Huset er opført i 1934 og tegnet af arkitekt Gunnar Milthers. Den nye tilbygning på 46 m2 er beklædt med gule mursten med lignende variationer i farverne som på de oprindelige fra 30’erne. Tilbygningen er tegnet af arkitekt Tom Mose Petersen.
Hvis du har prøvet at følge lidt med i et typehusbyggeri, har du sikkert også haft tanken. Det er utroligt, hvor hurtig det går, når først fundamentet er støbt. Og specielt i begyndelsen kan man se forvandlingerne uge for uge. Først kommer væggene af letbeton, så lægges taget, og pludselig har mureren været forbi og har beklædt hele huset med mursten.
– Mursten har haft den samme størrelse i hundredvis af år, så vi har haft god tid til at toptune byggeprocessen. Vi ved, præcis hvor meget det fylder, når man murer op. Og med det udgangspunkt har vi udviklet et system, hvor alle de andre byggematerialer følger disse mål.
– De elementer, der anvendes som bagmure, følger altså murstenens mål, og det samme gør vinduer og døre. Når bagmurselementerne først er sat op, skal formuren altså ”bare” bygges, og det går stærkt, fortæller Tine R. Sode, fagekspert i Videncentret Bolius.
Hvor murværket tidligere var en væsentlig del af den bærende konstruktion, skal det i dag ikke bære noget videre. Og mange steder fungerer det primært som en vigtig klimaskærm og ikke mindst som udsmykning. I princippet kunne denne ydre klimaskærm også være lavet i fx træ, men danskerne har historisk foretrukket mursten.
– Vi har en lang tradition for mursten. De signalerer noget solidt og stabilt. Helt bogstaveligt har mursten igennem historien været det bærende element i vores husbyggeri, og det hænger ved. Det tæller selvsagt også, at mursten er praktiske og nærmest kan holde i evigheder uden nogen væsentlig form for vedligeholdelse, forklarer Tine R. Sode.
”EW0466 Kobber” er en bestseller hos producenten Egernsund Wienerberger lige nu. Den røde, blødstrøgne mursten er lavet, så den ligner en ældre sten.
Det danske vejr er murstensvejr
I 60’erne og 70’erne skød omkring en halv million nye huse op ude omkring i forstæderne, og rigtig mange af dem var typehuse udført med gasbeton eller porebeton inderst inde - og så mursten som ydermur.
Mursten har med andre ord været moderne siden parcelhuskvarterernes barndom, og ifølge Rikke Ask, produktchef hos Egernsund Wienerberger, hænger det blandt andet sammen med vores meget våde vejr.
– I Danmark har vi altid gerne villet bygge i mineralske materialer, simpelthen fordi vi har så meget fugt. Vi bor i et udpræget kystklima med mildt og fugtigt vejr om vinteren og et køligt og ustadigt vejr om sommeren. Det er hårdt for vores huse, og i den sammenhæng er mursten bare et fantastisk robust byggemateriale.
– Endelig har det selvfølgelig også betydning, at vi har haft – og stadig har – så utrolig meget godt ler lige uden for døren mange steder i landet, fortæller Rikke Ask.
At et byggemateriale er robust og praktisk, er dog ikke ensbetydende med, at det nødvendigvis er sikret popularitet årti efter årti. Der skal mere til, og der er da også sket meget, hvad angår farver og udtryk.
Udvalget af mursten er i dag kæmpestort, og det er ikke ualmindeligt, at en murstensproducent har over 100 forskellige typer sten at vælge imellem.
Rikke Ask, produktchef hos Egernsund Wienerberger, foran det store udvalg af mursten i virksomhedens showroom på Frederiksberg i København. Med undtagelse af et par typer er alle de over 100 forskellige typer mursten i virksomhedens sortiment produceret i Danmark.
Kun to slags ler leverer hele farvepaletten
Når man tænker på, at vi i Danmark i grove træk kun graver to typer af ler op fra undergrunden, er det fascinerende, hvor mange forskellige farver og udtryk det med tiden er blevet til. Men producenterne har løbende udviklet deres teknikker, så blåleret eller rødleret – eller et miks af de to – i dag leverer denne imponerende variation.
I praksis er det for eksempel kalkprocenten i leret, der bestemmer farveintensiteten, og mange moderne mursten er enten blevet tilsat et farvestof eller er blevet engoberet. Engobering er en proces, hvor den våde mursten påføres et tyndt lag farveholdigt, vandigt ler, som så brænder sig fast i overfladen. På den måde kan stenen altså få en anden farve på ydersiden, end den har inde i midten.
Uanset farven – eller om den er hånd- eller maskinstrøgen – kan man dog, ifølge produktchef Rikke Ask, være helt sikker på, at den er i en super kvalitet, når den er danskproduceret.
- I dag giver det faktisk ingen mening at tale om for eksempel kvalitetssten eller discountsten. Alle danske sten er af samme kvalitet, og alle danske teglværker producerer A-produkter. På ældre mursten kan man godt opleve, at enkelte sten forvitrer i overfladen og måske nemmere går i stykker. Det er typisk, fordi man dengang havde sværere ved at styre og overvåge varmen. De porøse eller deforme sten har nok ligget yderligt i ovnen eller helt inde i stakken, hvor varmen ikke har været præcis høj nok. Den slags sker ikke i dag.
– I moderne teglproduktion er alt styret og overvåget ned til sidste decimal. Det, som dog stadig kan drille murstensproducenter i dag, er farven eller størrelsen. Så når mursten bliver nedkvalificeret nu om dage, er det som regel farven, som ikke er blevet, helt som man gerne ville. Men holdbarhed og kvalitet fejler altså ingenting, forklarer Rikke Ask.
Murstensmoden er lunefuld
Hos Egernsund Wienerberger har de over 100 års erfaring i murstensproduktion, og det er i dag Nordens største teglvirksomhed. For at holde sig på toppen er det ifølge produktchefen bydende nødvendigt at blive ved med at udvikle nye farver og udtryk. For den tid, hvor murstenen bare var en handy byggeklods, er for længst forbi, og det har den faktisk været siden parcelhusets fremkomst i Danmark.
– Der er jo mode i alt, også i mursten. I 1970’erne kunne man i første omgang vælge imellem gul, rød og mørkebrun, og i 1980’erne begyndte de nye farver og udtryk så stille og roligt at komme til. Ser vi på nybyggerierne i 1990’erne, var næsten alt jo roséfarvet. Fra den roséfarvede mursten gik det herefter over i det lysebrune.
– I 00’erne og 10’erne begyndte det lysebrune at få en mere og mere hvidlig farve, så vi endte over i en beigecreme farve. Lige nu ser vi så, at de røde og de brune sten er vendt tilbage, men der er stadig reminiscenser af det lyse – især hos typehusfirmaerne, fortæller Rikke Ask.
Igennem nyere tid har der også været en forskel på, hvor tydeligt murstenene skulle fremstå. Da man byggede de meget lyse eller helt hvide huse i starten af 00’erne, var der en tendens til, at alt blev pudset. Man var dybest set ikke så interesseret i, at det lignede mursten. Det skulle faktisk helst ligne et pudset hus med et neutralt look.
– Lige nu ser vi en bevægelse i den modsatte retning. Byggeriet er på vej imod, at det gerne må være mere ærligt. Man må godt se, at det er mursten. På typehusmarkedet oplever vi lige nu, at folk gerne vil have noget, som er lidt mere rustikt og har lidt mere karakter. Vi har for eksempel en brunviolet sten med et levende farvespil i gyldne og rustfarvede nuancer, som i øjeblikket boomer på typehusmarkedet. Vi begynder også at se, at folk vælger håndstrøgne sten. Det havde jeg forsvoret ville ske for bare fem år siden, forklarer Rikke Ask.
Den karakteristiske gule murstensvæg er heldigvis bevaret efter renoveringen af gulstensvillaen fra 70'erne. Projektet blev udført af arkitekt Allan Lorenzen.
Det svære valg
De mange valgmuligheder har selvfølgelig ikke gjort det spor meget nemmere at beslutte sig. Det er svært at vælge noget, som man skal se på dag ud og dag ind i mange år frem, og som også helst skal kunne sælges videre om måske 40 år. Det er da heller ikke Rikke Asks erfaring, at det er en beslutning, som nybyggerne tager let på.
– I dag er det tæt på, at man kan få lige nøjagtig den nuance, man ønsker sig. Det gør da også, at folk er virkelig opmærksomme på de helt små forskelle – for brun er ikke bare brun. Skal den være mørkere? Skal den være lysere? Det er i praksis ligesom at stå med en boks med farveblyanter, hvor man kan få lige nøjagtig den nuance, man ønsker sig, fortæller produktchefen.
Valget af mursten bliver yderligere kompliceret af, at de i høj grad spiller sammen med fugen. Fugemørtel kan man også få i mange forskellige nuancer, så også her skal man se sig for.
– Faktisk er hele 23 procent af et almindeligt murværks areal jo fugemørtel, så det kan gøre en verden til forskel. Har man for eksempel kørt rundt og set prøvehuse og har fundet den helt rigtige sten, så kan man sagtens blive overrasket senere. Kort sagt er det utroligt vigtigt, hvilken fuge der er brugt. Hvis du bare går et par nuancer op i fugen, kan det ændre udtrykket fuldstændigt. Det gode råd er derfor, at du både noterer dig murstenen og fugen, når du er ude og finde inspiration, slutter Rikke Ask.
3 slags mursten
- Blødstrøgne sten presses ud igennem en form uden bund og har et let rustikt udtryk. Det er den mest solgte mursten.
- Håndstrøgne sten har et mere nuanceret farvespil og iblandes sand. Før blev leret kastet ned i forme med håndkraft, men i dag presser maskiner leret ned i formen.
- Maskinsten er mere glatte og bruges især ved industri- og landbrugsbyggerier.
Kilde: egernsund.com
