Generelt om besparelser ved at efterisolere

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om det økonomisk set kan betale sig at efterisolere din bolig. Men samlet set skal besparelsen over tid blive større end investeringen, før det kan betale sig. 

Besparelsen varierer meget fra bygning til bygning. Er det en gammel eller ny bygning? Hvor godt er bygningen allerede isoleret? Hvilken type varmekilde er der? Hvor mange penge bruges der på opvarmning i dag? Er boligen tæt? Overvej også, om boligen i forvejen skal renoveres på grund af slid? Alle disse forhold har indvirkning på, hvor meget der kan spares.

Finansiering

Hvornår din investering er tjent hjem, afhænger af, hvordan du finansierer dine omkostninger til efterisoleringen. 

Hvis du finansierer efterisoleringen af dit hus ved at tage et fast forrentet lån til en lav rente og med 30 års løbetid, skal du betale en lav månedlig ydelse, som skal sammenlignes med den månedlige besparelse på varmebudgettet, som du opnår ved at efterisolere. 

Den lave ydelse betyder, at du skal betale mindre af på dit lån end det beløb, du sparer på dine varmeudgifter om måneden, og du vil derfor allerede fra første dag spare penge. 

Betaler du derimod efterisoleringen med din opsparing og regner med en tilbagebetalingstid på måske syv år (dvs. at der går syv år, før du har sparet samme beløb i varmeudgifter, som du har investeret), vil projektet først efter syv år begynde at give overskud. 

Eksempler på finansiering af efterisoleringsprojekter i boligen

Eksempel 1: Realkreditlån

Du investerer 100.000 kr. i efterisoleringsprojektet og finansierer det med et realkreditlån med en løbetid på 30 år og en fast rente på 2 procent. Din månedlige ydelse før skat er 480 kr. Efter skat er det en anelse mindre, ca. 420 kr. 

Hvis der er tale om et-plans hus fra 1950’erne, der får efterisoleret loftet fra 100 mm til 300 mm (130 m2) og hulmuren (115 m2) for dette beløb, bliver den årlige besparelse 9.300 kr. dvs. omkring 780 kr. om måneden. På grund af efterisoleringen reduceres din varmeregning altså med 780 kr. pr. måned. Din nettobesparelse bliver 780-420 = 360 kr. om måneden. Hvis lånetiden er kortere end 30 år, er den månedlige ydelse større og besparelsen dermed mindre, men investeringen skal også betragtes som en værdiforøgelse af huset, som vil kunne hæve salgsprisen.

Normalt kan du finansiere 80 procent af husets værdi med realkreditlån. Efterisoleringen forøger husets værdi, dvs. at hvis du har mere end 80 procents belåning, kan du måske komme ned under grænsen og spare de dyrere lån.

Eksempel 2: Opsparing

Hvis du hæver de 100.000 kr. fra opsparingskontoen, vil der gå mere end 10,5 år, før du igen har sparet de 100.000 kr. sammen (100.000 kr. / 780 kr. / 12 måneder = 10,7). Først derefter begynder du at få den fulde besparelse på 780 kr. om måneden i hånden. Selvom vi typisk bor i vores huse i 20 år, falder motivationen ofte, hvis der skal gå mange år, før man konkret kan mærke en besparelse.

Der er altså forskel på, om du bruger penge fra opsparingen, eller om du låner pengene i banken.

Alderen på dit hus

Hvis dit hus er gammelt og ikke er isoleret, vil der typisk være store besparelser at hente, hvorimod besparelserne er mindre, hvis det er et forholdsvis nyt hus, som allerede er isoleret. Udgiften til at varme huset op vil også være betydeligt større i det ældre og dårligt isolerede hus, så incitamentet til at efterisolere vil være væsentligt større.

Du opnår de største besparelser ved det de første 10-20 cm isolering. Lægger du dobbelt så meget isolering på, sparer du altså ikke dobbelt så meget i varmeomkostninger.

Besparelsen ved at efterisolere en tom hulmur med en tykkelse på 125-130 mm og med faste bindere er 103 kWh/m2. Hvis hulmuren er isoleret med lecanødder i forvejen, er besparelsen væsentlig mindre, nemlig 26 kWh/m2. I dette tilfælde er der valgt et isoleringsmateriale med en bedre isoleringsevne end standard for at få så stor en besparelse som muligt ud af den plads, der er til rådighed.

Men er det muligt, vil det ofte være en god investering at lægge ekstra isolering i konstruktionen, når du alligevel er i gang, da det ofte er selve arbejdet med at efterisolere, der koster penge, ikke materialet.

Energikilder og priser

Det har også stor indflydelse, hvilken energikilde du får din varme fra. Er energikilden elektricitet i form af elradiatorer, som er en meget dyr energiform, vil der være større besparelser at hente ved en efterisolering, end hvis du bor i et område med billig fjernvarme. Det samme gælder, hvis du opvarmer med oliefyr. 

Hvor og hvornår bør du efterisolere?

Det kan altid betale sig at efterisolere der, hvor der ikke tidligere har været isolering i konstruktionen - vel at mærke de steder, hvor det er nemt at komme til, fx en hulmur. Her er der virkelig gode besparelser at hente. Lofter i parcelhuse i et plan er som regel også nemme at komme til at isolere.

Også tilgængelige hanebåndslofter og skunkrum kan det som regel betale sig at efterisolere, men her er besparelsen typisk mindre, da arealet på hanebåndsloftet er mindre end fx hulmurens areal, og fordi der oftest skal lægges en dampspærre ud, hvilket er besværligt og dermed dyrt. Skråvægge er dyrere at efterisolere, da de er sværere at komme til, og ofte kræver det, at taget hæves for at få plads til yderligere isolering.

Derudover kan det bedst betale sig at efterisolere i de situationer, hvor du alligevel skal eller er i gang med en ombygning eller renovering af dit hus. Derfor stiller bygningsreglementet krav om rentabel isolering i det tilfælde.

Kan du spare penge ved at efterisolere selv?

Som udgangspunkt bør du altid hyre en håndværker til at udføre arbejdet med efterisolering. Der er mange faldgruber ved efterisolering. Især forhold omkring damspærre kan give problemer med skimmelsvamp og råd, hvis man ikke er helt klar over, hvordan efterisoleringen skal fortages, og hvor damspærren skal ligge, og om man overholder ventilationen af konstruktionen. 

Prisen for at efterisolere afhænger meget af, hvad du skal betale for arbejdskraften. Materialepriserne udgør ofte kun 1/3 af omkostningerne i forbindelse med håndværkerarbejde i Danmark, så omkostningerne bliver selvfølgelig betydeligt mindre, hvis du selv kan udføre arbejdet. 

Du skal dog have sat dig grundigt ind i, hvordan man efterisolerer, før du giver dig i kast med opgaven. At efterisolere kræver både viden og håndelag, og du kan risikere at få slemme skader, hvis arbejdet ikke er udført korrekt. 

Det er for eksempel ekstremt vigtigt, at en evt. dampspærre er udlagt korrekt. Skader ved forkert efterisolering kan blive bekostelige at udbedre, især hvis der går lang tid, før du opdager dem.

Rentabilitet i henhold til bygningsreglementet

I bygningsreglementet kapitel 11 skrives bl.a. følgende i §274:

”Ved ombygninger skal energibesparelser gennemføres i det omfang, de er rentable, og ikke medfører risiko for fugtskader.”

I vejledningen ”Ofte rentable konstruktioner”, kan der findes eksempler på, hvornår efterisolering er rentabel.

Eksempler på arbejder, hvor der skal foretages rentabel isolering, er:

  • Ny tagbelægning, fx ny tagpapdækning, nyt tegltag eller tilsvarende eller nyt stålpladetag 
  • Ny facadebeklædning, fx plade- eller bræddebeklædning
  • Nypudsning af ikke tidligere pudset facade
  • Ny gulvbelægning, fx parketgulv, planker, fliser eller klinker.

Hvornår kan det betale sig at efterisolere?

Ifølge bygningsreglementets §275 er det rentabelt at efterisolere, hvis: 

(levetid x besparelse i kr.) / investering er større end 1,33

Det svarer til, at efterisoleringen er betalt tilbage efter ¾ af isoleringens levetid, dvs. 30 år (levetid for isolering er sat til 40 år).

Et eksempel ved opvarmning med naturgas:

Du efterisolerer dit loft på i alt 130 m2 med 200 mm isolering. Loftet er isoleret med 100 mm i forvejen. Naturgasprisen er på 7,5 kr. pr. m3. 

Årlig energibesparelse i kWh: 130 m2 x 24 kWh/m2 = 3.120 kWh. 

Årlig energibesparelse i m3: 3.120 kWh / 11 kWh pr. m3 = 284 m3.

Årlig økonomisk besparelse: 7,50 kr. x 284 m3 = 2.130 kr. 

Årlig CO2-besparlse i kg: 0,205 kg/kWh x 3.120 kWh = 640 kg. 

(40 år x 2.130 kr. om året) / 61.000 kr. = 1,40

Tallet er større end 1,33, hvilket betyder, at efterisoleringen er rentabel. 

Kilde: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger 

Hvor meget kan du spare ved at efterisolere?

Energimærke

Har du et energimærke på dit hus, så brug det. Det fortæller dig nemlig, hvor det i dit hus kan betale sig at sætte ind, hvis der skal spares penge.

I rapporten er der ligeledes et overslag på, hvor meget det vil koste at få de enkelte tiltag udført, samt hvor meget du vil spare på varmebudgettet, efter at der er efterisoleret. Det er teoretiske beregninger, men de giver et meget godt overblik.

I energimærket regnes der med, at isoleringen er rentabel, hvis den er betalt tilbage inden for sin levetid, hvilket svarer til (levetid i år x årlig besparelse i kr.) / ekstra investering skal være større end 1,00. 

Mangler du et sådant overblik, kan du overveje at få udarbejdet et energimærke på dit hus, også selvom du ikke lige står over for at skulle sælge (ved salg er rapporten lovpligtig).

Spareberegner

En god måde at få en fornemmelse af besparelser ved at efterisolere på er ved at gå ind på isoleringsproducenternes hjemmesider. Der vil du flere steder kunne finde et spareprogram, der kan beregne, hvor meget du sparer ved at efterisolere.

Du indtaster varmekilden, eksisterende isoleringstykkelse, ny isoleringstykkelse samt areal, og så får du en beregning på, hvor mange penge du kan spare på varmebudgettet.

Programmerne tager typisk ikke højde for omkostningerne i forbindelse med efterisoleringen, da de vil svinge meget, alt efter om man selv udfører arbejdet eller betaler sig fra det.

Spareberegner fra Isover

Energiberegner fra Rockwool (kræver Flash)

Hvor kan det typisk betale sig at efterisolere?

I projektet "Energy Project Villa", som Rockwool, Danfoss, Danmarks Tekniske Universitet og Sekretariatet for energimærkning står bag, har man gennemført en energirenovering af et murermesterhus på 161 m2 fra 1927. Her har man ved en investering på 157.000 kr. til efterisolering, energiruder m.m. fået en reel besparelse på 47 procent af det årlige olieforbrug. Efter det første år blev der sparet 1.150 kr. om måneden svarende til en årlig nettobesparelse på 13.800 kr.

Beregninger i projektets energimærkerapport viser, hvilke former for efterisolering der giver gode besparelser:

  • Efterisolering af skunk, skråvægge og hanebånd 
  • Efterisolering af etageadskillelse mellem stue og 1. sal
  • Hulmursisolering med 80 mm
  • Indvendig efterisolering bag radiatorer under vinduer
  • Montering af forsatsrammer med energiglas
  • Tætning af fuger omkring vinduer. 

Bedre indeklima og komfort

Ud over at begrænse varmeforbruget får du også et meget bedre indeklima, når du efterisolerer, forudsat er arbejdet udføres korrekt. Vægge, gulve og lofter bliver varmere, hvilket begrænser risikoen for vækst af skimmelsvamp på de indvendige overflader. Temperaturen indenfor svinger heller ikke så meget som i et uisoleret hus. En mere stabil varme sænker luftfugtigheden, fordi varm luft kan ventilere mere fugt bort end kold luft.