Hvordan er ydervægge i murstenshuse opbygget?

Ydervægge i et murstenshus kaldes tunge ydervægge, da mursten (tegl) karakteriseres som et tungt materiale. En ydervæg i et murstenshus har typisk en formur og en bagmur, men der findes også huse bygget med massive vægge.

I murstenshuse med hulmure holdes de 2 mure sammen af murbindere, som er tynde metaltråde, der mures inde i mørtlen mellem murstenene.

Hulmuren tages i brug ved efterisolering, hvor indblæsning af løse isoleringsmaterialer giver energimæssige besparelser samt øget komfort i boligen. Ikke alle ejendommen kan dog drage nytte af en efterisolering af hulmuren, da nogle hulmurer desværre blev bygget med mindre end 30 cm imellem for- og bagmuren.

Hvor tommelfingerreglen for hulmursisolering er, at jo mindre hulmuren er, jo mindre er isoleringseffekten, giver det derfor en begrænset besparelse at hulmursisolere et hus med en meget lille hulmur.

Hvilken del af ydervæggen i huse af mursten er bærende og stabiliserende?

I de fleste tilfælde er det bagmuren eller den inderste mur i ydervæggen, der er den bærende væg og dermed bærer tagkonstruktionen. Sammen med de indvendige vægge sørger bagmuren også for at stabilisere huset mod vindens tryk på gavle og facader. Nogle gange bidrager formuren også til at stabilisere huset, mens det er sjældent, at formuren er en bærende konstruktion.

Kan en ydervæg af mursten uden videre rives ned?

En tung ydervæg - som en murstensvæg - vil normalt være både bærende og stabiliserende og kan derfor ikke bare rives ned. Derudover kan kommunen stille krav til bevaringen af facaderne, særligt mod det omkringliggende miljø.

Hvis murstensvæggen er bærende, skal der, inden den rives ned, indlægges en bjælke, der skal bære det, som væggen hidtil har båret. Hvis der er synligt murværk i dit hus, kan du få specialfremstillede bjælker i samme slags mursten som murværket, så det ikke kan ses, at det er en bjælke, der bærer.

Er væggen stabiliserende, skal du sikre dig, at der er tilstrækkeligt stabilisering i de andre vægge, og at vindens tryk kan fordeles til disse, når murstensvæggen rives ned.

Hvis der ikke er tilstrækkeligt med vægge til at stabilisere huset, eller hvis trykket fra vinden ikke kan fordeles til de andre vægge uden alt for stort besvær og mange indgreb i husets konstruktioner, kan der i de andre ydervægge indbygges en stolpe af stål i hulmuren. Det kan medvirke til at stabilisere huset der, hvor det er nødvendigt.

Hvis du ønsker at rive en murstensvæg ned, er det altid en god idé at rådføre sig med en ingeniør, der kan regne på husets stabilitet.

Hvordan har man brugt mursten førhen?

Før første verdenskrig var der tradition for, at man opførte ydervægge af mursten som massivt murværk. Men krigens knaphed på brændsel, satte sit præg på produktionen af teglsten, hvorfor man begyndte at opbygge ydervægge med et hulrum mellem for- og bagmuren, også kaldet en hulmur. Hulrummet var typisk 30 cm bredt. Den stillestående luft i hulrummet havde en isolerende effekt, og samtidig forhindrede hulrummet, at fugt fra formuren (skalmuren) trængte ind i bagmuren.

Frem til 1960'erne var der tradition for, at både for- og bagmuren var udført i tegl. Fra 1950'erne og frem er man begyndt at anvende billigere og mere håndterbare materialer, som fx gasbeton (porebeton) eller lecabeton (letklinkerbeton) til bagvæggen.

Som tommelfingerregel kan man derfor regne med, at huse opført til og med 1950'erne er dobbeltmurede, dvs. har en formur og en bagmur af mursten, mens huse opført efter 1960 ofte har en bagmur af gasbeton (porebeton) eller lecabeton (letklinkerbeton).

Kan der uden videre laves hul til ny dør eller vindue i en ydervæg af mursten?

Normalt er det ikke noget problem at lave hul til en ny dør eller et nyt vindue i en ydervæg af mursten, så længe hullet ikke udgør en konstruktionsmæssig fare for resten af ejendommen. Skal hullet være stort, er situationen den samme, som når en ydervæg skal rives ned, og du bør kontakte en rådgivende ingeniør.

Når der skal laves hul til dør eller vindue i standardmål, skal der først lægges en overligger af mursten ind i murværket i formuren og i bagmuren. Et standardvindue er som regel 1,2 meter bredt og et dørhul lidt smallere. Overliggeren sikrer, at murstensvæggen stadig kan bære tagkonstruktionen. Da der er tale om et mindre hul, vil murstensvæggen som regel kunne stabilisere huset tilstrækkeligt.

