især kalk- og sandsten. Det drejer sig generelt om misfarvninger og beskadigelse i materialernes overflader.
Undersøgelser af tegl- og betontagsten viser, at de biologiske nedbrydningsprocesser ikke har indflydelse på materialernes levetid.
I langt de fleste tilfælde er algevækst dog kun et æstetisk problem. Ud over at algerne kan ændre overfladernes udseende, kan de dog også forvandle en gangsti eller dejlig terrasse til en farlig glidebane.
Hvordan fjerner du alger fra belægninger og andre overflader
Som udgangspunkt bør man acceptere, at der gror alger på bygninger. De har, som nævnt, oftest kun en kosmetisk betydning.
Til gengæld kan alger på vandrette overflader udgøre en sikkerhedsrisiko, da våde alger medfører en meget glat overflade. Du kender det måske fra en træterrasse i sommerhuset – den føles som glat, brun sæbe, man nærmest skøjter rundt på.
Hvis du mener, at algerne skæmmer huset, kan du forsøge at fjerne dem. På murede og pudsede facader samt sokler bør man forsøge, at fjerne dem med en børste og vand. Såfremt det ikke lykkedes kan du prøve med et algemiddel. Lav en test på et lille areal inden du går i gang med hele facaden. Algemidler og kemisk afrensning kan misfarve murværk og puds.
En skånsom våd-sandblæsning med meget lavt tryk kan anvendes. Man kan også benytte en let vandspray (vandtåger) med efterfølgende manuel børstning med halvstive børster. Afrensningen må gerne efterlade en smule patina på overfladen, men dog ikke i et omfang, som river stenenes overflade op.
Center for Bygningsbevaring anbefaler 4 metoder til afrensning af blank mur, puds og natursten:
- Soda* (natriumcarbonat) + let trykspuling med vand
- Soda* (natriumcarbonat) + børste og afspuling med vand
- Brun sæbe/sæbespåner + børste og vand
- Laserafrensning
*Soda er et mineral af basisk salt, der har en kalkbindende effekt, hvilket fungerer godt til at opløse fastbundet snavs. Kaustisk soda er derimod en stærkt ætsende base. Derved må du ikke sammenligne ”soda” (natriumcarbonat) med ”kaustisk soda” (natriumhydroxid).
Som udgangspunkt bør du ikke fjerne alger på tagene. Der kan ske skader på taget, når du går rundt på det. Derudover kan afrensning gøre overfladen på taget, mere ru og derved vil algerne i fremtiden have lettere ved at gro. Du kan også komme til at lave en vandskade, inde i huset, hvis bruger en vandslange med lidt tryk på.
Alger på træværk kan oftest fjernes med vand og børste. Hvis ikke kan der også her anvendes et algemiddel.
Alger på belægninger
Alger på belægninger er som nævnt ikke kun et kosmetisk problem. Algerne, især på træbelægninger, bliver glatte og udgør en risiko for at falde. En hård kost og vand fra haveslangen evt. kombineret med algerens burde fjerne algerne.
En anden mulighed er slibning: Spred fugesand ud på terrassen og fej jævnligt med en stiv kost de næste par uger - sandet fungerer som slibepapir. På den måde får du også fyldt fugerne og hæmmet ukrudtet.
Højtrykrensning kan ikke anbefales på beton. På bygningen kan det føre vand ind i den bagvedliggende konstruktion. Højtryksrensning efterlader overfladen mere ru end før. Overfladen vil derfor være endnu mere modtagelig for algevækst. Man kan dog godt anvende en højtryksrenser på træterrassen.
Alger på en træterrasse – både værn og brædder har begroning af grønalger. Fotograf: Malte Abildgaard Christensen
Midler til brug for algebekæmpelse skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Hos Miljøstyrelsen finder du her en liste over godkendte midler til algebekæmpelse. Det skal fremgå af etiketten på algemidlet, om det er godkendt af Miljøstyrelsen.
Hvis du vil rense et ældre tag af bølgeeternit eller eternitskifer for store mængder alger, skal du kontakte Arbejdstilsynet. Ældre eternittage indeholder asbestfibre, og når taget renses, er der risiko for, at asbestfibrene bliver frigivet til luften. Derfor findes der særlige regler og love vedrørende arbejde med asbestholdige tage.
Kan der bruges forebyggende behandling mod alger på udendørs overflader?
Der findes flere produkter på markedet til overfladebehandling, og som markedsføres med en forebyggende virkning over for biologisk vækst for eksempel imprægneringsmidler, forseglingsmidler mv. Undersøg dog disse grundigt inden anvendelse – de kan ændre på materialernes evne til at optage og afgive fugt og kan være sundhedsskadelige. Det kan eksempelvis medføre at vand hober sig op bag imprægneringen, hvilket kan føre til fugtskader og frostsprængninger.
Husk at undersøge årsagen til algerne; hvad er fx grunden til, at der er så megen fugt på stedet, at algerne trives godt? Det er også vigtigt at vedligeholde huset, så vand fra en stoppet tagrende ikke er skyld i alger på terrassen nedenunder.
Hvis du skal bygge nyt hus, bør du overveje, hvilke konstruktioner som kan hjælpe mod algevækst. Der er flere forhold, som kan forebygge og beskytte mod regn og fugt, så den ikke bliver så modtagelig over for alger. Det kan fx være:
- Tagudhæng langs facader og gavl beskytter ydervæggene bedst mod regn.
- Øget hældning på taget giver mindre mulighed for vækst
- God ventilation af tag (og nogle typer vægge) mindsker risiko for fugtophobning
- Tagrender som er dimensioneret korrekt minimerer risikoen for tilstopning og overløb.
- Sålbænke og vandnæser – korrekt fremspring og hældning som sikrer bortledning af regnvand
