Hvilke fordele og ulemper er der ved at købe en ejerlejlighed?

En ejerlejlighed er, som navnet siger, en lejlighed, du køber og dermed ejer. Der er både fordele og ulemper ved at købe en ejerlejlighed.

    Fordele ved køb af ejerlejlighed

    • Lejligheden kan almindeligvis fungere som opsparing. Medmindre du vælger et afdragsfrit lån, vil en stor del af den månedlige husleje være afdrag på gæld i kreditforening og bank. I den situation vil gælden være mindre, når lejligheden sælges igen. Har ejendommen holdt sin værdi, vil du således have sparet penge op.
    • Hvis lejligheden stiger tilstrækkeligt i værdi til at opveje mæglersalær og øvrige handelsomkostninger, kan du høste en nettogevinst ved salg.
    • Du kan optage ekstra lån med sikkerhed i evt. friværdi i ejerboligen. Det giver en vis økonomisk fleksibilitet.
    • Du har meget stor indflydelse på, hvordan lejligheden skal indrettes og/eller anvendes.
    • Du kan søge om boligstøtte, hvis du er folke- eller førtidspensionist.

    Ulemper ved køb af ejerlejlighed

    • For både køber og sælger er der en del omkostninger forbundet med handlen.
    • Du løber risikoen for, at værditab på ejendommen eller lejligheden påfører dig et økonomisk tab. Det kan også betyde, at du i værste fald kan blive stavnsbundet til lejligheden for en periode, hvis du ikke kan sælge til den pris, du ønsker eller har behov for at opnå.
    • Har du behov for at låne penge til køb, skal bank og/eller realkreditinstitut godkende dig som køber og acceptere det opstillede budget.
    • Du kan ikke få boligstøtte i en ejerlejlighed, medmindre du er folke- eller førtidspensionist.
    • Der kan være forholdsvis store fællesudgifter. Som en tommelfingerregel bør du regne med månedlige fællesudgifter i en velholdt ejendom på mellem 1.500 og 2.000 kr. for en to-værelses lejlighed.

      Hvilke fordele og ulemper er der ved at købe en andelslejlighed?

      Fordele ved køb af andelslejlighed

      • De er ofte relativt billige at købe og bo i.
      • Andelsværdien er underlagt en maksimalpris.
      • Andelsforeninger med en lille gæld i ejendommen har en en lav boligafgift. Det gælder især ældre andelsboligforeninger. I nye andelsboligforeninger, der blev stiftet, mens boligpriserne toppede, har man ofte lave indskud og høje boligafgifter.
      • Der kan være et stærkt fællesskab og netværk i foreningen. Ældre andelsforeninger blev stiftet ud fra den oprindelige andelstanke om solidaritet og fællesskab, mens nogle nyere andelsforeninger kan være stiftet ud fra andre værdier.
      • Du kan søge om boligstøtte, hvis du er folke- eller førtidspensionist.

      Ulemper ved køb af andelslejlighed

      • Du kan ikke optage et realkreditlån. Et andelsboliglån, dvs. et banklån, er dyrere at optage. Hvis indskuddet og/eller boligudgiften er meget høj, kan det være en dyr boligform.
      • Du kan kun foretage større ombygninger, hvis bestyrelsen i andelsforeningen godkender det.
      • Du kan ikke anvende en andelslejlighed som opsparing i nær samme grad som en ejerbolig. Selvom du måske har en forventning om, at dit indskud i bedste fald bevarer sin værdi eller endda bliver mere værd, er den månedlige boligudgift en stor post på budgettet. Det bør dog bemærkes, at den månedlige boligafgift i de fleste tilfælde indeholder afdrag på foreningens gæld, hvilket automatisk får andelen til at stige i værdi.
      • Andelslejligheder er på godt og ondt ekstremt følsomme over for ændringer i lovgivningen og skiftende prisstrukturer på boligmarkedet som helhed. Det har de seneste års massive prisudsving på andelslejligheder tydeligt demonstreret. Her har nogle opnået endog meget store kontantgevinster ved salg, mens andre har tabt rigtig mange penge, fordi værdien af deres andel efterfølgende er faldet dramatisk i forhold til, hvad de selv har givet.

      Hvad koster det at låne i banken til en andelsbolig?

      Inden du køber en andelsbolig er det en god idé at få et overblik over, hvad du kommer af med i månedlig boligydelse i form af boliglån og boligafgift.

