Hvornår er det et krav, at du isolerer? Læs mere i artiklen her.
Måske vil du gerne vide, hvor tyk isoleringen skal være i ydervæggene i dit nye hus? Eller om det er et krav, at du lægger ekstra isolering på loftet, når du skifter dit tag.
Det kan være svært at sige, nøjagtig hvor tyk isoleringen skal være, da det afhænger af en række ting. Men det er under alle omstændigheder smart at få styr på de forskellige isoleringskrav, inden du går i gang med dit byggeprojekt.
Isoleringskravet afhænger af, om du bygger et nyt hus fra bunden, eller om du skal i gang med at renovere et eksisterende hus.
Hvornår skal du isolere din bolig?
Hvis du bygger et nyt hus, skal du altid isolere ydervægge, tag og gulv. Isoleringskravet fremgår af bygningsreglementet.
Hvis du skal bygge til eller om, fremgår det også af bygningsreglementet, hvilke krav der er.
Det er ikke muligt at sige, at du for eksempel altid skal bruge 150 mm isolering til en murstensvæg eller 100 mm isolering på loftet. Isoleringstykkelsen afhænger nemlig af en række ting:
- Isoleringsmaterialets ’klasse’. Det er ikke sådan, at bare fordi, du vælger en tykkere isolering, så bliver den også bedre. Du kan altså have isolering på 200 mm i forskellige klasser, og du kan altså godt finde en tyndere isolering i en bedre – lavere – klasse, der har samme isoleringsevne som en tykkere isolering.
- Konstruktionen. Er der tale om isolering i en tagkonstruktion eller bag en ydervæg beklædt med mursten, træ eller noget helt tredje?
- Tykkelsen på konstruktionen. Ønsker du for eksempel en tynd ydervæg, skal du måske bruge en isolering i en bedre klasse end en tykkere isolering.
Isoleringskrav ved renovering
Når du skal renovere din bolig, vil det nogle gange være et krav, at du samtidig efterisolerer – andre gange behøver du ikke.
Det afhænger først og fremmest af, om det kan betale sig på den lange bane. Det vil sige, at hvis udgiften ved at efterisolere er meget høj i forhold til, hvad du efterfølgende kan spare på varmeregningen, så behøver du ikke at efterisolere.
Er rentabiliteten derimod god – det vil sige, at du får en fin besparelse sammenholdt med størrelsen af investeringen – så skal du efterisolere og følge bygningsreglementets krav.
Rentabiliteten skal være 1,33 eller derover, og den udregnes på følgende måde: (Levetiden i år * besparelse i kr. pr. m2)/Investeringen i kr. pr. m2.
Regneeksempel: Er det et krav at efterisolere i forbindelse med udskiftning til et nyt tag?
Den totale renovering koster 800 kr. pr. m2, hvoraf isoleringen alene koster 500 kr. pr. m2.
I henhold til tabelopslag i bygningsreglementet er isoleringens levetid på 40 år. Besparelsen er udregnet til at være 20 kr. pr. m2.
Udregning bliver dermed:
(40 * 20) / 500 = 1,6.
Investeringen er rentabel, og dermed er det et krav, at du efterisolerer, når du får lagt det nye tag.
Hvor skal du isolere din bolig?
Isoleringskravene gælder ved ydervægge, tag/loft og ved gulvet.
30 procent af varmen forsvinder opad, og derfor er der de største krav til isolering ved loftet. Udover den nævnte beregning af rentabiliteten er der andre undtagelser fra isolering.
Har du for eksempel en ydermur af mursten, hulrum med isolering og en indervæg af gasbeton, som typisk ses i huse fra 1970’erne, vil det ofte godt kunne betale sig at efterisolere. Men bygningsreglementet kan ikke tvinge dig til at isolere indefra, hvor du tager nogle af husets indvendige kvadratmeter. Og det kan også være, at du ikke ønsker at ændre husets udseende udefra – eller at lokalplanen forbyder det – og så er du også undtaget fra at efterisolere, selvom beregningen af rentabiliteten ellers viser, at du bør gøre det.
Hvordan finder du den rigtige isoleringstykkelse?
Kravene til nybyggeri er højere end ved renovering af boligen, og der er også særskilte isoleringskrav, hvis du har et sommerhus. Du kan finde kravene i bygningsreglementet.
Isoleringstykkelsen bliver beregnet ud fra isoleringsklassen eller isoleringsevnen.
En standardklasse vil typisk være 37, og ønsker du en tyndere isolering, skal du vælge en bedre – det vil sige lavere – klasse, og det vil som regel være dyrere. En isolering i klasse 34 isolerer eksempelvis 8 procent bedre i forhold til en tilsvarende isolering i klasse 37.
Hvis du går i gang med at efterisolere loftet, skal du være opmærksom på, om der skal etableres en dampspærre. Tommelfingerreglen siger, at hvis du har mere end 150 mm isolering på loftet i en standardklasse, er det et krav, at du får etableret en dampspærre, så der ikke opstår mug, råd eller skimmelvækst.
Det kræver som regel ikke byggetilladelse hos kommunen, når du bygger om, så derfor er det en god idé at sikre, at håndværkerne er opdateret omkring de gældende regler i bygningsreglementet.
Er der særlige former for tynd isolering?
Der findes nogle tynde, højtisolerende produkter, der blandt andet er anvendt inden for rumteknologi.
I forbindelse med byggeri er produkterne stadig relativt nye, og effekten er ikke tilstrækkelig dokumenteret.
Det er desuden ekstra vigtigt at være opmærksom på, at den type isolering monteres korrekt, da nogle af de nye produkter kan fungere som en form for dampspærre, så du ikke får etableret en dobbelt dampspærre.