Alger, mos og lav på udendørs overflader

Alger

Alger lever af næringsstoffer fra luften – og ikke fra det materiale, de har hæftet sig fast på. Desuden fugt og vand fra materialet og den luft, som er omkring. 

Alger indeholder flere farvestoffer end nogen anden plantegruppe, blandt andet farvestoffetklorofyl (et naturligt farvestof, som findes i alle grønne planter). Sammensætningen og mængden af farvestoffer bestemmer algens farve, som ofte har givet navn til de forskellige grupper (rødalger, brunalger etc.). De typiske alger, vi ser på vores bygninger, er grønne og røde.

Derudover er der forskel på algernes indhold af tørstof (herunder aske, protein og fibre) – hvor de alger, som har det højeste indhold af protein, oftest er sværest at bekæmpe. Tørstof er det, der er tilbage, når vandet er fordampet. Brunalger har oftest det laveste indhold af proteiner, dernæst kommer grønne alger, og til sidst topper de sorte og røde alger med op mod 35 procent proteinindhold.  

På mange punkter minder alger om svampe. Alger kan gå i dvale, hvis de mangler vand, sol og næringsstoffer, fx i tørre perioder, og vågner op og fortsætter med at vokse, når de igen får fugt.

Mos

Mos er små bløde planter, som ofte vokser tæt sammen. Der er omkring 630 mosarter i Danmark, og de findes i forskellige, grønne nuancer. Mos har blade, som sidder fast til en stængel – og det er stænglen, der fx sætter sig fast på tagflader og murværk.

Mos optager vand igennem sine blade, og mange mosser er derfor meget afhængige af at leve i et fugtigt miljø.

Hvis der er meget omfattende mosvækst på taget, kan tagbelægningen løfte sig en smule og give risiko for vandindtrængning i tagkontruktionen.

Lav

Lav er et samspil mellem en svamp og en alge. Algen er her omsluttet af svampen, så den undgår udtørring.

Lav trives i sol og kan være skorpe-, blad- eller buskformet. Skorpelav er fasthæftet til underlaget og er næsten umulige at fjerne. 

Har alger, mos og lav nogen betydning for materialernes holdbarhed?

Senere års forskning og dokumentation har vist, at alger generelt ikke har fuldt nedbrydende eller skadelig effekt på de materialer, de gror på. 

Dog udskiller biologiske organismer generelt nogle forskellige syrer, der kan nedbryde materialer – især kalk- og sandsten.  Det drejer sig bl.a. om misfarvninger og beskadigelse i materialernes overflader. Undersøgelser af tegl- og betontagsten viser, at de biologiske nedbrydningsprocesser ikke har indflydelse på materialernes levetid. Det påvirker derved ikke holdbarheden af tegltage, mens det kun i begrænset omfang påvirker holdbarheden på eternitprodukter. 

På blødere belægninger som eksempelvis tagapaptage, skal man være opmærksom på at fjerne mos og lav, hvis man vil opretholde garantien på produktet. Ved at fjerne begroningerne tidligt sikrer man, at man ikke fjerner store dele af den stenbestrøning, der findes på tagpaptaget.

Mos og lav kan i slemme tilfælde skabe lidt udfordringer for de fleste tagbelægninger. Er samlingerne i en tagbelægning ikke intakte, øger det risikoen for vandindtrængning, da mos også kan vokse ind i samlingerne.  

Hvordan fjerner du alger, mos og lav fra belægninger og andre overflader

Alger på facade og sokkel

Som udgangspunkt bør man acceptere, at der gror alger på bygninger. De har oftest kun en kosmetisk betydning.

Hvis du mener, at algerne skæmmer huset, kan du forsøge at fjerne dem. På murede og pudsede facader samt sokler bør man forsøge, at fjerne dem med en børste og vand. Såfremt det ikke lykkedes kan du prøve med et algemiddel. Lav en test på et lille areal, inden du går i gang med hele facaden. Algemidler og kemisk afrensning kan misfarve murværk og puds. 

En skånsom våd-sandblæsning med meget lavt tryk kan anvendes. Man kan også benytte en let vandspray (vandtåger) med efterfølgende manuel børstning med halvstive børster. Afrensningen må gerne efterlade en smule patina på overfladen, men dog ikke i et omfang, som river stenenes overflade op.

Center for Bygningsbevaring anbefaler 4 metoder til afrensning af blank mur, puds og natursten:

1. Soda* (natriumcarbonat) + let trykspuling med vand 
2. Soda* (natriumcarbonat) + børste og afspuling med vand 
3. Brun sæbe/sæbespåner + børste og vand 
4. Laserafrensning.

