Hvad er efterisolering?

Når du efterisolerer, lægger du enten ekstra isolering i konstruktioner i dit hus, som allerede er isoleret, eller du isolerer, hvor der ikke tidligere har været isoleret. Begge dele er noget, du gør, efter at huset er bygget. 

Det betyder, at det ikke kun er ældre og meget gamle huse, der kan og bør efterisoleres. Huse, som er 20-30 år gamle, kan have gavn af at blive efterisoleret.

Gode grunde til at efterisolere

Er dit hus dårligt isoleret og utæt, kan det være svært at varme op, og det er en god grund til at efterisolere. Efterisolerer du dit hus, holder det bedre på varmen, og du sparer dermed penge på varmeregningen. Derudover opnår du et langt bedre indeklima ved at efterisolere, du mindsker risikoen for skimmelvækst, og du får minimeret kuldenedfaldet og trækgener. 

Ved køb af bolig kan energiforbruget være en af de væsentlige årsager til valg eller fravalg af boligen. Det kan både påvirke salgsprisen og selve salget.

Der udledes CO2, når der produceres el og varme til vores huse. 40 procent af det samlede energiforbrug går til at varme danskernes huse op. Hvis du efterisolerer dit hus og dermed sænker energiforbruget, er du altså også med til at reducere CO2-udledningen.

Hvor i huset bliver der typisk efterisoleret?

Der kan stort set efterisoleres overalt i husets klimaskærm. Klimaskærmen er den del af huset, som skærmer boligen af mod vejr og vind, dvs. vinduer, tag og vægge. 

Man bør altid starte med at efterisolere loftet. I ældre huse med manglende eller utilstrækkeligt isolering på loftet sker op til 30 procent af varmetabet igennem taget. Det er et større varmetab og kan være op til 15 procent større på grund af udstråling til det fri. Der er ingen bygningsdele eller bevoksninger til at ”stoppe” varmen.

Det er godt at starte med efterisolering det sted, hvor det er nemmest at gøre. Og det er som regel også der, det umiddelbart bedst kan betale sig.

Næst efter loftet er ydervæggen den bygningsdel, der er nem at efterisolere, og især hvis det er en tung ydervæg med hulmur. Selvom du ikke kan udføre arbejdet selv, er det et effektivt udbytte til en forholdsvis lav pris.

En forbedring af vinduer og døre kan også have stor betydning for varmetabet. Det er langt fra altid nødvendigt at udskifte hele vinduet. Ofte vil der være meget at hente ved at skifte en gammel termorude med en ny energirude, men det kan stadig være muligt at bevare selve karmen.

Typiske steder, hvor der kan efterisoleres:

  • Tagkonstruktioner
  • Lofter
  • Skråvægge
  • Skunkrum (herunder gulv)
  • Ydervægge
  • Gulve
  • Kælderydervægge (udvendig isolering)
  • Tekniske installationer (fx kedlen på dit fyr og varmerør, der går gennem uopvarmede rum).

Hvilke fordele giver efterisolering?

Du vil med det samme kunne mærke en forskel på komfortsiden. Boliger og rum, som tidligere var svære at varme ordentligt op, kan nu varmes op til en behagelig rumtemperatur. Luftstrømme i boligen, der kan føles som træk, bliver også et mindre problem, da luften langs ydervægge og vinduer (hvis disse forbedres) ikke nedkøles i samme grad som tidligere. 

Indeklimaet vil desuden blive sundere, da det bliver nemmere at holde temperaturen i boligen på et konstant niveau i stedet for, at den følger temperaturen udenfor. Ved en efterisolering og tætning af husets klimaskærm skal man påregne hyppigere udluftning for at bevare et godt indeklima. Det anbefales at udlufte hjemmet tre gange om dagen 5-10 minutter ad gangen med gennemtræk. 

Temperaturen på den indvendige side af ydervægge og lofter vil også stige, og det medfører, at eventuel fugt i luften ikke i samme grad vil kondensere og øge til skimmelvækst i boligen 

En anden fordel er, at dit energiforbrug bliver lavere, og at du dermed reducerer dine varmeudgifter. Besparelsen kan mærkes fra den dag, du får efterisoleret din bolig. Det skal naturligvis holdes op mod de udgifter, som du har til efterisolering.

Boligens værdi vil typisk stige, da en velisoleret bolig med et lavt forbrug kan være betydeligt mere attraktiv end en dårligt isoleret bolig med et højt forbrug. Den energimærkningsrapport, der er krav om ved salg af boligen, vil klart og tydeligt oplyse, hvor godt eller dårligt boligen er isoleret. Af den fremgår det, hvor stort varmeforbruget er, beregnet ud fra, hvor godt huset er isoleret og med den varmekilde, der er installeret. 

Et godt energimærke kan áltså betyde meget for dit hus, når du skal sælge det en dag. 

Hvordan finder du ud af, hvilke former for efterisolering der kan betale sig?

Det er altid en god idé at efterisolere og specielt, hvis det drejer sig om at lægge et ekstra lag isolering ud på loftet eller fylde hulmuren med isolering. Det er nemme indgreb, hvor omkostningerne stort set kun begrænser sig til materialeprisen og udførelsen. 

Står du over for en ombygning eller renovering, så skal du opgradere bygningsdele rent energimæssigt for at overholde bygningsreglementets krav. 

Hvilke isoleringsmaterialer kan du anvende?

Der findes flere forskellige isoleringsmaterialer. Nogle kan anvendes i de fleste bygningsdele i både gulv, vægge og lofter, mens andre er begrænset til bestemte bygningsdele.

Selvom de fleste kender til mineralske isoleringtyper som stenuld og glasuld, er biobaserede isoleringsmaterialer som træfiber- og papirisolering ved at vinde mere frem. Ved at bruge mere træ og andre biobaserede materialer i byggeriet, er vi med til at mindske CO2-udledningen, da de biobaserede materialer er som en slags "bank" for den CO2, der optages i træets vækst.

Af biobaserede isoleringsmaterialer findes der blandt andet: 

  • Træfibre, der i små stykker blæses ind i uudnyttede loftrum eller i træskeletkonstruktioner, typisk i vægge.
  • Hørfibre, der fremstilles som måtter eller ruller og anvendes til isolering af lofter, i tagkassetter (præfabrikerede tagelementer) samt i træskeletkonstruktioner.
  • Hampefibre, der fremstilles som måtter eller ruller og anvendes til isolering af lofter, i tagkassetter (præfabrikerede tagelementer), i træskeletkonstruktioner samt til hulrumsisolering.

Sammenligning af udvalgte isoleringsmaterialer til din bolig

Materialer til isolering

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Glasuld
3,07
Papirisolering
1,60
Træfiberisolering
-42,76
Stenuld
16,89
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for isoleringsmaterialer. Eventuelle udgifter til professionelle fagfolk for at udføre isoleringsarbejdet er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.

Er der risici ved efterisolering?

Hvis efterisoleringen ikke udføres byggeteknisk korrekt, kan der opstå problemer med fugt og kuldebroer, dvs. steder, der bliver kolde, fordi isoleringen ikke slutter tæt, eller der ingen isolering er. 

Uanset om du isolerer loftet, ydervæggene, kælderydervæggene (udefra) eller krybekælderen, så skal du bl.a. være påpasselig med fugt. Fugt kan både på kort og lang sigt gøre stor skade på dit hus og yderligere forværre dit indeklima i form af skimmelsvamp, hvis det ikke er udført korrekt. 

Fordele ved udvendig efterisolering

  • Man undgår problemer med dampspærre, som bliver utæt og derved giver problemer med vækst af råd og svamp.
  • Isolering på den udvendige side er 30 procent mere energieffektiv end indvendig isolering, fordi den "pakkes" rundt om hele bygningen. Samtlige kuldebroer elimineres, da indvendige vægge også bliver omfattet af den udvendige isolering.
  • Den eksisterende mur holdes varm og tør.
  • Arbejdet kan foregå uden at påvirke de indvendige rum. Det vil sige, at du ikke behøver at rydde et rum inden og gøre rent bagefter.
  • Boligarealet bliver ikke mindre.
  • Radiatorer, stuk og lign. skal ikke flyttes eller fjernes.
  • Elinstallationerne kan blive siddende.

Hvad skal du ellers overveje, inden du efterisolerer?

Inden du går i gang med at efterisolere, er det en god idé at kontakte dit forsikringsselskab. De vil være interesseret i at høre, hvor og hvordan du har tænkt dig at efterisolere. Det skyldes bl.a., at hvis efterisolering udføres forkert, så kan det øge risikoen for råd og svamp og dermed ændre forsikringsvilkårene.

Hvilke love og regler gælder for efterisolering?

I bygningsreglementet er der bestemmelser om, hvor god isoleringsevne de enkelte bygningsdele skal have. Det betyder, at der stilles krav om, hvor meget isolering der mindst skal være i konstruktioner. Du skal dog ikke for enhver pris forsøge at opfylde kravene, når du efterisolerer.

Hvis det vil koste uforholdsmæssigt meget at opfylde isoleringskravene, sammenlignet med hvad besparelsen på forbruget er, kan du nøjes med at isolere med mindre end det krævede, men det skal du til gengæld også gøre.

For eksempel vil en hulmursisolering af et gammelt hus ikke være tilstrækkelig i forhold til kravene til ydervæggenes isoleringsevne. Men den optimale efterisolering med ny beklædning på udvendige og indvendige vægge vil koste uforholdsmæssigt meget, og du kan derfor nøjes med hulmursisoleringen.

Der findes ingen egentlig lov eller regel om, at du skal efterisolere din bolig. Men skal du bygge om, eller hvis du af egen interesse vælger at efterisolere, kræves det, at du samtidig efterisolerer de bygningsdele, ombygningen berører, og her skal konstruktionen have den isoleringsevne, som fremgår af bygningsreglementet.