– Når vi troede, det blev godt, så blev det bare værre.

Sådan fortæller 32-årige Carina Klitgaard Bruun. Sammen med hendes mand, 38-årige Jimmy Klitgaard Bruun, sidder vi bænket rundt om familiens hvide spisebord i det lille køkken i den lejebolig på 165 kvadratmeter, som har huset familiens to voksne, fire børn og to hunde siden februar 2019. 

Et blik ud ad vinduet viser en stor gårdsplads omkranset af en trelænget gård, og løfter vi blikket endnu mere, kan vi skimte Limfjorden i horisonten. Vi befinder os i Storvorde i Nordjylland.

Selv om det er et ældre hus, er det ifølge tilstandsrapporten overordnet i god stand, har kun tre K3’ere og kræver kun mindre renovering og vedligehold
Jimmy Klitgaard Bruun

Selvom familien har gjort omgivelserne hyggelige, er det langt fra drømmen om eget idyllisk hus på landet. En drøm, de troede var gået i opfyldelse efter fire års søgen. Drømmen forvandlede sig dog til et mareridt fyldt med fugtskader, nedstyrtningsfare, genhusning, store frustrationer og en følelse af svigt fra alle instanser, de stolede på – lige fra ejendomsmægler og bygningssagkyndig til ejerskifteforsikring og egen bank.

– Vi ønsker ikke det her for selv vores værste fjende. Selv om det er vores drømmegrund, sidder vi tilbage og ville ønske, at vi ikke havde skrevet under på huset i sin tid, siger Carina.

Tilstandsrapport var nærmest perfekt

Familiens historie begynder i oktober 2017, da Carina og Jimmy endelig finder drømmehuset lidt uden for Storvorde. En to-etagers villa på 210 kvadratmeter med et udhus på 120 kvadratmeter beliggende på en 15.000 kvadratmeter stor naturgrund.

– Vi bor til leje i et rækkehus i nabobyen, men med fire børn og to hunde drømmer vi om masser af plads, højt til himlen og langt til naboerne. Vi vil lave en stor børneafdeling, indrette en gildesal og opsætte en stor legeplads på grunden. Huset her falder vi pladask for, så vi skynder os at byde, fortæller Carina, og Jimmy tilføjer:

– Ja, og tilstandsrapporten er den bedste, vi har set blandt de mange ældre villaer, vi har kigget på. Selvom det er et ældre hus, er det ifølge tilstandsrapporten overordnet i god stand, har kun tre K3’ere og kræver kun mindre renovering og almindeligt vedligehold.

For 1.350.000 kr. er huset deres, og de overtager det fire måneder senere i februar 2018. Nøglerne er dog knapt nok stukket i låsen, før det første chok melder sig.

– Vi vil lave en hurtig renovering af stueetagen, inden vi flytter ind. Men under gulvtæpperne finder vi hurtigt pilrådne gulvplader, og bag ved tapetet opdager vi store fugtplamager. Vi ringer til ejerskifteforsikringen og får at vide, at vi ikke må gøre mere, før de har sendt deres vurderingsmand ud, siger Carina.

I mellemtiden opdager Carina og Jimmy endnu flere skader ved huset.

– Blandt andet er de bærende bjælker rådne og sunket op til 10 centimeter, så der faktisk er fare for nedstyrtning af overetagen, fortæller Jimmy.

Huset i Storvorde

  • Toetagers bolig på 210 m2 (nu revet ned), udhus på 120 kvadratmeter og grund på 15.000 kvadratmeter.
  • Bygget i år 1900, renoveret i 1945 og fik overetage på i 1975.
  • Parret betalte 1.350.000 kr. for ejendommen og overtog i februar 2018.
  • Tilstandsrapporten beskrev huset som i overordnet god stand, alderen taget i betragtning. Der var tre K3’ere, bl.. en sætningsrevne i den ene gavl. Derudover var der tre K1’ere og fire K2’ere.

Familien Klitgaard Bruun

  • Carina Klitgaard Bruun, 32 år, studerende i international virksomhedskommunikation på Aalborg Universitet.
  • Jimmy Klitgaard Bruun, 38 år, arbejder som kok.
  • Parret har børnene Luca på 13 år, Malou på 11 år, Micas på 9 år og Malina på 6 år. 
  • Hundene Mille og Vega er også en del af familien.

 

Huset er ubeboeligt

Da både ejerskifteforsikring og chefen for den bygningssagkyndige har vurderet huset, og resultatet fra flere fugtmålinger er kommet ind, er meldingen klar.

– Huset er ubeboeligt og direkte sundhedsfarligt. Der er fugt i op til halvanden meters højde i næsten alle vægge, der er kraftig skimmelsvamp, og der er fare for nedstyrtning. Alle er målløse, og taksator siger direkte: Det er virkelig slemt, det her, fortæller Carina og fortsætter:

– Det kan vi jo også selv mærke, efter vi har fjernet tapet og gulvtæpper. Efter bare ti minutter i huset får vi ondt i hovedet og kriller i halsen.

Ejerskifteforsikringen genhuser familien, mens sagen bliver undersøgt nærmere. Familien får opstillet to beboelsesvogne på i alt 50 kvadratmeter, og over de kommende måneder dukker skade efter skade op. I alt melder parret 16 skadesforhold til forsikringen – alene i elskabet er der fire K3’ere, som ikke er nævnt i den oprindelige elinstallationsrapport. Parrets elektriker vurderer, at hvis familien på seks var flyttet ind med fjernsyn, iPads osv., var elinstallationerne sandsynligvis kortsluttet. 

- Vi stolede jo på tilstandsrapporten

Carina og Jimmy er chokerede og frustrerede over at finde deres drømmehus i sådan en stand.
 
– Tilstandsrapporten nævner en sætningsrevne i den ene gavl, der kan give risiko for fugt – men ikke, at der er fugt og i så massiv en grad. Det viser sig, at der er opsat både dampspærre og forsatsvægge, så de oprindelige vægge har haft svært ved at ånde, men det er ikke nævnt i tilstandsrapporten, siger Carina og fortsætter:

– Under den oprindelige fremvisning af huset undrede vi os over, at gulvet i overetagen gav efter, når vi gik på det, og at bjælkerne så ud til at bue, når vi stod i stuen. Men ejendomsmægleren sagde, at vi må forvente skævheder i sådan et gammelt hus, og der står ikke noget om det i tilstandsrapporten. Vi havde ikke vores egen byggerådgiver med, og vi har aldrig hørt, at man ikke skulle kunne stole på tilstandsrapporten. Desuden har vi alligevel sat penge af til at ordne sætningsrevnen og lave helt nyt gulv på overetagen.

Familie på seks i beboelsesvogn på 50 m2

Da alle skaderne dukker op, kontakter parret ejendomsmægler og egen advokat for at høre, om handlen kan gå tilbage. 

– Begge siger, at det ikke er muligt, så vi sætter vores lid til ejerskifteforsikringen. De bliver også ved med at sige, at ”det er en stor sag, og vi skal nok finde en løsning”, så det stoler vi på, fortæller Carina.

Forsikringen beder parret om at indhente tilbud på alle skader. Det viser sig, at alene udbedring af husets fugtskader vil koste 1,2 millioner kr. Selvom alle tilbud nu ligger klar, kan parret stadig ikke få en afklaring fra forsikringsselskabet på, hvor meget de vil dække.

– Vi går i uvished i flere måneder, og situationen er ved at blive uholdbar. Ungerne har flyttet skole, og vi bor seks mennesker og to hunde på 50 kvadratmeter med udsigt til et råddent hus, som vi har sat rigtig mange penge i, og som vi ikke må pille ved. Det er psykisk hårdt, og uvisheden gør os alle tyndslidte, mindes Jimmy.

Huset er ubeboeligt og direkte sundhedsfarligt. Der er fugt i op til halvanden meters højde i næsten alle vægge, kraftig skimmelsvamp og fare for nedstyrtning
Carina Klitgaard Bruun

Ejerskifteforsikring vil ikke dække fugtskader

Da parret og forsikringsselskabet endelig mødes i august 2018, melder det næste chok sig: Forsikringen vil ikke dække fugtskaderne. De mener, at det er nævnt i tilstandsrapportens bemærkning om sætningsrevne i gavlen og risiko for fugtindtrængning, og at fugt desuden er forventeligt i et hus af den alder.

I stedet får parret medhold i ni ud af de 16 skadesforhold og får tilbudt et her og nu-forlig på 450.000 kr. til nybyg. Ud over det har Jimmy og Carina sideløbende kørt sag mod den bygningssagkyndige og ender med en erstatning på 10.200 kr.

– Vi føler os til grin. Det kan vi jo ikke gøre vores hus beboeligt med. Alternativt kan vi risikere at få trukket sagen i langdrag. Samtidig er der udsigt til kun at få en femtedel af husets værdi til at genopbygge for, fordi forsikringen regner med så store afskrivninger på grund af husets alder, og fordi de ikke vil dække fugtskaderne, fortæller Carina.

Bank og realkreditselskab siger god for nyt hus

Parrets egen byggerådgiver får presset forliget op på 720.000 kr. og råder dem til at tage imod pengene. Da Jimmy og Carina går i banken for at få deres vurdering, får de grønt lys til at indhente tilbud på nybyg, da det bedst vil kunne holde prisen frem for at sætte pengene i et gammelt hus.

Efter tre uger står parret med et hustilbud på 2,3 millioner kr. Da banken og kreditforeningen mener, at projektet godt kan holde med det tab, der er fra det oprindelige huskøb, skriver Jimmy og Carina under på forligsaftalen. Den præciserer, at parret giver afkald på al yderligere erstatning, og at pengene kun må bruges på nybyg. Banken, forsikringen og byggerådgiveren skriver ligeledes under, og det giver familien fornyet håb.

– Selvom vores drøm ikke var at bo i et nyt typehus, så giver det os mulighed for at blive på vores drømmegrund uden at lide et stort tab. Fordi banken skriver under på forligsaftalen og mener, at hustilbuddet godt kan holde, er vi slet ikke i tvivl om, at de vil låne os pengene til at bygge nyt for. Ellers havde vi jo aldrig selv skrevet under, siger Carina.

Dårlig jordbund giver ekstraregning på en halv million

I den kommende tid får parret lavet jordbundsprøver, så husfirmaet kan lave en præcis beregning af projektet. Samtidig bruger Jimmy, Carina og et vennepar alle aftener og weekender på selv at rive det gamle hus ned. I det oprindelige tilbud har husfirmaet afsat omkring 100.000 kr. til at lave fundament, men da jordbundsprøverne kommer tilbage, bliver parrets fornyede håb skudt i sænk. 

Det viser sig, at grunden først har bæredygtigt underlag mere end syv meter nede. Det vil kræve en såkaldt pilotering, hvor der bankes betonpæle ned i undergrunden, for at fundamentet kan bære huset. Pris: ca. 1 million kr.

– Det kommer som et kæmpe chok for både os og banken. Ingen, hverken banken, husfirmaet eller os selv, havde forestillet sig det scenarie, og ingen havde bedt os om at foretage de jordbundsundersøgelser, inden vi takkede ja til forliget, siger Carina.

Banken beder parret om at undersøge billigere muligheder. Det viser sig, at et såkaldt kompenseret pladefundament kan halvere udgiften til omkring 500.000 kr. 

En præcis pris kan dog kun gives, hvis parret investerer 25.000 kr. i nye dybdeboringer. Samtidig skal der foretages ingeniørberegninger. Undersøgelser, som banken også opfordrer parret til at sætte gang i. Samtidig undersøger de muligheden for at bygge et træhus, som vil gøre pladefundamentet endnu billigere.

– Vi føler, at vi gør alt, hvad banken beder os om, og vi har dem med på sidelinjen til alle beslutninger. Vi går efter et helt skrabet nybyg, jeg sætter studiet på pause for at finde et fuldtidsjob, vi river selv det gamle hus ned for at spare penge, og vi sælger vores bil nummer to, fortæller Carina.

LÆS OGSÅ: Fundamenter

Banken trækker sig 

Alligevel rammer endnu et chok familien, da banken indkalder til møde i marts 2019. På det tidspunkt har Jimmy, Carina og deres fire børn boet i skurvogne i et år og har netop fået tre måneders ekstra genhusning. Penge, som de bruger på at flytte til deres nuværende lejebolig.

Inden mødet har parret samlet alle tilbud på nybyg og kommer endda med en trumf i hatten: Takket være en forskudsarv kan de selv stille med den halve million kroner, det vil koste at lave pladefundamentet under huset.

– På mødet siger banken: ”Vi har besluttet os for at hjælpe jer. I kommer ikke til at sætte et hus på grunden med os, men vi vil gerne betale jer ud af jeres boliglån, så I er gældsfrie og stadig ejer grunden”, husker Jimmy.

Det undrer parret, da banken jo har rådet dem til at indgå forlig og bedt dem undersøge nybyg. Carina fortæller videre:

– Argumentet er, at der er kommet udefrakommende faktorer, som har gjort projektet dyrere, siden vi indgik forlig – og derfor vil de ikke låne os pengene til nybyg alligevel. Selvom vi påpeger, at vi jo selv kan stille med pengene til pladefundamentet, er de ikke til at hugge og stikke i. 

Parret får en tænkepause på tre uger, og i den periode undersøger de konsekvenserne af at takke ja til bankens forslag.

– Ingen, hverken vores advokat eller hos Skat, har hørt om den slags forslag før, og det er svært at vurdere, om det har skattemæssige konsekvenser for os uden at bede om et bindende svar, som vil tage tre måneder at få. Alligevel ender vi med at takke ja, for vi føler ikke, at vi har andet valg. Alt andet lige står vi bedre over for en ny bank, hvis vi er gældsfrie, end hvis vi skylder penge for et hus, som er revet ned, siger Jimmy.

Et godt råd: Brug byggerådgiver og få alt på skrift

Nu står familien på seks med en 15.000 kvadratmeter grund med et stort hul, hvor det gamle hus stod. Ledninger og afløb stikker op mellem jord og væltede fliser, og græsset er tydeligt tyndslidt de steder, hvor to skurvogne husede familien i et år. Legepladsen til børnene er kun halvt bygget færdig, og trampolinstativet mangler både dug og springglade unger.

– I det mindste har vi et boliglån på 0 kroner og en grund, vi ikke skylder penge i. Så det er jo positivt. Alligevel har vi bare alt det her i bagagen, og vi føler, at vi har været megauheldige og er blevet svigtet hele vejen rundt, selvom vi havde tegnet alle dækninger og forsikringer, siger Carina og fortsætter:

– Vores råd til andre er helt klart at have egne byggerådgivere og håndværkere med, når de kigger på hus – for du kan åbenbart ikke stole på tilstandsrapporten. Og så sørg for at have alt på skrift, når du kommunikerer med forsikring, bank og andre instanser. Vi har meget lidt på skrift, da jeg er typen, som bedst kan ordne den slags over telefonen eller ansigt til ansigt. Og så havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at banken ville springe fra.

Jimmy afslutter med at fortælle om familiens planer i fremtiden:

– Indtil videre bliver vi boende her i lejeboligen, men vi håber at kunne sætte et nyt hus på grunden en dag. Vi vil gerne finde en ny bank, og så skal Carina i fuldtidsarbejde og måske endda gøre sit studie færdig. Vi er forhåbningsfulde, selvom det har været en virkelig hård og træls tid for hele familien.

LÆS OGSÅ: Om byggerådgivere


Hvad siger eksperterne?

Bolius har spurgt tre eksperter om familien Klitgaard Bruuns sag – her er deres svar:


Boligkøbere skal kunne stole på tilstandsrapporten

Henrik Bisp, arkitekt og fagekspert i Bolius

Hvad er din reaktion på familiens forløb?

- Det er virkelig en ekstrem uheldig situation, som familien er havnet i. De enkelte dele af beretningen ser vi af og til, men at det hele vælter, og instanser trækker sig sådan på stribe – det ser vi heldigvis sjældent.
 
Hvordan kunne det gå så galt for familien?

- Det hele starter jo med tilstandsrapporten og besigtigelse af huset uden deres egen rådgiver. Det er svært at sige, om den bygningssagkyndige har været grundig nok. Bygningens enkelte konstruktionsdele skal beskrives, og her burde husets høje alder og vægkonstruktion have fået vedkommende til at være obs på, at der kunne være fugt i ejendommen.

- Som bygningssagkyndig kan man kun måle fugt nogle centimeter ind i væggen, og man skal ikke løfte gulvtæpper osv., men han burde have foretaget nogle kontrolmålinger i hjørnerne, i det mindste der, hvor der beskrives en sætningsrevne. Og en konstruktion med forsatsvægge burde være beskrevet i rapporten, hvis ikke som en skade, så under bygningens materialer.

- Omvendt tyder familiens lave erstatning i sagen mod den bygningssagkyndige på, at rapporten i et eller andet omfang har været fyldestgørende nok, for det er faktisk muligt at få relativt høje erstatninger, når man fører en klagesag.

- I forhold til ejerskifteforsikringen så virker det lidt tyndt, at den kan nægte at dække alle fugtskader på baggrund af en sætningsrevne i den ene gavl. Men vi ser desværre, at det sker – at forsikringsselskaber forsøger at minimere deres egne udgifter på et spinkelt grundlag ud fra ting, der er beskrevet i tilstandsrapporten. Derfor er det også godt, at familien hyrede deres egen byggerådgiver til at forhandle med forsikringen og i det mindste få forligsbeløbet højere op.
 
Hvad kan andre gøre for at undgå at havne i en lignende situation?

- Som boligkøber skal man kunne stole på tilstandsrapportens indhold. Langt de fleste huskøb foretages gennem den såkaldte huseftersynsordning, som tilstandsrapporten hører under. Men det er vigtigt at vide, at tilstandsrapporten ikke primært udarbejdes for huskøbernes skyld – derimod er det for at give forsikringsselskabet en viden om husets stand for at danne grundlag for tilbud til ejerskifteforsikring.

- Derfor vil jeg altid råde huskøbere til at hyre deres egne rådgivere, som er på deres side, allerede når de skal ud til en fremvisning. Som huskøber bliver man måske lidt forblændet af, hvor flot huset ser ud, og så fokuserer man ikke på det byggetekniske. Erfarne husejere er heller ikke altid nok at få gode råd fra, for der er sket så meget byggeteknisk inden for de seneste 15-20 år, som de ikke nødvendigvis kender til. 

- En håndværker kan i stedet opdage andre ting, fx hive gulvtæpper til side og måle efter fugt. Endnu bedre er en bygningssagkyndig, som også kan forstå og rådgive om, hvad der står i tilstandsrapporten, og hvordan ejerskifteforsikringer kan læse den og tage forbehold for visse formuleringer, så man som huskøber står bedst muligt, inden man skriver under.


Familien havde stået bedre, hvis aftalerne var på skrift

Jakob Steenstrup, seniorjurist, Forbrugerrådet Tænk

Hvad er din reaktion på familiens forløb?

- Det er en ret kompleks sag og et forløb med mange problematikker, som samlet set ender i et mareridt, der er svært at stå igennem som familie. Det er heldigvis en historie, som hører til sjældenhederne.
 
Hvordan kunne det gå så galt for familien?

- Generelt virker det som om, at der ikke har været særlig stor klarhed over for familien i alle dele af sagen. Det er som om, at der hele tiden dukker nye informationer op i forhold til deres situation, og det er ikke godt nok. Risikoen ved, at der er så mange parter involverede, er jo, at de hver især vil forsøge at sende ansvaret videre, og så ender familien i den svære klemme.
 
- Allerede med tilstandsrapporten virker det som om, at familien ikke har fået et tilstrækkeligt grundlag at vurdere husets stand ud fra. Men vi ser desværre løbende tvister om, hvad der er dækket og ikke dækket, fordi der er ting i tilstandsrapporten, som er beskrevet på en uklar måde, eller fejlagtigt slet ikke beskrevet.

Vi ser derfor gerne, at indholdet og konsekvenserne af informationer i tilstandsrapporter bliver mere gennemskuelige. Som huskøber er det eksempelvis vigtigt at vide, at i tilstandsrapporten sammenligner man med huse af samme alder og de krav, der gjaldt til byggeri, dengang huset blev bygget – så der kan være ting, der ikke nødvendigvis er beskrevet, fx hvis det er almindeligt, at der er fugt i kælderen i den slags huse.
 
- I forhold til forløbet med banken virker det også som om, at kommunikationen mellem parterne er gået helt galt.
 
- Jeg mener, at familien som sådan ikke har forsømt at gøre noget undervejs, og det virker i det her tilfælde som en oplagt mulighed at indgå forlig, da den slags sager kan trække ud i årevis. Men de havde stået klart bedre, hvis de havde haft aftaler og eventuelle tilsagn på skrift – især bankaftaler er et område med mange kryptiske forhold og undtagelser, så det er vigtigt at få tingene på skrift, læse alt med småt og spørge nærmere ind til det, som måtte virke uklart.
 
Hvad kan andre gøre for at undgå at havne i en lignende situation?

- Jeg kan kun råde andre til at alliere sig med egne rådgivere, når det drejer sig om så komplekse og store investeringer som boligkøb. Ejendomsmæglere, banker og forsikringsselskaber er jo ikke købers mænd, så det kan være rigtig godt givet ud at få uvildig rådgivning undervejs.
 
