Bruger 4000 kr. på opvarmning - kan det gøres bedre?

Hej Bolius

Jeg bruger 4.-5.000 om året på opvarmning og varmt til hus 160 m2 bygget i 1920. Opvarmning i kombination af solvarme og pillebrændeovn samt lille brændeovn i stuen.  Er min opvarmning strikket galt sammen?

Ifm. med renovering af murermestervilla og samtidig nyt tag fik vi 2 solvarmere fra Velux inegreret i det nye tag. En pillebrændeovn blev installeret i bryggers. Når solvarmere har leveret nok varmt vand til varmtvandsbeholderen "sluses" varmen ud til opvarmning af huset og pilleovnen forstår den skal tilføre flere piller og varme og står stand by. Jeg slukker pillebrændeovn ca. april, idet så varmt vand nok. Er der lidt koldt så tænder vi lille brændeovn i stue som hurtig gør den ekstra varme som brændeovne nu kan.

Kender ikke nogle, der har samme opvarmning som mig men hører gerne fra andre, idet jeg er glad for min løsning.

venlig hilsen Susanne G

Hej Susanne G

Hvis du bruger 4-5000 kr om året til opvarmning af et hus på 160 m2 fra 1920, så vil jeg ikke sige at du behøver at bekymrer dig om det.

Jeg skal ikke udelukke at du ville kunne spare en smule ved lidt justering, men det er ikke en justering jeg vil kunne hjælpe dig med, ved et så relativt komplekst system du har.

Til sammenligning kan du se her, hvad et gennemsnit betaler for forskellige opvarmningsformer i et hus på 130 m2 fra '60-'70'erne. Det koster de forskellige opvarmningsformer

Så meget el, vand og varme bruger en gennemsnitsfamilie

Så nyd det fine system du har kørende. Der er mange som ville være misundelige over dine varmeudgifter:-)

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Vis resten af forsiden