Boligen kort

Hvem bor her: Agnethe Hviid, 68, og Lars Hviid, 70, henholdsvis jobkonsulent/pædagog og forhenværende elinstallatør.
Hvilken slags hus: Et canadisk bjælkehus fra omkring 2004 7 kilometer uden for Næstved.
Hvor mange m2: Omkring 150 m2 plus gæstehus samt to udhuse. Der hører 9,5 tønder land til huset.

Fra grusvejen begynder, er der omtrent halvanden kilometer, før den slutter ved en skov. Her ligger et canadisk bjælkehus i en summende og frodig have.
Ejerne er Agnethe og Lars Hviid, som købte huset på en tvangsauktion i 2011.

Dengang var det i en miserabel tilstand.

– Jeg skulle ind og købe ind en lørdag i marts, da Lars sagde, at jeg skulle køre omkring Lov for at kigge på et hus, han havde set i avisen, husker Agnethe.

- Jeg tænkte: Jeg skal sgu ikke bo i Lov, så det hus kan jeg nok hurtigt overse, fortæller Agnethe om den lille landsby, der ligger mellem Næstved og Præstø.
Alligevel kørte hun forbi – og fik et chok.

– Jeg steg ud af bilen og kiggede mig omkring. Det var så forfaldent. Der lå byggematerialer, væltede træer og affald overalt, der stod en gammel skurvogn og rådnede væk og en campingvogn, som fuglene havde overtaget. Intet var færdigt, og haven var overgroet af ukrudt. Det var én stor losseplads. Alligevel kunne jeg kun se muligheder, forklarer hun.

Købt på tvangsauktion

Agnethe så huset om lørdagen, og den følgende tirsdag var der tvangsauktion. Parret havde derfor kun en enkelt hverdag til at tænke og handle i. Så det gjorde de.

Da de ikke kunne få udleveret en nøgle til huset, så de det i stedet udefra. De vidste, at der var både køkken og bad, og så lavede de en worst case-beregning på resten. Den skulle de senere få brug for, da stort set alle de projekter, som de tidligere ejere var gået i gang med, var blevet afbrudt.

– De har simpelthen knækket nakken på det undervejs og er flyttet fra det hele, vurderer Agnethe i dag.

To dage senere var huset deres, og de kunne hyre en låsesmed til at låse dem ind i huset, som de ikke havde være inde i før da.

Se det flotte bjælkehus her

LÆS OGSÅ: Boligreportager

Jern i haven og et sunket tag

At Agnethe og Lars endte med at købe stedet for 1,3 millioner kr., skyldes, at de ikke blot havde mod på opgaven. Som forhenværende elinstallatør har Lars også evnerne til at bygge hus, så det gik de i gang med.

– I de næste to år var vi her hver weekend og i ferierne, men vi boede stadig i Præstø. Jeg tror, vi har kørt et sted mellem 100 og 150 godt fulde trailerlæs på genbrugsstationen, forklarer Agnethe, og Lars tilføjer:

- Der lå så meget gammelt jern i haven, som vi i stedet for at betale for afhentning af fik 1.500 kr. af en skrothandler for.

Noget af det første, parret gjorde, var at pille alle vinduer og døre ud af huset. De tidligere ejere havde nemlig undladt at efterlade 10 centimeter ”luft” over, så huset kan sætte sig. Det betød, at taget havde sænket sig så meget over væggene, dørene og vinduerne, at de nu stod og bulede udad som et tegneseriehus. Det fik Lars og Agnethe rettet op på, så det i dag er de samme døre og vinduer, der var i det oprindelige træhus. 

– Vi brugte meget tid på canadiske hjemmesider i den periode, og heldigvis er vi begge ret gode til engelsk, fortæller Agnethe.

Rodalon fjernede lugt af hund

Men der var stadig meget, der skulle gøres. Inden tvangsauktionen havde huset været brugt til hvalpefabrik, og mens der intet var i luften i marts måned, begyndte huset at ”dufte” af hund, da sommeren kom det år.

– Vi måtte brække gulvet op, slibe cementen og hælde Rodalon på for at få lugten væk, husker Agnethe.

– Samtidig gennemgik vi også gulvvarmen, som var gået i stykker, mens huset havde stået tomt igennem flere sæsoner, husker Lars.

De to har en skarp arbejdsdeling i hjemmet. Som barnebarn af en gartner har Agnethe arvet et par usædvanligt grønne hænder, ligesom hun har en forkærlighed for at male. Derfor er malerarbejde og haven hendes domæner, mens Lars tager sig af resten.

Bygget som i ’Det lille hus på prærien’

Huset er bygget af douglasgran fra Asserbo, men byggestilen er canadisk, hvor hver enkelt bjælke er rundet, så den passer til den næste. På den måde kan man bygge et helt hus uden at sætte en eneste skrue i. Hele huset er simpelthen samlet af træbjælker og ikke andet.

- Det er bygget, som man gjorde i ’Det lille hus på prærien’, hvor man udvider sit hus bjælke for bjælke, og hver bjælke er rundet med en økse – og i dag en kædesav, forklarer Lars og tilføjer:

– Det sjove er, at hvis man gerne vil have en ny dør eller et vindue, kan man simpelthen bare skære et hul, hvor man vil have det.

Luft mellem bjælker blev fyldt ud

Det var dog primært Agnethe, der kom på arbejde med bjælkerne. Hun var nemlig ikke meget for, at de stod ”rå” både inde og ude.

– Bjælkerne passer jo ikke sammen som legoklodser, så der var masser af luft imellem. Det er lidt af et problem i forhold til edderkopper, siger hun med et grin. 

Derudover trak det ind gennem sprækkerne, men det fik Agnethe afhjulpet ved tålmodigt at stoppe rockwool ind i de mange små sprækker mellem bjælkerne og derpå lægge en gummifuge udenom – både indendørs og udendørs. 
Til det valgte parret en gummifuge, som både kan tåle frost og males over, så den er usynlig både inde og ude. 

Derefter malede hun hele huset hvidt indvendigt, så bjælkevæggene nu fremstår kridhvide og sammen med et par nye ovenlysvinduer giver lys i hele huset.

Fordele ved et bjælkehus: 

  • Charmerende både at se på og bo i. 
  • Let at slå søm i bjælkerne. 
  • Huset er bedre isoleret end forventet. Ejerne har ikke fået astronomiske elregninger, selvom det ikke er så tæt som et moderne rockwoolisoleret hus. 
  • Det er forbløffende lydisolerende. Der kan blæse en halv pelikan udenfor, uden at man kan høre det indendørs.

Ulemper ved et bjælkehus: 

  • Væggene er ikke plane. Hvis du skal hænge billeder op, skal du justere med korkpropper for at få det hele til at se nogenlunde lige ud. 
  • Køleskabet kan ikke stå helt ind mod væggen, og køkkenskabene måtte skæres til, så de passer til bjælkernes profil.
  • Der er meget vedligehold, da huset skal males hvert fjerde år.

Kilde: Agnethe og Lars Hviid

Vand blev pumpet op fra underjordisk kilde

En anden udfordring ved huset var, at der ikke var indlagt vand. De tidligere beboere havde fået vand fra en underjordisk kilde, som blev pumpet op i en stor beholder og tilsat kemikalier for at rense det. Men det viste sig, at det kommunale vandværksvand gik lige under vejen uden for huset, så Lars og Agnethe fik let tilsluttet vandet, som de i dag drikker.

Selvom de tidligere ejere havde opgivet stort set ethvert projekt undervejs, kan Agnethe og Lars i dag se, at intentionerne har været både gode og miljøvenlige. Det har de taget til sig.

Der var for eksempel allerede et biologisk rensningsanlæg til huset, så familiens spildevand renses under jorden – uden kemikalier – og skylles ud i en nærliggende å. På den måde slipper de for at betale vandafledningsafgift til kommunen. 

Varmepumpe og masseovn som opvarmning

Derudover var der installeret en varmepumpe – luft til vand – som holder huset varmt selv på de koldeste dage, ligesom Lars og Agnethe har fået installeret solceller på de fleste af tagene for at kunne varme vand op med solenergi og lave strøm til varmepumpen.

Som en ekstra varmekilde har de en såkaldt finsk masseovn, som står centralt indbygget i stuen, så den varmer hele huset op – og endda giver familien mulighed for at bage pizzaer fra ovnen i køkkensiden. Brændet kommer i bunkevis fra de mange hektar skov, som bjælkehuset er omgivet af her på Sydsjælland.

Ovenpå var der indrettet flere små værelser, men eftersom Lars og Agnethe kun er de to, har de i dag lavet det om til én stor repos samt soveværelse. Der stod en gammel smedejernsvindeltrappe og fyldte godt op i stuen, men den solgte det handlekraftige par på Den Blå Avis og fik i stedet lavet en trætrappe op til 1. sal.

Samlet set vurderer parret, at de har brugt samme beløb på istandsættelsen som på at købe huset, det vil sige 1,3 millioner kr. Pengene er først og fremmest gået til nyt tag på de to udhuse, maling inde og ude samt nye gulve.

Fra vildmark til blomstrende have

Den tilgroede have har Agnethe i dag fået has på. Hun har nemlig sideløbende med forbedringerne på huset forvandlet den fra vildmark, hvor der ikke var en eneste blomst, til at være en smuk, frodig og blomstrende have.

– I vores alder kan man ikke vente 10 år på at få en flot have. Jeg aner jo ikke engang, om jeg er her om 10 år. Derfor besluttede jeg, at det skulle være en flot have fra begyndelsen, og det er jeg taknemmelig for nu, siger hun og kigger ned gennem haven, som slutter med en enorm køkkenhave. Her er hele to drivhuse, og en række højbede giver squash, jordbær og andre gode ting hele sommeren.

Det er også i haven, hun nyder udsynet til det hus, hun og hendes mand har brugt de sidste mange år på. Og helt færdigt bliver den slags jo aldrig.

– Vi er ved at være i mål, men nu kan jeg se, at træterrassen trænger til at blive malet, siger Lars.