Hvordan tjekker du, hvor meget dit hus er isoleret?

Har du et energimærke på dit hus, kan du bruge den til at få konstateret, hvor meget isolering der er i dit hus' konstruktioner, hvis huset altså ikke er blevet efterisoleret efterfølgende.  

Energimærkningen er dog ikke fyldestgørende i sig selv, da den ikke giver det fulde billede af, om - og ikke mindst hvor - du bør sætte ind med efterisolering. Det er derfor en god idé selv eller ved hjælp af en rådgiver at tjekke, i hvilken grad dit hus er isoleret. 

Eller du kan tjekke følgende:

  • Er din varmeregning høj?
  • Er der gener fra kuldenedfald og træk?
  • Er der vækst af skimmelsvamp på ydervægge og lofter?

Er din varmeregning meget høj?

Er din varmeregning høj i forhold til det opvarmede areal, kan det skyldes, at huset trænger til ekstra isolering. Ofte kan varmeregningen reduceres med helt op til 50 procent ved at efterisolere, men besparelsen afhænger i høj grad af husets alder, og om der tidligere er blevet isoleret eller efterisoleret. Hvorvidt din varmeregning er høj, kan du fx få hjælp til at vurdere af dit energiselskab. 

Den mest sikre vurdering får du ved at få en uvildig rådgiver med forstand på energirenovering til at gennemgå dit hus og beregne eventuelle energibesparelser. Hos Energistyrelsen kan du finde en rådgiver, der kan udarbejde en BedreBolig-plan for dig. 

Der er flere banker og realkreditselskaber, der samarbejder med byggesagkyndige og tilbyder et tjek af din bolig.

Er du generet af kuldenedfald og træk?

Hvis du oplever kulde- og trækgener i din bolig, kan det skyldes, at dit hus er utæt ved fuger og vinduer, eller at der er tilfælde af kuldenedfald. Har huset store, kolde overflader som fx vinduer eller vægge, vil luften ud for disse flader blive nedkølet og tung, så den falder nedad og breder sig som kolde luftstrømme, der kan opfattes som træk.

Ved at efterisolere vægge og lofter opnår du, at de indvendige overflader får en højere temperatur, og du vil derfor ikke mærke kuldestråling fra dem. Ved at skifte termoruden til en energirude eller udskifte ældre termovinduer til energivinduer vil kuldenedfaldet også blive betydeligt mindre. Tætning af utætte fuger ved vinduer, døre og i murværk vil også kunne mærkes i form af mindre træk og mindre varmeforbrug.

Er der skimmelsvamp på væggene?

Hvis der kommer skimmelsvamp på vægge nede langs panelerne eller bag ved skabe, skyldes det, at væggenes overflader er kolde, og når den varme fugtige luft i rummet møder den kolde væg, kondenserer den og danner dermed god grobund for skimmelangreb.

Fugten skyldes ikke nødvendigvis kun kølige overflader på uisolerede vægge eller lofter. Fugtproblemer forværres i høj grad også af manglende udluftning af boligen.

Er huset tidligere efterisoleret?

Ved at gennemgå husets konstruktioner (fx tag, skunkrum, ydervægge) kan du tjekke, om der er isoleret og i så fald hvor meget og med hvilket materiale. Måske har du også tegninger over huset, der viser, hvor og hvor meget der er isoleret.

Hvor gammelt er huset?

Hvor godt dit hus er isoleret kan afhænge af, hvornår det er opført. Der har ikke altid været krav om, at vores huse skulle isoleres. I 1961 kom de første krav til isolering af huse, men i 1977 i forbindelse med energikrisen kom de første stramninger. 

Siden er der - i forbindelse med nye bygningsreglementer - kommet yderligere skærpede krav til isolering af nye bygninger og senest også til ombygninger. Som udgangspunkt kan dit hus næsten med sikkerhed isoleres mere og bedre, hvis du bor i et ældre hus.

Sådan tjekker du, om dit hus trænger til efterisolering

Inden du overvejer at efterisolere, er det en god idé at gå de enkelte konstruktioner i klimaskærmen i dit hus igennem. Det er langt fra altid, du kan komme til de enkelte konstruktioner, men så må du kigge på tegningerne over huset og evt. have hjælp fra en rådgiver. 

Klimaskærmens konstruktioner kan være: 

  • Tagkonstruktion
  • Loftrum
  • Skunk
  • Ydervæggen
  • Gulv mod terræn
  • Gulv mod krybekælder
  • Gulv mod kælder. 

Et tjek handler ikke kun om at se, hvor meget eller hvor lidt isoleringsmateriale der er i konstruktionerne. Det er samtidig vigtigt at undersøge, hvordan konstruktionerne har det. Hvis der er problemer i form af fugtskader eller lignende, skal disse udbedres, inden du begynder at efterisolere. Og du skal sikre dig, at du har elimineret årsagen til fugtskaden.

  1. Tjek tagkonstruktionen

Tjek husets tagkonstruktion via loftrummet, hvis du har adgang til et sådant. Har huset fladt tag eller loft til kip, er det ikke sikkert, loftrummet er tilgængeligt, og så kan det være svært at tjekke isoleringen. Findes der ikke tegninger over huset, der viser, om det er isoleret, og hvor meget isolering der i så fald er anvendt, må du vurdere det ud fra lofthøjden og tagets opbygning. Det vil være en god idé at kontakte en byggesagkyndig, der kan foretage en nærmere undersøgelse.

  1. Tjek loftrummet

Hvis du har adgang til loftrummet, er det forholdsvis nemt at tjekke, hvor meget isolering der er i etageadskillelsen. Det har du som regel, hvis du har et tag med lille hældning. Normalt er der også adgang til hanebåndsloftet, hvis du har et tag med stor hældning. 

  1. Tjek skunken

Har du en skunk, og har du adgang, er det nemt at tjekke, om der er isoleret eller ej. Du skal både kontrollere isoleringstykkelsen i bunden af skunken og på den lodrette skunkvæg. 

Fra skunken kan du som regel også komme til at se, hvor meget isolering der er i skråvæggen. 

Isoleringstykkelse i tagkonstruktionen

Den anbefalede isoleringstykkelse er mindst 300 mm. Hvis der er 200 mm isolering, er det som regel ikke rentabelt at isolere yderligere, medmindre du alligevel er i gang med en ombygning. 

  1. Tjek ydervæggen

Hvis dit hus er af murværk og bygget efter 1930, har det med stor sandsynlighed ydervægge med hule mure. Hvis du ikke ved, om huset er hulmursisoleret, kan du selv forsøge at bore et lille hul i en fuge og se, om du kan trække isolering ud med en krog eller en hæklenål. Du kan dog risikere, at hulrummet er isoleret med lecanødder eller polystyrenkugler, som så måske vil løbe ud af det hul, du har boret, hvis det er tilstrækkeligt stort. 

Hvis ikke hulmuren er isoleret, anbefales det straks at få det gjort. Det er relativt billigt. Hvis der er lecakugler i hulmuren, bør de erstattes af et bedre isolerende materiale. 

  1. Tjek gulv mod terræn

Hvis huset har gulv mod terræn, er der ikke umiddelbart adgang til konstruktionen, så her må du have fat i tegningerne over huset. De kan i dag findes digitalt på weblager.dk eller i din kommunes byggesagsarkiv.

  1. Tjek gulv mod krybekælder

Gulvet over en krybekælder er typisk koldt, og det trækker måske også op mellem gulvbrædder eller ved paneler. Hvis du har mulighed for at komme ned i krybekælderen, skal du tjekke konstruktionernes tilstand, om der er isoleret og i så fald hvor meget.

Selvom krybekælderens stand er god, det vil sige er godt ventileret og er uden råd og svamp, er efterisolering af gulvet over krybekælderen ikke en god idé. Hvis krybekælderen er blevet efterisoleret tidligere, må der maksimalt være 150 mm isolering. 

Ved en efterisolering ændres fugtforholdene i krybekælderen, og det kan forårsage fugtproblemer med svampeangreb til følge. Det anbefales derfor at etablere et terrændæk i stedet for krybekælderen. 

  1. Tjek gulv mod kælder

For at se hvor meget isolering, der er i gulvet mod kælderen, skal du op over loftet i kælderen for at inspicere den skjulte konstruktion. Der er ikke brug for ret meget isolering, hvis kælderen er opvarmet. Hvis den ikke er, må der også maksimalt være 150 mm.