Mursten koster klimaet dyrt – men kun hvis vi ikke bruger dem rigtigt

Danske bygninger har et mangfoldigt udtryk, og det er kun blevet mere tydeligt gennem de seneste årtier, hvor flere materialer bliver anvendt på facaderne.

Men tager man en tur gennem et dansk parcelhuskvarter, ad de større gader i byerne eller kigger på bygninger, der har stået i århundreder, er der et gennemgående tema: De toner frem med et spejl af den danske undergrund, nemlig ler formet og brændt til det, vi kender som mursten.

Murstenen har en lang tradition i Danmark. De første kom hertil i 1100-tallet og blev især  brugt til at bygge forsvarsværker og kirker. I dag – knap 900 år senere – står fx Valdemarsmuren, murstensdelen af forsvarsværket Dannevirke i Sønderjylland, stadig. 

Leret regerer stadig i den danske undergrund, og meldingen fra teglværkerne, der producerer murstenene, er, at vi ikke kommer til at løbe tør for det. Og da vi samtidig kan bevise, at mursten kan holde i hvert fald i 900 år, kan man spørge sig selv, hvorfor der nu stilles spørgsmål ved murstens fremtid. Årsagen er, som så mange andre steder i samfundet, at fokus på at minimere klimapåvirkningen også har ramt byggeriet. Byggematerialer og byggeriet står for cirka 10-15 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark

Mursten eller træ?

Der bliver fokuseret meget på byggematerialers klimapåvirkning. Da nytårsklokkerne ringede 2023 ind, betød det samtidig, at større byggerier nu skal efterleve CO2-krav, når det kommer til materialer og energiforbrug beregnet over en 50-årig periode.  Derfor ses der nu også  meget på træ som byggemateriale, fordi det er mere bæredygtigt end flere af de materialer, der anvendes i byggeriet i dag, og tilmed en fornybar ressource.

Mursten derimod er udfordret af en CO2-tung produktion. Det er ikke gratis i klimaregnskabet, når en mursten skal brændes i 42 timer ved op til 1.050 grader. Det kræver energi, nærmere bestemt gas, i store mængder. 

– Vi er godt klar over, at det er energitungt at producere mursten, siger Gitte Krusholm Nielsen, direktør i brancheforeningen Danske Tegl.

Men hvordan kan det forsvares, at vi har 12 teglværker til at sende tonsvis af CO2 ud i atmosfæren, når vi står over for at skulle reducere vores CO2-udledning som samfund? 

Svaret ligger gemt i vores bygningskultur – både udseendet af vores bygninger og holdbarheden, forklarer Sarah Sonne Glatz, der er arkitekt og fagekspert i bæredygtighed i Videncentret Bolius.

– Vi startede med at bruge mursten, fordi leret var en ressource, vi havde i baghaven, og fordi de samtidig viste sig at have rigtig god holdbarhed. Når vi bruger mursten i byggeriet i dag, handler det om, at vi har et romantisk forhold til murstenen og værdsætter dens udseende, siger Sarah Sonne Glatz.

Murstensbyggeri har den fordel, at det kræver minimalt vedligehold, og Sarah Sonne Glatz påpeger, at murstenens bæredygtighedsudfordring med en stor CO2-udledning under produktionen primært bliver et problem, fordi vi bygger anderledes i dag, end vi gjorde for bare 100 år siden, og ikke nødvendigvis udnytter murstenens potentiale.

I 1960’erne og 1970’erne begyndte andre materialer at dominere byggeriet. Betonen gjorde, at et hus eller et etagebyggeri hurtigere kunne rejse sig på byggepladsen, og opførelsestiden dermed blev kortere. Samtidig blev mørtlen mellem murstenene overvejende cementbaseret i stedet for baseret på kalkmørtel, hvilket den dag i dag gør det sværere at skille murstenene fra hinanden, hvis husene rives ned.

Det blev også startskuddet til en transformation i byggebranchen, for hvor det før var materialerne, der var den største omkostning, blev det nu i stedet arbejdskraften. I takt med en øget udgift til murerarbejdet forsvandt lysten til at give murstensbyggeriet den udsmykning, der gjorde det særligt. Selvom vi i dag stadig kan bygge på en måde, der hører fortiden til, så vil en finurlig murstensfacade ofte være så dyr i murertimer at opføre, at meget få vil betale for det.

På de parcelhuse, som opføres i 2023, ses der stadig masser af mursten, men i dag er murstenens funktion på en byggeplads ikke længere at binde byggeriet sammen – det er derimod at skjule for det, der i virkeligheden holder bygningen sammen.

- I dag bærer murstenene ikke noget i byggeriet – det gør betonen. Og vi bruger dem ikke længere til detaljer som for eksempel udposningerne på væggene, der skulle styrke væggen, siger Sarah Sonne Glatz.

Ud fra et bæredygtighedssynspunkt handler det om at tænke CO2-besparende, men også om at tænke tidsløs arkitektur. For når murstenen kan holde i århundreder, er det synd, den ikke får lov til det.

Vidste du, at ... 

standardformaterne for mursten er forskellige fra land til land. En dansk mursten er 228 mm lang, 108 mm bred og 54 mm høj, og så er fugerne cirka 22 mm brede. 

– Vælger du at bruge mursten til dit nybyggeri, skal du få det bedste ud af dem. Det gør du ved at bygge holdbart, men også smukt. Det skal være et byggeri, du vil se på nu og om 100 år. Derved giver du bygningen de bedste chancer for at stå i lang tid. Når vi river bygninger ned, er det ofte, fordi de ikke er ”smarte” længere i farven, ruminddelingen, eller også er detaljerne forældet, siger Sarah Sonne Glatz.

– Det er ikke murstenene i sig selv, der gør, at vi kan lide murermestervillaer. Det er detaljerne på murværket. Vi ved, at murstenene kan holde, men vi har også ansvaret for, at vi bygger noget, der er værd at bevare i århundreder, tilføjer hun.

Mursten får et benspænd

Når bygherrer i dag skal kigge på, hvilke materialer der er de mest klimavenlige, kigges der på materialernes klimapåvirkning. 
Afhængigt af hvilken metode man vælger, er der ofte tale om, at man ser på en livscyklus fra produktion til genanvendelse, også kaldet LCA. Der kan være tale om en periode på 50-80 år, hvilket kan være fint for mange materialer. Men når mursten beviseligt har en holdbarhed på omkring 900 år i det danske klima, kan det synes uretfærdigt.

– Der er ingen tvivl om, at levetider på 50-80 år i livscyklusvurderingerne er et benspænd for langtidsholdbare materialer, men jeg gætter på, det er en presbold til os som branche for at mindske vores CO2-udledning. Det er helt fair, og det medvirker klart til at øge konkurrencen, siger Gitte Krusholm Nielsen, direktør i Danske Tegl.

Men når man samtidig ser, at huse i parcelhuskvartererne rives ned, inden de har rundet 100 år, viser det, at det ikke kun er modellerne, der ser forkert på murstenens langtidsholdbare egenskaber. Det er også  den  generelle tilgang til vores bygninger i Danmark, hvor vi dømmer dem forældede, længe før materialerne reelt er nedbrudt.

Fremtiden bages måske i en mikroovn

For at en mursten bliver til den mursten, vi kender i dag, skal den bages. Knap to døgn i en ovn, der når op på 1.050 grader, er ikke gratis. Hverken for teglværkernes gasregning eller for klimaet. Derfor bliver der også undersøgt andre løsninger til at brænde murstenene. 
Mens nogle ser på brint som et brændselsalternativ, har de på DTU lavet mursten i en stor mikroovn, som ved hjælp af mikrobølger brænder mursten med samme succes som de gasdrevne ovne på nutidens teglværker. Men teknologien er stadig for dyr, lyder det fra teglværkerne. 

Derfor går tankerne om klimabesparelser lige så meget på, om murstenen skal ændre egenskaber. Der findes allerede murstensprodukter med fx huller i, og det er et godt eksempel på nogle af de løsninger, der generelt kigges på, lyder det fra brancheforeningen.

– Vi kigger i dag meget på, om vi bruger ressourcerne rigtigt. Overdimensionerer vi murstenene, er huller inde i murstenene den rigtige løsning, eller skal de have en anden dybde? Det er nogle muligheder, vi undersøger og er åbne for som branche, svarer Gitte Krusholm Nielsen, der ligeledes nævner, at teglværkerne er klar til at investere i at indfange CO2, når teknologiske løsninger muliggør det.

– Som branche bliver der arbejdet på CO2-fangst ude på teglværkerne, og min vurdering er, at det er realistisk at se disse anlæg blive opført inden for fem-ti år.

Mursten gennem 900 år

Se dig omkring på villavejen, på storbyens gader og blandt ejendomme på landet. Overalt vil du se bygninger opført i mursten fra danske teglværker. Her kan du følge udviklingen fra de første til de nyeste murstensbygninger. 

Kilder: Nationalmuseet, teglhistorie.dk, byggefilm.dk m.fl.

Mursten vil aldrig forsvinde

I dag bliver der produceret omkring 300 millioner mursten i Danmark, hvor 80 procent af dem bliver brugt til danske byggerier, mens resten eksporteres. Og når der til et gennemsnitligt parcelhus bruges i omegnen af 8.000-10.000 sten, viser det, er murstenen langtfra er forsvundet fra de danske byggepladser.

På arkitektskolerne er det dog ikke mursten, der hitter blandt de studerende, forklarer arkitekt Søren Vadstrup, der er lektor på Det Kongelige Akademi og underviser i restaurering.

– Lige nu er det træ, træ og træ, vi snakker om. Vi arbejder med parcelhuse i øjeblikket, og det er træhuse, der vinder i de studerendes projekter. Også selvom et træhus ikke holder så længe som et muret hus, siger Søren Vadstrup. 

Selvom de unge arkitekter lige nu ikke har øjnene på mursten, forudser Søren Vadstrup, at murstensbyggerier også i fremtiden vil være en del af de danske byer.

- Murstenen karakteriserer vores bygningskultur, og mange synes, den er smukkere end fx beton og glas. Derfor er murstenens dage ikke talte, men i en tid med stort fokus på bæredygtighed har mursten nogle udfordringer, siger Søren Vadstrup.

Han påpeger også, at vi i de kommende år i takt med skærpede CO2-krav til byggeriet formentlig vil se en ny udvikling, der måske helt automatisk vil forlænge murstenens levetid på danske bygninger.

– Mursten vil uanset hvad bestå i det eksisterende byggeri, der er lavet i mursten. Og så tror jeg snart, vi kommer til at skulle indregne i vores bæredygtighedsvurderinger, hvis vi river noget ned. Og så bliver det op ad bakke at rive den gamle bygning ned, siger Søren Vadstrup.

Mens det kan tage årevis at implementere nye regler om bæredygtigt byggeri, sørger murstenene for at holde en stor del af den danske befolkning i ly for det vejr, der bliver påvirket af klimaforandringerne. Og én ting er sikkert: Det vil de fortsætte med at gøre i århundreder. For de mursten, vi allerede har brugt i byggerierne, forværrer ikke klimaforandringerne. Det gør de danskere, der ikke lader murstenene leve i de mange århundreder, de er i stand til.