Hvor godt lydisolerer ydervægge af mursten?

Da mursten er et tungt materiale, lydisolerer det godt.

I nyere dobbeltmurede ydervægge med 125 mm hulmur isoleret med mineraluld vil murstensvæggen lydisolere omkring 60 dB. Det samme gælder, hvis bagmuren er af lecabeton (letklinkerbeton) eller gasbeton (porebeton).

Ældre udgaver af murede ydervægge har som regel 80 mm hulmur, der efterfølgende er hulmursisoleret. De lydisolerer lidt mindre, omkring 52 dB.

Hvor godt brandisolerer ydervægge af mursten?

En ydervæg af mursten kan uden problemer modstå en brand i mindst 1 time uden at bryde sammen eller blive beskadiget på anden måde. Ifølge bygningsreglementet skal en ydervæg kunne modstå brand i mindst ½ time.

Hvilke typer facade kan ydervægge af mursten have?

Huse af mursten kendetegnes ved, at de i de fleste tilfælde har en facade af blankt murværk, dvs. mursten, der har kalkcementmørtel eller på ældre huse ren kalkmørtel i fugerne mellem stenene. Murstenene er synlige, og der er spil mellem murstenene og fugerne. Der findes mange forskellige mursten, så der er en facade til alle.

Murstenshuse kan også have en facade med et lag puds (ca. 1 cm) oven på murstenene, en såkaldt pudset facade. I nogle tilfælde er facaden pudset, fordi der er brugt andensorteringsmursten, der ikke har været tilstrækkeligt brændt og derfor ikke er frostfrie. Her fungerer pudslaget som en regnjakke, der forhindrer vandet i at komme ind til murstenene og gøre dem våde. Hvis murstenene ikke bliver våde, er der heller ikke risiko for, at de frostsprænges.

Huset kan også vandskures, sækkeskures eller filtses, hvilket vil sige, at den murede facade pudses med et tyndt lag mørtel, som murstenene kan anes igennem. Det tynde lag mørtel er mest af alt kosmetisk, da det ikke på nogen måde beskytter den murede væg.

Hvor dyre er ydervægge af mursten?

Ydervægge af mursten er dyrere end ydervægge af fx træ eller monoblokke af fx tegl eller gasbeton (porebeton). Til gengæld er der næsten ingen udvendig vedligeholdelse af ydervægge af mursten. Murstensvægge er et håndværk, som udføres af professionelle murere, og er tidskrævende og derfor dyrt.

Det er især arbejdstiden, der koster, mens prisen på murstenene kan variere. Der er stor forskel på prisen på almindelige røde eller gule mursten og de mange forskellige mursten med spil i overfladen.

Mange vælger at få bagmuren (muren ind mod boligen) fremstillet af helvægselementer af letklinkerbeton med en bredde på mindst 2,5 meter, eller af væghøje elementer af porebeton (gasbeton), som typisk er 60 cm brede og 2,5 meter høje. De er både lidt billigere og hurtigere at sætte op, og husets tag kan dermed lægges hurtigere end ellers. Det er en stor fordel, da den naturlige byggefugt i huset kan tørre væk, når der er tag på, og det indvendige arbejde i huset blive hurtigere færdigt.

Hvilken type fundament skal en ydervæg af mursten bygges på?

En ydervæg af mursten skal bygges på et fundament af beton. Fundamentet bør afsluttes med et par letklinkerblokke (lecablokke) med isolering i midten for at bryde kuldebroen mellem fundamentet nede i den kolde jord og ydervæggen. Mellem letklinkerblokkene og ydervæggen placeres et lag murpap, der sikrer, at eventuel fugt fra fundamentet eller jorden ikke kan trænge op i ydervæggene. Samtidig sikrer det mod radon fra jorden.

Fordele ved ydervægge af mursten

  • Mursten kræver næsten ingen vedligeholdelse.
  • Mursten er gode til at optage og afgive varme.
  • Mursten er gode til at optage og afgive fugt.
  • Mursten kan ikke brænde.
  • Mursten kan ikke angribes af råd og svamp.
  • Et hus med en muret facade er nemt at sælge, fordi mange huskøbere gerne vil have et murstenshus.
  • Mursten og den mørtel, der er mellem stenene, er rene naturmaterialer.

Ulemper ved ydervægge af mursten

  • Er dyrere end ydervægge af fx træ eller monoblokke af fx tegl eller gasbeton (porebeton).
  • Det kan være svært at finde den helt samme type mursten, hvis man fx vil reparere facaden eller mure et vindueshul til i et ældre hus.
  • Der kan sætte sig alger på murstenene.
  • I sjældne tilfælde kan mursten frostsprænges.
  • Mørtelfuger kan angribes af murbier, men det sker dog meget sjældent.