Nogle steder i landet skal den tomme kødbakke sorteres i én skraldespand, mens den tomme pastapose skal i en anden. Nogle steder må de godt komme i samme skraldespand sammen med anden plastaffald – og helt andre steder skal kødbakken og pastaposen enten i restaffald eller afleveres på genbrugspladsen.

Der er stor forskel på, hvordan der skal sorteres affald i de forskellige kommuner. Men snart er det slut med forskellige regler. Allerede om et års tid skal vi alle sortere affald på samme måde, uanset hvor i landet vi bor.

Her er nogle af hovedpunkterne i den nye ordning:

  • Affald skal sorteres i følgende: Mad, papir, pap, metal, glas, plastik, tekstiler, fødevarekartoner, restaffald og farligt affald.
  • De 10 slags affald markeres med piktogrammer, som bruges i alle kommuner.
  • Sorteringen i 10 typer af affald skal gælde fra 1. juli 2021.
  • Kravet om sortering af tekstilaffald gælder dog først fra 2022. 
  • Indsamlingen skal være ens i hele landet, og den skal gælde både helårsbeboelse og sommerhusområder - samt på arbejdspladser. 
  • Det bliver tilladt at sortere affaldet i spande med flere rum. Partierne er enige om, at et almindelige parcelhus i udgangspunktet højst skal have 2-4 spande med flere rum til de 10 typer af affald. 
  • Mere plastaffald skal genanvendes i stedet for forbrændes. Målet er at fjerne 80 % af plastaffaldet fra forbrænding i 2030, og der indføres krav om, at 60 % af det indsamlede plastaffald skal bruges til reel genanvendelse. 

Aftalen er indgået mellem den socialdemokratiske regering, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. 

Vi brænder for meget affald

Målet er, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, og det skal blandt andet ske ved, at mere plastik genanvendes.  

I 2017 blev 42 % af plastemballagen indsamlet til genanvendelse, mens en del ender som restaffald eller i naturen.

Når plastikaffald brændes på forbrændingsanlæg, udleder det store mængder CO2, og ved at øge mængden af plastikaffald, der bliver genanvendt, vil regeringen fjerne 80 % af plastikaffaldet fra forbrændingsanlæggene i 2030.

- Vi tager nu et stort skridt mod at få genanvendt mere plastik i stedet for, at det ender i naturen eller går op i røg i forbrændingsanlæggene og udleder CO2. Det har der været tilløb til i årtier, men nu har vi en konkret aftale om, at vi skal sortere mere af vores affald. Det kommer til at kræve noget af os alle sammen, og på den måde er vi alle med til at gøre en forskel for vores klima, natur og miljø. Samtidig giver det nye grønne arbejdspladser herhjemme, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S) i forbindelse med aftalen. 

Den konservative klimaordfører og politiske ordfører, Mette Abildgaard, glæder sig også over, at aftalen sikrer mere genbrug og mindre afbrænding: 

- Det giver vigtige CO2 reduktioner, men uden at det bliver for besværligt for borgerne, da et typisk parcelhus vil få 2-4 affaldsspande at sortere i. Samtidig skabes der nu et fundament for et privat marked for genanvendelse til glæde for både klimaet og dansk erhvervsliv, lyder det fra Mette Abildgaard i forbindelse med aftalen. 

Mange er allerede vant til at sortere

Mange kommuner har de seneste år udrullet nye ordninger for sortering af affald – eller har nye ordninger på vej.

– Det giver god mening at sortere vores affald, da meget kan genanvendes. Og selvom det lyder af meget med 10 forskellige sorteringer, så er nogle allerede vant til at sortere op til 8 slags affald eller aflevere på genbrugsstationen, siger Tine R. Sode, fagekspert i Videncentret Bolius.

I dag sorterer vi mellem 3 og 8 forskellige slags affald. De fleste er vant til at sortere 5-7 forskellige typer affald.

En ny fraktion, der skal afhentes ved husstanden, kan give en stigning i gebyret på 140-340 kr. om året, vurderer Dansk Affaldsforening. Ifølge den politiske aftale vil affaldsgebyret kunne stige frem mod 2030, men partierne er enige om, at der skal ske en effektivisering og strømlining, så borgerne samlet set ikke vil opleve stigninger i gebyret.