Spørg Bolius

Lille forbrug - er løsningen varmepumpe og gennemstrømsvandvarmer?

Hej Bolius

Jeg bor i et lille hus på 94 kvm. Jeg har et gasfyr, men har slukket det og fået sat en luft til luft varmepumpe op.
Jeg skal etablere en ny løsning til varmt vand og er i tvivl om, hvad der er det bedste for mig. Jeg bor alene hver anden uge og hver anden uge er mine to drenge på 12 og 14 hos mig. Jeg bader de fleste dage på arbejde eller i motionscenter. Jeg tager nok ca. to bade hjemme hver uge. Drengene går i bad to gange hver uge, men det bliver nok snart oftere.

Jeg har læst, at en gennemstrømsvandvarmer bruger ca. 200 kwh pr. voksen om året - det vil svare til max 400 kwh, hvis vi alle tre bader i gennemsnit hver anden dag. En el-vandvarmer bruger vist omkring 2000 kwh, hvilket jo er væsentlig mere. Er der noget jeg har overset ift. ulemper med gennemstrømsvandvarmer eller er det en god løsning for mig?
Jeg forventer, at kunne få fjernvarme på et tidspunkt inden 2027, men er er ikke sikker på, at det er den bedste og billigste løsning.
Vh Line

Hej Line

Jeg synes det lyder som en meget god investering.
Der kan være lidt mere brug for service ved gennemstrømningsvandvarmeren, da den nemmere kalker til. Men netop når I bruger så lidt, kan det absolut være en fordel. Med de elpriser vi har i øjeblikket, så vil dit regnestykke jo give pris på hhv 2.200 kr og 11.000.
Se mere her: Det koster de forskellige opvarmningsformer - se priserne for opvarmning af din bolig

Du kunne dog også overveje en mindre varmtvandbeholder. Man kan få dem på 80 liter, som bruger ca 1.400 kWh om året. Og så giver 80 liter altså 116 liter vand på 40 grader, når det er blandet med kølliger vand. Blot for at vise at en beholder på 80 l ikke begrænser badevandet til 80 liter varmt vand.
Se mere her: Sænk temperaturen i varmtvandsbeholderen – så meget sparer du 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden