Hvordan er økonomien for en single?

Singler eller husstande med kun én voksen person i husstanden havde ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit en indkomst på i alt 295.000 kr. om året i 2017. Efter skat svarer det til ca. 16.000 kr. udbetalt om måneden.  

Når de forskellige udgifter til mad, tøj, forsikring, telefon, a-kasse og fagforening er indregnet, er der omkring 6.500 kr. tilbage til husleje om måneden. Grundlaget for beregningerne finder du nederst i artiklen.

Hvilke muligheder har en single på boligmarkedet?

Som single har du i teorien lige så mange muligheder på boligmarkedet, som alle andre har. Du kan vælge mellem ejerlejlighed, lejelejlighed, andelsbolig, bofællesskab eller leje eller køb af hus.

Opgjort den 1. januar 2019 rummer Danmark 1,2 millioner single-husstande, hvilket udgør lidt under halvdelen af samtlige husstande i landet. I optællingen er ikke medregnet en restgruppe bestående af 235.000 husstande, som er sammensat af beboere på plejehjem, kollegier, herberg m.v.

Generelt er det dyrere at leve som single, fordi udgifterne til el, vand, varme, licens og andre faste udgifter ikke halveres, selv om man bor én i stedet for to i en bolig.

På grund af de senere års stramninger i lånemuligheder kan det være svært både som single og som par at blive godkendt til køb af en ejerbolig. Reglerne for belåning er især strammet op i vækstområder som Århus og København, hvor priserne på ejerlejligheder er steget kraftigt siden 2012.

Hvor meget må boligen koste?

I dag er hovedreglen er, at du kan købe bolig for op til cirka 4 gange din årsindkomst og skal have et rådighedsbeløb på mellem 5.000 og 6.000 kr. månedligt.

Med en gennemsnitlig indkomst som single på 295.000 kr. årligt er der lagt op til, at boligen må koste omkring 1,2 millioner kr., mens nettoydelsen helst ikke skal overstige 6.500 kr. om måneden.

Derudover kræver bankerne, at du stiller med mindst 5 pct. i udbetaling og helst har kontanter til at dække omkostninger til advokat, stempling og ejerskiftegebyrer på i alt 20.000 til 25.000 kr.

Ved boligkøb til 1,2 millioner kr. skal du dermed kunne lægge cirka 85.000 kr. i kontanter.

Beregn, hvor meget du kan låne til boligkøb

Med beregneren nedenfor kan du få en fornemmelse af, hvor meget du maksimalt kan købe ejerbolig for.

Beregneren kan kun bruges i forbindelse med køb af ejerbolig, da der gælder andre låneregler for fx andelsboliger.

Før du bruger beregneren, skal du være opmærksom på, at udbetalingen mindst skal udgøre 5 pct. af købesummen. Du kan justere størrelsen af din udbetaling, så den udgør mindst 5 pct. 

Normalt må husstandens samlede bruttogæld ikke overstige 4 gange husstandsindkomsten. I de to storbyområder er der dog en tendens til, at gældsfaktoren kommer op over fire.   

Er du over 60 år, skal du være opmærksom på, at realkredit-selskaberne ikke vil gå med til en gældsfaktor meget over 2, selvom din økonomi er stærk.

Beregneren forudsætter, at du ikke har nævneværdig opsparing ud over penge til den nødvendige udbetaling.

 

Yderligere forklaring
Yderligere forklaring
Yderligere forklaring
Yderligere forklaring
Yderligere forklaring
Yderligere forklaring
     

Overvej en lejebolig

Har du svært ved at finde en ejerbolig med den ”rigtige” beliggenhed, kan du undersøge mulighederne på markedet for leje-boliger. Med lidt held er det muligt at finde fremleje- og lejeboliger i den almennyttige boligsektor lidt uden for centrum af de større byer.

Privat udlejningsbyggeri i hovedstadsområdet er dog lukket land for en single med en beskeden indkomst. Ofte er der tale om nyere og eller gennemmoderniserede boliger, som alene i kraft af deres størrelse bliver for dyr for en single-indkomst.

En anden løsning kan være at vælge en delelejlighed eller en anden form for bofællesskab eller kollektiv. Den slags boformer vinder mere og mere frem, og fremtidsforskere spår, at der kommer endnu flere i fremtiden.

Hvilke muligheder er der i Storkøbenhavn?

 Selv om boligpriserne er steget markant i København, har rentefaldet taget en del af brodden af de stigende priser.

Med en indkomst på små 300.000 kr. årligt er du ganske vist udelukket fra at kunne investere i en to-værelses lejlighed i brokvartererne, men trækker du lidt uden for Københavns Kommune eller kan nøjes med en etværelses lejlighed, er der stadig  muligheder på ejerboligmarkedet.

På Amager finder vi en lille et-værelses lejlighed på 28 m2 udbudt til 1.245.000 kr., hvilket giver en månedlig nettoydelse på 6.000 kr. Længere væk fra centrum i Bagsværd  er det muligt at erhverve sig en et-værelses lejlighed på 43 m2 til 1.050.000 million kr. og med en nettoydelse på 5.000 kr.

Har du råd til en Nørrebro-lejlighed?

Vil du bo i de mest eftertragtede brokvarterer som Nørrebro og Vesterbro, er ejerboligmarkedet stort set lukket land. Bedste mulighed er et værelse i en delelejlighed, hvilket sagtens kan koste 5.000 kr. i månedlig leje – dog inkl. vand, varme og internet.

Markedet for lejeboliger er svært tilgængeligt for singler med lavindkomst. Dels er udbuddet af de helt små lejligheder stærkt begrænset og dels bliver selv relativt dyre to-værelses lejligheder med en leje på 7.000 – 8.000 kr. lynhurtigt revet væk.

Hvilke muligheder er der i Odense?

Lige så snart vi har lagt Hovedstadsområdet bag os, ser det mere fornuftigt for en single-økonomi, der gerne vil bo centralt for et rimeligt beløb penge. I Odense finder vi eksempelvis en to-værelses lejlighed på 53 m2 beliggende 25 minutters gang fra banegården. 

Lejligheden er udbudt til 1.145.000 kr., hvilket giver en månedlig nettoydelse på 5.000 kr. Længere væk fra centrum tilbyder pensionskassen PFA en række nybyggede lejligheder til en husleje omkring 8.000 mdl. inkl. forbrug, hvilket sandsynligvis vil kræve en ”roomie” for singlen.

Seks kilometer fra centrum rækkehuse, mindre villaer og større ejerligheder i prisniveauet omkring 1,2 million kr. Eksempelvis et nyere rækkehus på 65 m2 til en nettoydelse 5.700 kr.

Hvilke muligheder er der i Aarhus?

Århus er af de dyre byer, hvor den begrænsede plads inden for Ringgaden giver til tilsvarende begrænset udbud af boliger. Lige inden for Ringgaden finder vi en 28 m2 stor lejlighed til 1.145.000 kr. med en nettoydelse på 5.200 kr.

Går vi lidt uden for Ringgaden, dukker der imidlertid en række boliger frem i cykelafstand til Århus C.

Små seks kilometer syd for Århus C finder vi i Grøfthøjparken en stor to-værelses lejlighed til 1,2 million kroner. Den månedlige nettoydelse ligger på 6.000 kr.

Baggrund for beregning af økonomien

Singler/enlige i Danmark har i gennemsnit en indkomst på i alt 286.000 kr. om året. Det viser tal fra Danmarks Statistik fra 2015. 

Der er selvfølgelig nogle, der tjener mere – men der er også studerende, der tjener langt mindre. Derfor er det ikke skævt at gå ud fra, at du som single i gennemsnit tjener cirka 23.800 kr. om måneden. 

Hvis du har børn eller ejer ejendom, har du forskellige fradrag, som har indflydelse på skatten. Men hvis vi går ud fra, du tjener en gennemsnitsløn og ikke har de store fradrag, betaler du cirka 33 pct. i skat af din indkomst, hvilket giver cirka 16.000 kr. udbetalt hver måned. 

Efter indregning af standardudgifter i form af el, varme, telefon, internet, licens, fagforening, a-kasse, forsikringer og opsparing resterer der et beløb på 12.500 kr., som skal dække rådighedsbeløb og husleje. Samlet set indebærer det, at der resterer cirka 6.500 kr. til brug for betaling af boligydelse.

De fleste kan i en periode leve for cirka 5.000 kr. til mad, tøj og alt andet forbrug, der ligger ud over udgifter til bolig. Men på sigt skal du alligevel regne med 6-7.000 kr. om måneden til forbrug, fordi der altid dukker uforudsete udgifter op til en tandlægeregning eller andet. 

Finanstilsynet tager udgangspunkt i et vejledende rådighedsbeløb på 5.000 kr. månedligt. Af forsigtighedshensyn har vi imidlertid valgt at tage udgangspunkt i et månedligt rådighedsbeløb på 6.000 kr.

Beregning af nettoydelse er foretaget med et fastforrentet lån med en kuponrente på 0,5 pct. og en udbetaling på 75.000 kr. Beløbet er inklusiv ejerudgift.