Dampspærre gennemhullet af nyt gipsloft - kan jeg efterisolere med papirisolering, eller kræves ny tæt dampspærre?

Hej Bolius.,

Jeg har opsat nyt gipsloft., og i den forbindelse fik jeg gennemhullet min dampspærre. Kan jeg efter isoleret med papiruld for slippe for at lave loftet om ? Eller evt opsætte ny dampspærre oppe fra loftet ? Mit nye loft står færdig spartlet og malet. Hvad gør jeg for at indgå svamp og skimmel.

Mvh Mads

Hej Mads

Du kommer ikke nærmere ind på hvordan du her perforeret din dampspærre, og heller ikke hvilken type dampspærre vi taler om. Dermed bliver mit svar lidt generelt.

Med papirisolering får du et super godt isoleringsmateriale, som er perfekt til velventileret loftsrum. Isoleringen kan nemlig tåle den fugt der kommer nedefra (igennem hullerne), så langt så godt.

Men fugten skal nok finde op på dit loft alligevel, papirisolering eller ej, og derfor er det altafgørende at dit loftsrum er velventileret.

Hvis vi så taler om store huller, eksempelvis fra lysspots eller lignende, så er det sjældent nok med papirisolering og/eller ventilationen. Da vil der være en seriøs risiko for fugtskader på dit loft, (kondens) som kan lede til skimmelsvampevækst og det der er værre, (trænedbrydende svampe).

Der er lige kommet ny viden i dansk byggeri, vedr. dette med dampspærre eller ej. Her konkluderes det lidt firkantet, at man ikke (altid) behøver en dampspærre. Men der følger en masse betingelser med til dette, bl.a. at lofterne i huset skal være 100 % lufttætte, altså være uden huller, revner eller lignende. Og da slet ikke store huller omkring installationer mv.

Dertil skal loftet være velventileret, der skal være adgang til loftet og så nogle andre ting.

Jeg har dog som rådgiver set så mange skimmelinficeret loftsrum, så jeg vil IKKE anbefale dig at have en gennemhullet dampspærre. Men taler vi om en gammel alukraft dampspærre og huller i denne fra skruer og deslige, så ville jeg ikke være så bekymret for det.

Isover har skrevet et udmærket skriv om forholdet og forskellen mellem diffusion og konvektion. Diffusioner er den fugt som går igennem alle materialer helt naturligt, og konvektion er den fugt der strømmer igennem huller.

Læs om den her: Isover - fugt

Jeg ville personligt lave en ny dampspærre oppe fra, før du efterisolerer. Se denne lille film fra Videncenteret for energibesparelser i bygninger: Isolering af loft i et parcelhus

Håber du kan bruge svaret.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden