Spørg Bolius
Efterisolering loft, to firmaer giver forskellige forslag - hvad anbefaler Bolius?
Hej Bolius
Vi bor i et parcelhus fra 1981 med uudnyttet loft med 250 mm rockwoll/glasuld, men bulet/nedtrådt flere steder.
Vi har haft 2 firmaer til at vurdere på isoleringen:
Firma 1 anbefaler at lægge 200 mm rockwoll granulat PRO oven på eksisterende isolering, hæve gangbro og etablere vindstop. Jeg spurgte til, om dampsærre skal efterses og om, det kan blive for tæt. De anbefaler ikke at gøre noget i forhold til damspærre og siger at evt fugt vil forsvinde op igennem granulaten. Firmaet tilbyder Håndværkernes Tryghedsgaranti A/S, der bla dækker følgeskader op til 10 år efter udført arbejde.
Firma 2 anbefaler også vindstop, fordi der ikke er tilstrækkeligt ventileret, og nuværende isolering grænser op til tagpladerne. Firmaet anbefaler et begrænset lag granulat til at lægge sig i revner og buler for at genoprette isoleringsevnen, men vurderer at nuværende 250 mm egentlig er pænt. Dette giver også et pænt visuelt udtryk, som også har værdi en en evt salgsituation. De taler ikke om at hæve gangbro og jeg tænker på, om det er et problem, idet jeg har læst flere anbefaler 5-7 mm mellem gangbro og isolering?
Hvad tænker Bolius umiddelbart om udmeldingerne? Jeg er naturligvis i tvivl, grundet forskellige udmeldinger fra fagfolkene.
Hej John
Tak for dit gode og relevante spørgsmål, som rummer flere forskellige løsnings-spørgsmål.
Problemet med efterisoleringer er fugtforholdene, hvilket tvinger os til tale om dampspærre og ventilation.
Dampspærren skal forhindre fugten nede fra boligen i at trænge op på loftet hvor det kan danne kondens. Ventilationen skal sørge for, at den fugt der nu engang er kommet derop, skal ventileres væk. Man kan aldrig helt slippe for fugt på loftet, (hvorfor man reelt ikke bør opbevare så mange ting deroppe).
Et hus fra 1981 har en dampspærrefolie af en slags. Men den er sjældent særligt godt lavet. Den er typisk lavet uden tapet samlinger og den afsluttes langs med vægge og deslige uden at være klemt/tapet fast til ydervægge mv.
Ergo må man i 9/10 tilfældene bare konkludere, at det nuværende dampspærrelag ikke er tæt.
Selve isoleringen, (stenuld eller papiruld) kan sagtens tåle fugten. Det er selve loftsrummet som man bekymrer sig om; herunder hvorvidt der kan dannes kondensvand på tagplader/tagsten, spær, lægter mv.
Og det har jeg set utallige eksempler på! Og folk bliver ved med at misforstå problematikken, og tror det har noget med isoleringsmaterialet at gøre.
Stenuld suger intet fugt til sig, det praler de jo af. Dette gør så bare, at der ryger mere fugt op i loftsrummet. Celluloseisolering, (papirisolering) kan derimod optage en stor mængde fugt, hvilket giver dem et stort forspring til netop efterisoleringer af ældre huse. Mange isolatører mener så dog stadigvæk, at man bare kan efterisolere uden dampspærre, og her stopper min velvillighed så.
Så lang forklaring kort. Du skal have forbedret din dampspærre, eller holde dig til et isoleringslag på 150-200.
Forbedringen af dampspærren kan klares ved at eftergå den nuværende dampspærre, og få sikret den bedst muligt, eller ved at lave en helt ny en.
Mht. ventilationen, så skal der være ventilation på loftet. Dette skal helst ske fra tagfod til rygning, (termisk ventilation) hvor kold luft kommer ind fra neden, hvor det varmes op og stiger op til og ud af rygningen.
Kan dette ikke etableres, må man prøve med tværventilation, med ventilationsåbninger i gavlene.
En tommelfingerregel er, at der skal være et jævnt fordelt og åbent ventilationsareal på 1/500 af loftsarealet.
Gangbroen skal hæves, så der netop er 5-10 cm under brædderne, (brug altid brædder frem for træplader). Ellers er der risiko for kondensdannelse på undersiden af disse.
Jeg holder meget af denne video fra Videncenteret for energibesparelser i bygninger: Efterisolering af loft et parcelhus
Giver det svar nok? Ellers må du vende tilbage.
Der er mange faktorer der spiller ind, og derfor kunne du overveje at få en uvildig energikonsulent ud til at rådgive dig nærmere.
Med venlig hilsen