      Ved hjælp af vores beregner får du en hurtig beregning på, hvad din samlede månedlige ydelse løber op i. Samtidig kan du se, hvor stor en andel af boliglånet der går til hhv. afdrag og renter.

      Bemærk også den nederste linje i resultatet, der viser hvor meget du har sparet op i form af afdrag efter fem år.

      Se beregnerens forudsætninger

      • Tinglysningsafgift af pantebrev: 1,45 %
      • Fast tinglysningsgebyr: 1.640 kr.
      • Bankens etableringsgebyr på lån: 8.650 kr.
      • Værdi af skattefradrag: 33,6 %.

      Hvilke fordele og ulemper er der ved at bo til leje?

      Fordele ved at bo til leje

      • Du har ikke ansvar for den udvendige vedligeholdelse af ejendommen.
      • Du skal ikke binde et større beløb i lejligheden og behøver derfor sjældent at optage lån.
      • Du har mulighed for at få boligstøtte.
      • Du kan flytte fra lejligheden inden for den varslingsperiode, der står i din lejekontrakt, uden at skulle bekymre dig om et salg.

      Ulemper ved at bo til leje

      • Som lejer har du ingen opsparing i lejligheden.
      • Du har ikke den fulde råderet over lejligheden.
      • Er lejligheden opført efter 1992, gælder Boligreguleringsloven ikke, hvilket giver en relativ høj og markedsbestemt husleje.
      • Ofte mister du hele dit depositum eller mere til istandsættelse af lejligheden ved fraflytning.

      Hvilken boligform skal du vælge?

      Der er ikke noget entydigt svar på, hvilken boligform du skal vælge. Først og fremmest skal du fokusere på, hvilken lejlighed der bedst opfylder dine boligbehov og navnlig på, hvor længe du har tænkt dig at bo i lejligheden.

      Ejerlejligheden er måske bedst, hvis dit behov for selv at sætte præg på lejligheden er meget stort. Lejelejligheden er modsat mere fleksibel i forbindelse med flytning, og der er færre omkostninger forbundet hermed.

      Du skal således have behov for lejligheden i et vist stykke tid, hvis du vil eje. Ellers kommer du formentlig til at tabe penge på den, når alle handels- og låneomkostninger er indregnet.

      Derfor skal du købe ejerlejlighed

      En hovedregel er, at har du penge til udbetalingen på en ny lejlighed, og regner du med at blive boende i mindst tre til fem år, så er det bedst at eje.

      Har du mulighed for at få fat i en billig lejelejlighed, kan en tilsvarende ejerlejlighed dog næppe konkurrere prismæssigt.

      Derfor skal du købe en andelslejlighed

      En andelslejlighed kan være et godt bud på en billig boligform. Hvis der er tale om en lejlighed i en ældre andelsboligforening, kan du ofte sidde lidt billigere i den frem for i en ejerlejlighed.

      Men er der tale om en lejlighed i en nybygget eller nystiftet andelsboligforening, vil den i nogle tilfælde være dyrere end en tilsvarende ejerlejlighed. Det hænger sammen med, at ældre andelsboligforeninger ofte har meget mindre gæld end nystiftede.

      Er du i tvivl om økonomien i et køb, kan du enten søge rådgivning i banken eller hos en uvildig finansiel rådgiver.

      Nye regler gældende fra 2014 har dog gjort det lettere at sammenligne priserne mellem en andelslejlighed og en ejerlejlighed. Blandt andet skal mæglerne opgive en såkaldt ”teknisk pris” på andelslejligheden. Den tekniske pris er sammensat af indskuddet og lejlighedens andel af foreningens fælles gæld.

      Som udgangspunkt kan den tekniske pris direkte sammenlignes med kontantprisen på en tilsvarende ejerlejlighed. Husk dog at indregne ejerlejlighedens andel af en eventuel fælles gæld i ejerforeningen i ejerlejlighedens kontantpris, før du sammenligner priserne.

      Derfor skal du leje en lejlighed

      Hvis du finder en billig lejlighed, vil du bo billigere end i en ejer- eller andelslejlighed. Derudover er indskuddet til en lejelejlighed som regel lavere end det beløb, du skal lægge til en udbetaling på en ejerlejlighed. 

      Er der en vicevært i boligforeningen, slipper du for selv at ordne ting i lejligheden, der skal repareres eller vedligeholdes.