Af og til breder der sig en bemærkelsesværdig stilhed i Dennis Boesens lille hus, der ligger flankeret af jernbane og motorvej kort for Storebæltsbroen i Korsør.
En beliggenhed, der kan få selv den mest forsorne ejendomsmægler til at miste sit fodfæste.
For Dennis er stilheden larmende, for han, hustruen og deres tre børn er vant til den susende lyd, der døgnet og året rundt strømmer fra de millioner af biler, motorcykler, lastvogne og tog, der skal forbi hans hus for at krydse Storebælt. Der må være noget galt.
Han kigger ud af vinduet og finder straks årsagen til den ildevarslende ro.
─ Ah, der er kø på motorvejen igen, konstaterer han.
Når der ikke er kø på E20, er støjen allestedsnærværende i Dennis’ hjem. Og selvom de mange trafikanter passerer i høj fart, når mange formentlig at undre sig over, hvad der kan få nogen til at bosætte sig lige der af alle steder.
Samme undren får Dennis at høre, når venner, bekendte og andre gæster lægger vejen forbi.
Dennis Boesen har boet i huset så længe, at han kan huske tiden før Storebæltsbroen. I dag glider trafikken bedre, end da færgen stadig sejlede, fortæller han. Foto: Simon Johansen.
─ Når folk kommer på besøg, spørger de altid, hvordan jeg dog kan leve i den larm. Men man vænner sig til det. Det bliver en baggrundsstøj, ligesom folk der har radioen tændt dagen lang, forklarer Dennis Boesen, mens han viser rundt i husets største rum, der er indrettet som kombineret tv- og spisestue. Heller ikke her er han fri for lyden af dæk, der møder asfalt.
Selvom det at kunne forlige sig med motorvejsstøjen i sig selv er en olympisk guldmedalje værdig, er det ikke den eneste udfordring, Dennis Boesen har overvundet.
Cirka 70 meter vest for huset løber togskinnerne, hvor togene taktfast hamrer forbi hvert 10. minut, selvom de nu ikke generer så meget, som de har gjort.
─ Førhen larmede godstogene en del mere end motorvejen. Nu er der ikke meget godstrafik længere, og DSB’s nye tog støjer ikke så meget, vurderer den hårdt prøvede boligejer.
Dennis Boesen får en del røg for at have valgt at bo der, hvor han gør. Men hans valg betyder, at der er mange flere penge på kistebunden til sjov og rejser med familien. Foto: Google Maps.
Værksted skærmer for støjen
Den 44-årige mekaniker har boet i huset siden 1995, to år før Storebæltsbroen blev bygget i 1997. Han var ungkarl og skulle flytte hjemmefra, men ønskede at blive i området omkring Korsør, hvor han har trådt sine børnesko og har sit netværk.
Vi kan ikke nyde aftenroen ude i haven, men der er skam også fordele ved at have motorvejen som nabo. Uanset hvor meget jeg larmer, får jeg ingen klager.
Dennis mødte først senere sin kone, der boede lige ved Næstveds travleste lyskryds, så støjen kunne ingenlunde stå i vejen for parrets spirende kærlighed.
Dennis har altid haft en idé om, at han hellere ville eje end leje, og da banken gav ham lov til at tegne et lån, varede det ikke længe, før han forelskede sig i det dødsbo, der netop var blevet sat på markedet til 180.000 kr.
─ Jeg kendte en fyr på vejen, så jeg vidste godt, det ikke var Strandvejen, jeg flyttede ind på. Men det var billigt. Jeg tror ikke, jeg kunne have fundet en lejlighed til den pris, siger Dennis, der må hæve stemmen en anelse for at overdøve en lastbil, da han viser ind i værkstedet, der fungerer som en støjdæmpende barriere.
Video: 'Se Dennis' hus og hør, hvorfor han købte det'
Da Dennis flyttede ind, rykkede han værkstedet om til den side af huset, der er nærmest motorvejen. Det er den vigtigste ændring, han har foretaget ved huset.
─ Det hjalp meget på støjen. Hvis du står lige i indkørslen, kan det stadig være svært at føre en samtale, men hvis du går om i haven, kan du virkelig høre, at værkstedet skærmer for den værste støj, siger Dennis Boesen, der også fik et tilbud fra DSB om tilskud til lydtætte vinduer for nogle år siden.
─ Alle otte huse her på Hyldevej fik et tilbud om tilskud. Men det ville stadig koste mig omkring 60.000 kroner, og jeg har ikke den slags penge. Desuden fejler mine vinduer jo ikke noget, fastslår mekanikeren.
Har været tæt på at flytte
I 2007 var Dennis Boesen og hans familie tæt på at forlade Hyldevej.
─ Min kone og jeg bor her sammen med vores tre børn, og vi har da tit tænkt, at det kunne være dejligt med noget mere plads. Jeg kunne godt tænke mig et større værksted, og min kone vil gerne have plads til sin hest, siger han.
Da Dennis Boesen flyttede ind i huset, rykkede han værkstedet om til den side af huset, der er nærmest motorvejen. Nu støjer det mindre, siger han. Foto: Simon Johansen.
Familien manglede bare at skrive under på papirerne, som ville give ejendomsmægleren lov til at sælge huset. Men de skrev aldrig under. I dag er Dennis glad for, at de blev boende, også selvom 105 kvadratmeter ikke rækker langt, når deres familie er så stor, som den er.
─ Vi har kigget lidt på andre huse siden da, men det er aldrig blevet til noget. Og hvis vi skulle til at skrabe flere penge sammen til et større sted, ville vi ofre andre ting.
─ Min søn går på en privatskole, hvor han virkelig trives, og vi tager ofte på campingferie rundt om i Danmark. Den slags ville der ikke være råd til. Så jeg tror ikke, det ville være besværet værd, fortæller Dennis Boesen og understreger, at det bestemt ikke er på grund beliggenheden, at familien undertiden har tænkt på at flytte.
─ Jeg betaler 1.700 kroner om måneden i afdrag. Det ville ikke være muligt andre steder. Vi kan ikke nyde aftenroen ude i haven, men der er skam også fordele ved at have motorvejen som nabo. Uanset hvor meget jeg larmer, får jeg ingen klager, lyder det kækt fra Dennis Boesen.
