Er filt på væggene en fordel?

Hej..

vi er ved at bygge et nyt sommerhus..

Nu skal vi have spartelt og malet..

vi har fået 2 tilbud..

Den ene anbefaler vi får sat filt på den anden siger det er bedst uden filt, da det så er lettere af reparere evt skader.

Hvad vil i anbefale??

Der er 2 lag gips på både loft og vægge

Mvh Henrik R.

Hej Henrik R.

Det er to forskellige men begge udmærkede løsninger, filten gør overfladen mere holdbar, men gipsplader monteret med pæne præcise  samlinger armeret med armeringsvæv/-bånd,  der holder på samlingerne og som er spartlet ordentligt ud kan også være en udmærket løsning.

Jeg tror ikke der er den store forskel på hvor svært det er at reparere eventuelle skader så de bliver usynlige.

Rent æstetisk kan det være en smagssag -  vægge med filt på kan have en lidt blødere finish, men det er vigtigt at  filten sættes ordentligt og præcist op så samlingerne ikke bliver synlige.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden