Den fine stue blev også kaldt "pænestuen", "den nye stue" eller på godt jysk "A pææn stouw". Foto: Arkiv
Andre "Hvor blev det af?"
Borgerskabet kopierede adelen
Klaver. Tunge gardiner. Kunst på væggene. Polerede borde. Brokadestole.
Det var nogle af de faste bestanddele i den fine stue, som vandt frem i 1800-tallet. Den fine stue blev kun brugt til højtider, eller når der var gæster. Og der var ikke plads til legende børn og fedtede fingre.
- Adelen opfandt de fornemme saloner i 1600-1700-tallet, og borgerskabet tog dem til sig i 1800-tallet, hvor man så de første borgerstuer i Bredgade og Amaliegade i København og i Kongensgade i Odense, fortæller Johannes Nørregaard Frandsen, professor og leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet.
Den fine stue var det første rum, man kom ind i. Køkkenet, soveværelser og tjenestefolkenes værelser lå bagude i lejligheden.
Vigtigere end sovepladser
- Da bønderne blev velhavende i slutningen af 1800-tallet, overtog de borgerskabets vaner og indrettede sig også med en fin stue ved siden af deres dagligstue, spisestue, landkøkken og bryggers. Nøjagtig som borgerskabet hængte de kunst på væggene i den pæne stue og stillede et klaver ind uanset om de kunne spille eller ej, siger Johannes Nørregaard Frandsen.
Fra slutningen af 1800-tallet og ind i 1920'erne begyndte arbejderklassen at få mere magt, da socialdemokraterne dannede regering.
Køkken-alrum har erstattet den fine stue
Det morsomme er, at det moderne samtalekøkken på sin vis er blevet et nyt symbol på kulturel kapital. Især hvis manden kan vimse rundt med et forklæde med franske tegn på og servere en fransk ret, siger Johannes Nørregaard Frandsen.
- Mønsteret gentog sig. Arbejderklassen begyndte også at lave pæne stuer. De kunne bo en familie med 6-7 børn i en lille lejlighed og leve i køkkenet og soveværelset, og så indrettede de en pæn stue, der kunne fylde op til halvdelen af lejligheden, som de ikke måtte komme i. Den skulle altid stå klar til gæster.
- Her bliver det tydeligt, at den fine stue er symbolet på kulturel kapital. Det var vigtigere at vise frem, at man havde en pæn stue, end at man havde sovepladser nok, siger Johannes Nørregaard Frandsen.
Fortrængt af fjernsynet
Den fine stue forsvandt stille og roligt, især da vi fik de store parcelhusbyggerier i 1960'erne, og fjernsynet ankom.
- Med parcelhuset fik vi vinkelstuen, som stadig var en form for fin stue. Men her måtte børn godt komme. Det skyldtes bl.a., at vi fik tv. Det stod i stuen og var med til at nedbryde skellet mellem rummene, siger Johannes Nørregaard Frandsen.
Han forklarer, at den kulturelle kapital på den måde har flyttet sig ved, at vi ikke længere skal demonstrere, at vi har råd med en fin stue og et klaver.
Den fine stue kommer ikke igen
Vi viser alt frem i dag. Det er grunden til, at den fine stue ifølge Niels Bøttger-Rasmussen, daværende fremtidsforsker ved Institut for Fremtidsforskning, ikke er på vej tilbage.
- Den fine stue var baseret på, at vi skulle have et rum at invitere gæster ind i. Stuen var et symbol på, at der var forskel på det private og det offentlige rum. Stuen skulle præsenteres for gæster, mens familien levede på en helt anden måde til hverdag. Men det er mange år siden, vi har opløst denne distinktion, og derfor tror jeg ikke, den fine stue vil vende tilbage, siger han og fortsætter:
- Der er en åbenhed i vores samfund på alle leder og kanter. Det har især internet og tv ændret på. Vi fortæller en historie om os selv og vores livsstil med vores hjem. Også med badeværelse og soveværelse. Derfor er den fine stue passé.