Hold styr på dine udgifter, når du kaster dig ud i et byggeprojekt.
Hvorfor er det vigtigt, at du lægger et budget for din byggesag?
Når du udarbejder et budget, får du styr på økonomien, og du skaber overblik over dit projekt.
Ved et gennemarbejdet budget minimerer du de uforudsete risikofyldte ekstraomkostninger, og du får en mere realistisk forståelse af, hvordan økonomien hænger sammen i dit byggeprojekt. Afhængigt af størrelsen på dit projekt kan der opstå konflikter på din byggesag, fordi du netop ikke har indregnet/sat penge af til et eller flere arbejder.
Ud over at du får styr på økonomien, når du udarbejder et budget, er der også en del andre følgevirkninger, som er værd at være opmærksom på. Dit vidensniveau og dine forudsætninger øges betragteligt, fordi du skal tage stilling til, hvilken "vare" du skal købe, i hvor store mængder osv.
Du bliver en del af byggesagen. Du vil også blive i stand til at vurdere, hvorvidt du selv kan og vil påtage dig opgaven med at lægge et endeligt budget.
Dit første budgetoverslag bliver en slags ledetråd, som:
- under de første overvejelser giver dig et fingerpeg om, hvorvidt projektet overhovedet er realistisk rent økonomisk.
- senere i forløbet er et godt styringsredskab.
- gør budgettet til en form for "forsikring" mod en økonomisk glidebane.
Samtidig er det nødvendigt, at du sætter dig ind i, hvordan du kan få den rigtige budgetpris:
- ved hjælp af erfaringsmæssige kvadratmeterpriser m.v.
- via specifikke tilbud om en konkret ydelse, f.eks. arkitekt- og ingeniørrådgivning på projektet. Her findes forskellige firmaer, som arbejder med faste priser på projekteringsydelser, dvs. udarbejdelse af tegninger, beskrivelser og dokumenter. Afhængigt af dit projekt og behov kan du vælge, hvilken fase og detaljeringsgrad det skal laves i.
Du kan få en rådgiver til at udarbejde et budget. Denne ydelse rammer som regel den "rigtige" pris med +/- 20 procent. Prisen for, at få en rådgiver til at udarbejde et budget, aftales som regel ud fra det konkrete projekt og vil ofte være en procentdel af de samlede håndværkerudgifter, alternativt et fast, aftalt honorar.
Det er vigtigt, at du i planlægningsfasen konkretiserer ideerne, vælger de bedste løsninger og ikke mindst får disse beskrevet og tegnet, så du derefter kan få mere præcise oplysninger om priser til dit detailbudget.
Når alle beslutninger er taget, og du kender priserne på alle arbejder, materialer, rådgivning m.v., skal du kunne lægge et præcist budget, som gerne skulle ende med at blive det beløb, som dit projekt vil koste dig.
I hvilke former for byggesager er det vigtigt at lægge et budget?
Jo større byggesagen er, des vigtigere bliver det at få lavet et budget, og jo vigtigere er detaljeringsgraden. De specifikke udgifter herunder håndværkerydelser og materialer, som skal indgå i budgettet, skal indhentes ved, at en hovedentreprenør eller de enkelte håndværksfirmaer giver konkrete tilbud.
I større byggesager er det en rigtig god idé at bruge en rådgiver, der kan udarbejde det konkrete udbudsmateriale. Det gælder, uanset om det sker på grundlag af et skitseprojekt, eller der er tale om et færdigt gennemarbejdet byggeprojekt.
Om- og tilbygninger kræver særlig budgetmæssig opmærksomhed, idet det oftest handler om større eller mindre byggetekniske indgreb i den eksisterende konstruktion. Typisk vil der her gemme sig uforudsete udfordringer af såvel teknisk som økonomisk karakter. Følgevirkningen kan blive uforudsete ekstraarbejder, som kan sætte budgettet på en ultimativ prøve. Her kan man bede rådgiveren, entreprenøren eller håndværkeren om dennes bedste skøn.
I forbindelse med faste tilbud på nybygninger og andre byggesager er det vigtigt, at projektet ikke ændres undervejs. Hvis du undervejs vælger andre materialer, ønsker en anden udførelse el.lign., vil det med sikkerhed ændre byggefirmaernes afgivne pris og dermed dit budget. At træffe de rigtige valg fra starten er uhyre vigtigt.
Hvornår i processen bør du lægge budgettet?
Allerede i idéfasen er det vigtigt, at du tænker økonomien med som en faktor. Et såkaldt grovbudget kan fastlægge de overordnede økonomiske rammer, så du allerede fra starten får lidt mere konkrete tal på projektet.
Grovbudgetmetoden
Her forudsættes, at du har besluttet at lave en tilbygning til dit hus på 16 kvadratmeter i én etage. I den forbindelse vil overordnede budgetpunkter som disse være relevante:
- Grund- og terrænarbejder
- Selve tilbygningens kvadratmeterpris
- Eventuel nedrivning
- "Ombygning/tilkobling" af eksisterende hus
- Eventuel terrasse
- Rådgiver (honorar).
Kvadratmeterpriserne svinger fra landsdel til landsdel. De afhænger af, hvilken type bygningsenhed der er tale om, f.eks. toilet, badeværelse, køkkenudvidelse, udestue, af materialevalg, af udførelse samt andre omstændigheder.
Du kan regne med ca. 20.000 kr. inklusiv moms per kvadratmeter i hovedstadsområdet, og lidt billigere jo længere vestpå i landet, du kommer. Det skyldes lavere priser på håndværkere og materialer. Det er en god tommelfingerregel at gå ud fra, hvis du vil vide, hvad det koster at bygge til. I den pris er indregnet alle materialer, og at det er håndværkere, der udfører alt arbejdet.
Et budget kan f.eks. omfatte følgende punkter:
- Udgifter til håndværkere
- Uforudseelige udgifter
- Byggepladsindretning
- Vinterforanstaltninger
- Haveanlæg, terrasser m.v.
- Egne indkøb (hårde hvidevarer m.v.)
- Fast inventar
- Rådgiverhonorar
- Honorar til advokat eller landinspektør
- Gebyr for byggetilladelse
- Forsikring i byggeperioden
- Tilslutningsafgift for kloak, vand o.l.
- Moms (25 procent).
Ovenstående skal ses som en overordnet oplistning af udgiftspunkter, og de enkelte punkter har underpunkter, der udgør procentuelle andele af den samlede byggesum.
De oplistede punkter er vist som eksempel. Det er vigtigt at tilpasse punkterne, så de passer specifikt til dit projekt.
Hvilke udgiftsposter skal du huske at have med i dit budget?
Der findes ingen facitliste for, hvilke udgiftsposter du skal have med i dit budget. Jo mere specifikt og detaljeret dit budget er, jo større er sandsynligheden for, at du "rammer" den endelige, samlede udgift.
Hvordan finder du de beløb, der indgår i budgettet?
Der er flere måder at finde de beløb, som vil være relevante i dit budget.
Overordnet set benytter rådgivere, entreprenører og håndværksmestre sig af tommelfingerregler for overslagspriser. Disse kan bruges som kvadratmeterpriser i dit grovbudget, så spørg en eller flere af ovenstående om råd i forhold til dit byggeprojekt.
Næste runde er mere faktuel. Her sættes konkrete tal (mængder) på materialer, kvalitet og udformning. Her skal du indhente konkrete tilbud på f.eks. murerarbejder, så dette beløb kan indgå sammen med de andre nødvendige håndværkerudgifter.
Mange rådgivere har "friske" erfaringstal fra egne projekter, hvilket gælder alt lige fra ombygning af badeværelser til den store tilbygning, så de er gode og sikre kilder, hvorfra du kan hente tal til dit budget. Eller måske endnu bedre - du kan lade den pågældende rådgiver udarbejde dit budget.
Hvordan bruger du budgettet i løbet af din byggesag?
Du skal bruge budgettet som styringsredskab for økonomien i byggesagen. Der skal sættes fokus på de enkelte budgetbeløb, efterhånden som de bliver relevante i byggeprocessen. Dermed bliver budgettet og de enkelte poster også en del af kontrollen på byggesagen.
Kontrol er nøgleordet i forbindelse med brugen af budgettet i et byggesagsforløb, og den kan groft opdeles i to faser:
- Forslags- og projekteringsfasen
- Udførelsesfasen.
I den første fase er det mest aktuelt med styring af rådgiverhonorar m.v. Fastlæggelse af budgettet bliver mere detaljeret og faktuelt, som projekteringsfasen skrider frem.
I udførelsesfasen er det håndværkerudgifterne, der skal være fokus på med udgangspunkt i detailbudgettet (de fastlagte, indhentede tilbudspriser).
Det er også vigtigt, at budgettet løbende justeres i forhold til eventuelle prisstigninger.