*Soda er et mineral af basisk salt, der har en kalkbindende effekt, hvilket fungerer godt til at opløse fastbundet snavs. Kaustisk soda er derimod en stærkt ætsende base. Derved må du ikke sammenligne ”soda” (natriumcarbonat) med ”kaustisk soda” (natriumhydroxid). 

Alger, mos og lav på tage

Som udgangspunkt bør du ikke fjerne alger på tage. Der kan ske skader på taget, når du går rundt på det. Derudover kan afrensning gøre overfladen på taget mere ru, og derved vil algerne i fremtiden have lettere ved at gro. Du kan også komme til at lave en vandskade inde i huset, hvis bruger en vandslange med lidt tryk på. 

Mos og lav kan dog lave lidt mere ravage end alger på nogle typer tagoverflader. Eksempelvis på tagpaptage kan mos og lav skade overfladen, som er beklædt med små skifersten. Når skiferstenen løsnes, bliver tagfladen mindre modstandsdygtig, og produktet mister sin garanti. Tagpapfabrikanter som Icopal angiver at tagpap skal vedligeholdes 1-2 gange årligt hvor snavs og fremmedlegemer fjernes. Det er sjældent nok at feje taget, og Icopal angiver, at det anbefales at supplere med forebyggende rensninger med et algemiddel.

Hvis du vil rense et ældre tag af bølgeeternit eller eternitskifer for store mængder alger, skal du kontakte Arbejdstilsynet. Ældre eternittage indeholder asbestfibre, og når taget renses, er der risiko for, at asbestfibrene bliver frigivet til luften. Derfor findes der særlige regler og love vedrørende arbejde med asbestholdige tage.

Alger på belægninger

Hvor alger på bygninger oftest kun har en kosmetisk betydning, så kan de på vandrette overflader udgøre en sikkerhedsrisiko, da våde alger medfører en meget glat overflade. Du kender det måske fra en træterrasse i sommerhuset – den føles som glat, brun sæbe, man nærmest skøjter rundt på. Algerne, især på træbelægninger, bliver glatte og udgør en risiko for at falde. En hård kost og vand fra haveslangen, evt. kombineret med algerens, burde fjerne algerne.

En anden mulighed er slibning: Spred fugesand ud på terrassen og fej jævnligt med en stiv kost de næste par uger - sandet fungerer som slibepapir. På den måde får du også fyldt fugerne og hæmmet ukrudtet.

Højtrykrensning kan ikke anbefales på beton. På bygningen kan det føre vand ind i den bagvedliggende konstruktion. Højtryksrensning efterlader overfladen mere ru end før. Overfladen vil derfor være endnu mere modtagelig for algevækst. Man kan dog godt anvende en højtryksrenser på træterrassen, hvis man bruger en såkaldt patio cleaner. 

Alger på træværk kan oftest fjernes med vand og børste. Hvis ikke kan der også her anvendes et algemiddel.

Kan der bruges forebyggende behandling mod alger på udendørs overflader?

Der findes flere produkter på markedet til overfladebehandling, som markedsføres med en forebyggende virkning over for biologisk vækst – for eksempel imprægneringsmidler og forseglingsmidler.

Undersøg dog disse grundigt inden anvendelse – de kan ændre på materialernes evne til at optage og afgive fugt og kan være sundhedsskadelige. Det kan eksempelvis medføre, at vand hober sig op bag imprægneringen, hvilket kan føre til fugtskader og frostsprængninger.

Husk at undersøge årsagen til algerne: Hvad er fx grunden til, at der er så meget fugt på stedet, at algerne trives godt? Du kan også overveje om der er særlige næringsstoffer i luften, som alger og lav nyder godt af. Det er også vigtigt at vedligeholde huset, så vand fra en stoppet tagrende ikke er skyld i ekstra alger på terrassen nedenunder.

Hvis du skal bygge nyt hus, bør du overveje, hvilke konstruktioner som kan hjælpe mod algevækst. Der er flere forhold, som kan forebygge og beskytte mod regn og fugt, så den ikke bliver så modtagelig over for alger. Det kan fx være:

• Tagudhæng langs facader og gavl beskytter ydervæggene bedst mod regn.
• Øget hældning på taget giver mindre mulighed for vækst.
• God ventilation af tag (og nogle typer vægge) mindsker risiko for fugtophobning.
• Tagrender som er dimensioneret korrekt minimerer risikoen for tilstopning og overløb.
• Sålbænke og vandnæser – korrekt fremspring og hældning som sikrer bortledning af regnvand.