Som 21-årig købte Jeppe byhuset i landsbyen Lumby.
Da Jeppe Christensen som 21-årig skulle flytte hjemmefra, kiggede han efter et nyt sted at bo i hele Odense, hvor han selv er vokset op. Men i modsætning til de fleste på hans alder var det hverken små kollegieværelser eller delevenlige lejligheder, han havde i kikkerten.
Jeppes første bolig skulle nemlig være hans helt eget hus.
– Planen var, at jeg ville købe et hus, sætte det i stand og sælge det videre, fortæller Jeppe i 2017 i det lysegrå byhus i den lille Odenseforstad Lumby, hvor fuglene kvidrer udenfor, dog i lidt mere adstadige melodier end den champagnegalop, som H.C. Lumbye – hvis far kom fra landsbyen – har skrevet.
Nemt at låne i banken før finanskrisen
I 2017 har Jeppe boet i huset i 11 år, for et halvt år efter at han var flyttet ind i huset, ramte finanskrisen, og han kunne ikke sælge huset igen. Men da han flyttede hjemmefra, var han lige blevet færdiguddannet som tømrer, og han købte huset, der på det tidspunkt kostede 750.000 kr.
– Dengang var det ikke noget problem at låne penge i banken. Jeg havde ikke rigtig sparet op, men jeg havde boet i mine forældres garage de sidste år, inden jeg flyttede hjemmefra, og jeg havde gennem flere år samlet køkkenservice, så jeg var egentlig indflytningsklar, fortæller han i dag.
Som 21-årig stod Jeppe så med sit eget hus og et afdragsfrit lån med variabel rente med loft.
– Jeg tænkte ikke så meget over det dengang, for det skulle jo være en sikker forretning at købe fast ejendom. Modsat at købe en bil, der taber i værdi, så tænkte jeg, at jeg havde pengene i huset, selvom jeg skyldte nogle penge, siger han.
Fik mad til fryseren
Jeppe flyttede ind på sine helt egne 120 m2, og det var specielt, husker han.
– Det var ret vildt. Og det syntes vennerne også. Det var også tit mig, der holdt fester dengang, siger han.
Men der var også masser af hjælp at hente – både fra vennerne, der hjalp med at bygge om, og fra familien.
Når han var hjemme på besøg, fik han tit mad med til fryseren, og i mange år bestod fødselsdags- og julegaver af ting, han kunne bruge i huset, fortæller Jeppe, mens hunden Samson vimser rundt i huset. For der er ikke kun kommet nye gulve, døre, nyt køkken, badeværelse og meget mere i den tid, Jeppe har boet her – der er også kommet nye beboere.
Seneste projekt har været at sætte førstesalen i stand, og de ekstra kvadratmeter er blevet godkendt.
Og selvom Jeppe ikke fortryder, at disse nu 170 m2 kom til at danne rammen om hans første bolig, så er han begyndt at tænke på sin næste bolig.
– Det skal være en lejebolig, hvor man kan flytte, når man vil. Og så vil vi spare op til et hus, der er endnu tættere på venner og familie.
Og planen om, at huset skulle være en god investering, holdt ikke, for på grund af de mange ombygninger ender Jeppe med at miste penge, når huset bliver solgt.
– Det er jeg da ærgerlig over. Det var ikke sådan, jeg havde tænkt dengang. Men det kan ikke nytte noget at gå og være ked af sådan noget. Jeg har alderen til at få det arbejdet af igen, siger han.
