Det er ofte de "bedste venner", man har i tankerne, hvis man overvejer at flytte i bofællesskab med en anden familie. Men det er slet ikke sikkert, at "de bedste venner" også er de bedste at bo sammen med. Det vigtigste er, at man har samme temperament, en nogenlunde ens økonomi og ikke alt for fastlagte forventninger til, hvad fællesskabet skal indeholde, siger to par, der har boet dør om dør i 20 år.

Parrene Mette og Henrik og Tonnie og Bo købte for 20 år siden en gård sammen i den lille landsby Veddelev tæt ved Roskilde. Gården blev delt i to, og parrene flyttede ind i hver deres bolig med hver deres jævnaldrende børn. Siden er der kommet et barn mere til i begge familier. De var gode venner dengang, men ikke bedste venner. Alligevel var ingen af dem i tvivl om, at de havde fundet de rigtige bofæller. For 12 år siden var det intuitionen, der talte. I dag ved de mere om, hvorfor og hvordan man får et godt bofællesskab til at fungere. Og én ting er de i hvert fald enige om. Det handler slet ikke om at være "bedste venner". Det handler om, at:

  • man har samme temperament og ser ens på en række ting, bl.a. børneopdragelse.
  • man har samme tempo, f.eks. når den nye garage skal bygges.
  • man ikke har for mange forventninger, men lader bofællesskabet udvikle sig stille og roligt.
  • man har en nogenlunde ens økonomi.
  • man ikke er millimeterdemokratisk anlagt og smålig med hverken sin tid, indsats og penge.

For 12 år siden var der ikke så mange, der flyttede i bofællesskaber. Hvorfor gjorde I?

- Det var ikke nøje planlagt, men vi syntes nok alle sammen, at det kunne være rart at bo tæt sammen med nogle andre mennesker. Ingen af os var i hvert fald til parcelhus og ligusterhæk. Tonnie og Bo havde flirtet lidt med kollektivtanken, men det var ikke det rigtige, og vi havde gode erfaringer fra et miljø med et nært naboskab. Så da vi hørte om gården og så den, virkede det som den perfekte løsning for os alle fire, fortæller Mette.

Havde I ikke nogen betænkeligheder?

LÆS OGSÅ: Bofællesskab

- Vi havde mødt hinanden på en sejltur i Indonesien, og vi havde boet meget tæt sammen på skibet i flere måneder uden problemer. Så vi vidste, at vi fungerede godt selv under ret trange pladsforhold. Men der var mange i omgangskredsen, der advarede os og sagde, at det kunne gå grueligt galt. Men vi havde en god mavefornemmelse, siger Mette.

Hvad er fordelene ved at bo i bofællesskab?

- For det første er det jo et scoop for børnene, at der er flere at lege med. For os voksne handler det naturligvis også om venskabet. Man ender med at blive en stor del af hinandens liv, når man bor så tæt, og det, synes vi, er meget værdifuldt. Derudover er der også mange praktiske fordele som f.eks., at vi er flere om at passe haven og skovle sne, at vi kan tage et bad hos hinanden eller låne vaskemaskinen, hvis man har brug for det, fortæller Tonnie og Bo.

Hvad er ulemperne?

- En ulempe kan f.eks. være, hvis ens søn på 14 år kunne tænke sig en softgun til at skyde med i haven, og man ikke på forhånd kender spillereglerne. Så må man lige hjem og forelægge sønnens ønske for sine naboer og have respekt for, at de måske synes, det er en dårlig idé. Men helt generelt forsøger vi at se på det positive frem for det negative, da vi tror, det er opskriften på at få det til at lykkes. Vi er meget indstillede på at være jasigere og ikke nejsigere. Man skal ikke have de smålige briller på. Det er ikke nejerne, der får et bofællesskab til at lykkes i længden, siger Henrik.

Så sønnen fik sin softgun?

- Ja, det gjorde han, og så lavede vi nogle regler for, hvornår og hvordan den må bruges, supplerer Henrik. Men generelt passer vi på med for mange regler.

Hvorfor?

- Fordi det er vores erfaring, at man skal lade bofællesskabet udvikle sig hen ad vejen og ikke fra begyndelsen have for mange regler eller forventninger om, hvordan det skal være. Vi har f.eks. spist rigtig meget sammen, når vi havde tid og lyst, og det passede ind i hverdagen. Men vi har aldrig praktiseret fællesspisning fast to gange om ugen, siger Mette.

Hvad skal man ellers tænke på, inden man flytter i bofællesskab?

- Det er vigtigt at vælge nogle mennesker, der har samme temperament som én selv. Det nytter ikke noget, hvis det ene par er turbotyperne, der skal være færdige med at bygge garagen på to dage, hvis man selv kan lide at tage den med ro. Det er også vigtigt, at man generelt er enige om vedligeholdelsesopgaverne. Er det garagen eller hønsehuset, der har førsteprioritet? Skal vinduerne males hvide eller røde? Og skal bindingsværket kunne ses eller kalkes over? Når vi snakker vedligeholdelse, må man sige, at det også er en fordel, at de to familier har nogenlunde samme midler til rådighed, mener Tonnie.