- Selvom det er de professionelles ansvar at stille al relevant information til rådighed for huskøberne, så viser erfaringen bare, at det som forbruger er vigtigt at stille sig kritisk, spørge ind, hvis der er de mindste indikationer på noget usædvanligt, og ellers få alt på skrift. Når man sidder i et møde eller taler over telefonen, kan der være en stor grad af tillid – fx til banken – men man stiller sig selv i en rigtig dårlig situation bevismæssigt, hvis man ikke sørger for at få alle tilsagn klart og tydeligt på skrift.


Vi ser sjældent, at det går så skævt som her

Jacob Bartholin Holm, advokat, Ret&Råd Advokater

Hvad er din reaktion på familiens forløb?

Overordnet set er det jo bare en forfærdelig historie for familien. Det er sjældent, vi ser sager, hvor det hele går så skævt, og konsekvenserne er så voldsomme.
 
Hvordan kunne det gå så galt for familien?

Der er flere ting, jeg bemærker. I første omgang den bygningssagkyndige, som virker til at være sluppet for let i forhold til det ansvar, han har i at udarbejde en så mangelfuld tilstandsrapport. Familien har gjort det rigtige i at tage sagen til klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Havde de ikke indgået forlig, hvor al yderligere erstatning ville tilfalde ejerskifteforsikringen, kunne de også have ført en civil retssag mod ham. Her kan ens eget forsikringsselskab dække en del af summen, hvis man har en retshjælpsforsikring.
 
- Det hænger heller ikke sammen, at ejerskifteforsikringen ikke dækker fugtskaderne i huset. Der skal være en rimelig sammenhæng mellem fejl på huset, der er omtalt i tilstandsrapporten, og de efterfølgende skader og konsekvenser. Faktisk findes der et lovkrav om ejerskifteforsikringens minimumsdækning i sådan en sag. Hvis man fx ikke kan genopbygge en ejendom som hidtil som i familiens tilfælde, hvor de bliver nødt til at lave en omfattende fundering for at få ny byggetilladelse, kan man få dækket op til 20 procent af merudgiften til opførelse af nyt hus. Det er altså et beløb, der dækkes ud over forsikringssummen. 
 
Endelig er der banken. Jeg har aldrig før hørt om et forlig, hvor boliggælden nulstilles, så det kunne tyde på nogle fejl undervejs, og at banken bare vil lukke sagen på en mindelig måde. Det virker til, at banken og realkreditinstituttet bag ikke har været gode nok til at informere familien om deres eventuelle forbehold – fx at nybyg med dem som bank afhang af, at det endelige hustilbud ikke afveg for meget fra udgangspunktet, at der ikke dukkede uforudsete forhold op osv. Så kunne familien hele tiden have kendt til eventuelle risici, inden de tog en beslutning. Fx burde hustilbud og aftale med banken have været helt på plads, inden familien og banken underskrev forlig med ejerskifteforsikringen.
  
Hvad kan andre gøre for at undgå at havne i en lignende situation?

- Sørg for at være kritisk fra starten af og få dine egne rådgivere med om bord. Du kan faktisk ikke stole på ejendomsmægleren – han er sælgers mand og heller ikke byggeteknisk kyndig. Det er vigtigt at vælge egne rådgivere, der er specialister på deres område – fx en byggerådgiver eller boligadvokat, der kender og kan rådgive om systemet med ejerskifteforsikring og tilstandsrapport, som kan være svært at gennemskue som almindelig forbruger. 
 
- Hold dig også for øje, at jo billigere en ejendom, jo mindre har du mulighed for at få dækket af ejerskifteforsikringen, hvis der skulle være skader ved huset. Du kan maksimalt få dækket husets værdi fratrukket grundværdien. Så det skal man vide, inden man sætter sin lid til, at ejerskifteforsikringen dækker alt, hvad tilstandsrapporten ikke nævner. Nogle gange kan man også få dækket advokathjælp via sin ejerskifteforsikring, fx hvis der efterfølgende opstår uenighed med forsikringsselskabet om, hvorvidt et forhold er dækket eller ej. Det er dog ikke alle selskaber, som vil hjælpe med den dækning.
 
- Vær lidt hård som boligkøber og overvej nøje konsekvenserne af at tage beslutninger undervejs. Her må du også gerne være kritisk over for dine egne rådgivere og stil gerne mange spørgsmål, hvis du ikke føler, at du bliver klædt ordentligt på. Vær ikke bange for at råbe højt og være ærlig om, at det her kan du ikke gennemskue, at du måske har brug for mere tid eller mere information for at kunne gennemskue konsekvenserne af en given beslutning.