Er du klar til at bo i bofællesskab?

I et bofællesskab har både skrevne og uskrevne regler stor betydning. Derfor bør du nøje overveje om bofællesskabets værdier stemmer overens med dine egne. Læs mere om bofællesskaber her.

Tænk over, om du er på bølgelængde med bofællesskabets værdier, før du flytter ind.

Tænk over, om du er på bølgelængde med bofællesskabets værdier, før du flytter ind.

Hvilke værdier hersker i et bofællesskab?

Hvis du flytter i bofællesskab, er det vigtigt, at du kan tilslutte dig bofællesskabets grundlæggende værdier.

Måske har bofællesskabet et fast princip om bæredygtighed, økologi eller biodynamiske grøntsager. Det kan også være, at bofællesskabet prioriterer børnenes udfoldelse, går meget op i, at man arbejder sammen, eller at man hygger og fester.

Der vil typisk være et indledende afsnit i vedtægterne, som beskriver de tanker, der ligger bag bofællesskabet. Det kan give dig en fornemmelse af stedet og dets kultur. Men eftersom bofællesskabet i sagens natur udgøres af de mennesker, der bor i det, kan bofællesskabet godt have ændret sig i forhold til de oprindelige tanker, i takt med at beboere er flyttet til og fra.

Det bedste, du kan gøre, er at snakke med beboerne i bofællesskabet om deres og bofællesskabets værdier. Så kan du også få en fornemmelse af, hvordan de løser konflikter, og om kemien passer.

Det er en god idé at få en snak med beboerne, inden du takker ja til en plads i et bofællesskab.

Det er en god idé at få en snak med beboerne, inden du takker ja til en plads i et bofællesskab. Foto: Jesper Elgaard

Hvad er fælles i et bofællesskab?

Grundlæggende har langt de fleste bofællesskaber et eller flere rum og/eller huse, som beboerne er fælles om. Selvom de enkelte boliger har eget køkken, vil der også typisk være et fælleskøkken, hvor man spiser sammen.

Derudover er der meget stor variation i den måde, fællesskaberne er organiseret på.

For at tage en række eksempler, består det store bofællesskab Lange Eng i Albertslund af 54 huse, hvor beboerne kan være sig selv, hvis de ønsker det. Derudover er der et fælleshus på 600 m2 med stort køkken, spisesal, værksteder, legerum, gymnastiksal og vaskeri.

Af andre bofællesskaber, der er organiseret på nogenlunde samme måde, kan bl.a. nævnes det noget ældre Æblevangen i Smørum Nedre og det forholdsvis nye Trekroner Bo ved Roskilde.

Der er stor forskel på graden af fællesskab i landets bofællesskaber. Nogle steder er der ugentlige fællesspisninger.

Der er stor forskel på graden af fællesskab i landets bofællesskaber. Nogle steder er der ugentlige fællesspisninger. Foto: Heine Pedersen

I bofællesskabet Bo-90 på Nørrebro i København fra 1993 er en række lejligheder samlet om en opgang og deler desuden et fællesrum med stort køkken, hvor beboerne laver mad på skift. Det har den fordel, at de enkelte beboere ikke skal tænke på menu, indkøb og madlavning hver eneste dag. Fællesspisningen er frivillig.

Endelig er der studenterkollektivet Jomsborg på Frederiksberg, hvor det hedder, at "alt, der kan laves fælles, laves fælles", og det efterhånden aldrende - og meget store - produktionskollektiv Svanholm i Hornsherred, hvor beboerne lægger 80 procent af deres indtægt i fællesskabet.

I den anden ende af spektret er der et seniorbofællesskab som Lumbylung syd for Odense, hvor man "respekterer hinanden og giver plads til privatlivet, men hejser flaget og samles til kaffe, når der skal fejres en fødselsdag.

Se en oversigt over bofællesskaber i hele landet her 

Hvor meget fællesskab er du indstillet på?

Graden af fællesskab varierer fra bofællesskab til bofællesskab. Før du vælger bofællesskab, er det derfor en god idé at stille dig selv en række spørgsmål og herefter vælge det sted, der harmonerer bedst med dine egne forventninger og præferencer.

Gør bl.a. op med dig selv:

I et bofællesskab er privatliv ofte en flydende størrelse. Til gengæld er der ikke langt til hjælp, fx med børnepasning.

I et bofællesskab er privatliv ofte en flydende størrelse. Til gengæld er der ikke langt til hjælp, fx med børnepasning. Foto: Bigstockphoto.com

  • Hvor meget fællesskab ønsker du med de mennesker, du bor sammen med? 
  • Vil det være en lettelse at spise i fællesskab alle ugens dage og kun skulle lave varm mad en gang hver anden uge?
  • Vil det være hyggeligt eller et irritationsmoment, at dine egne og bofællesskabets øvrige børn render ud og ind ad dørene hos hinanden?
  • Vil det føles trygt eller klaustrofobisk at bo i et fællesskab, hvor man følger med i hinandens liv?
  • Vil det være rart eller irriterende at bruge penge på et fællesskab, du ikke selv kontrollerer alle aspekter af?

Er du villig til at yde det, fællesskabet kræver?

I mange bofællesskaber klarer man selv meget af det, du ellers vil betale dig fra, hvis du bor alene.

I bofællesskabet Kæphøj ved Roskilde varetager beboerne alle faste opgaver som medlemmer af arbejdsgrupper for indkøb, netværk, vedligeholdelse indendørs og udendørs, madregnskab, varmeregnskab, køkkenrenovering m.m.

Du skal regne med at skulle lægge et stykke arbejde i bofællesskabet – til gengæld nyder du også godt af andres arbejdsindsats, og måske kan du få ansvaret for en arbejdsopgave, du nyder at lave, så pligten på den måde bliver en fornøjelse.

Hvor vil du bo?

Her gælder det samme som ved enhver flytning - bofællesskab eller ej. Du bliver nødt til at tænke over dine behov og ønsker.

Overvej fx disse ting:

  • Vil du bo i byen eller på landet?
  • Hvordan er indkøbsmulighederne og adgangen til offentlig transport?
  • Hvor langt får du til arbejde, familie og venner?

Som udgangspunkt vil du formentlig få dækket en stor del af dine sociale behov i et bofællesskab. Men derfor kan afsavnet til familie og venner blive en belastning, hvis du flytter langt væk fra dem.

Det kræver overvejelse – og du er den eneste med svarene.

Billedgalleri: Kallerupgaard - et moderne kollektiv

Hvordan kommer du ind i bofællesskabet?

Bofællesskabets beboere kan have interesse i at være med til at vælge deres nye bofæller, så en vis enighed om mål og midler sikres. Det kan lade sig gøre, hvis bofællesskabets ejerform er en andelsboligforening.

Hvis det er et fællesskab af ejerboliger, har fællesskabet ingen indflydelse på, om du må købe en ledig bolig eller ej.

I et bofællesskab, som du skal leje dig ind i, beslutter ejeren, om du kan blive lejer. Men det kan alligevel godt være, at bofællesskabet har aftalt med udlejeren, at de bestemmer, hvem de vil bo sammen med.

Se en oversigt over ledige boliger i bofællesskaber her

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "4 trin til et bofællesskab" | Susanne Palsig Jensen | Realkredit Danmark, 2001
  • "At bo er at leve. En debat- og inspirationsbog om bomuligheder for ældre" | Margrethe Kähler m.fl. | Høst & Søn, 1999

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab