Hvis du er typen, der kan kaste blikket på en ruin og fremstille et forhåndsbillede af din drømmebolig, er du støbt af et særligt materiale.

For langt de fleste boligkøbere gælder, at de hellere vil gå i søen end overtage en faldefærdig bolig uden varme i radiatorerne, et gennemhullet tag samt alt fra rotter på loftet til mørnet isolering og en skimmelbefængt kælder. Og som mange gør det selv-entusiaster og jubeloptimister har erfaret gennem tiden, er det ofte utilstrækkeligheder i den størrelsesorden, du skal finde løsninger på, hvis du vælger at springe på et såkaldt håndværkertilbud. 

Men hvad mener ejendomsmægleren egentlig, når han taler om et håndværkertilbud, og forstår han det samme ved begrebet som både håndværker og lægmand?

I ordbogen står der, at begrebet håndværkertilbud er kendt fra 1989 og defineret som en ejendom eller andet, der er sat til salg til en forholdsvis lav pris, fordi det er forsømt og kræver istandsættelse. Den beskrivelse kan godt forenes med ejendomsmæglerens definition, selvom der ifølge mæglerne er sket et skred i det, man forstår ved et håndværkertilbud i dag i forhold til tidligere.

– Det er et begreb, som har flyttet sig meget over de sidste 10-15 år. I dag forestiller man sig nærmest en faldefærdig ruin, hvor man tidligere ville have omtalt en nogenlunde almindelig, ældre bolig, der bare trængte til en kærlig hånd med nyt badeværelse, køkken m.m., som et håndværkertilbud, siger Torben Skov Lauridsen, der er ejendomsmægler og daglig leder af tre Home-butikker i Aarhus-området. 

Et håndværkertilbud er stadiet lige inden nedrivning.

Henrik Bisp, fagekspert i Bolius

Fællestræk, men ingen facitliste

De mæglere, Bolius har været i kontakt med, oplyser, at der ikke findes et ark med forskellige kontrolpunkter, der skal sættes flueben ved, før der er tale om et håndværkertilbud.

Der er tale om en konkret vurdering, der kan munde ud i, at mængden af skavanker når et niveau, hvor ordet håndværkertilbud dækker bedst. Og fordi definitionen ikke er skåret i sten, kan der være store forskelle fra det ene såkaldte håndværkertilbud til det næste.

Henrik Bisp, der er fagekspert i Bolius, tømrer og arkitekt MAA, vurderer, at ejendomsmæglerne generelt går langt for at sælge på andre parametre, inden de betegner en bolig som et håndværkertilbud.

– Det er stadiet lige inden nedrivning, siger Henrik Bisp. Ifølge mæglerne sker det heller ikke sjældent i de større byer og i tilfælde med boliger, der ligger på en attraktiv grund, at boligen rives ned og der bygges nyt.

Fageksperten forbinder begrebet håndværkertilbud med en bolig, der kræver væsentlig istandsættelse, inden det overhovedet er muligt at bo i den. Alene det er nok til at frasortere de boligkøbere, der ikke selv har faglige forudsætninger for at kunne gennemføre et renoveringsprojekt på egen hånd.

Selvom det kan være fristende at se et håndværkertilbud som en oplagt mulighed for at gøre et røverkøb, bør du være opmærksom på, at mange ejendomsmæglere mener det meget bogstaveligt, når et tilbud er målrettet mod håndværkere.

– Det er et spørgsmål om, at omfanget af opgaver er så stort, at du skal være håndværker for at kunne danne dig et overblik over, hvad der skal gøres, og hvad det kommer til at koste. En ikkehåndværker kan selvfølgelig godt købe et håndværkertilbud, men så kræver det, at du får rådgivning med ind over renoveringen, fx i form af en tømrer, arkitekt eller bygningskonstruktør, der gennemgår boligen, fortæller Henrik Bisp.

Lavere priser frister købere

I skrivende stund er der 32.818 villaer i udbud i hele landet ifølge tal, som Bolius har fået fra boligsiden.dk, en boligportal, der holder øje med alle boliger og ejendomme, der er til salg hos danske ejendomsmæglere. Cirka 0,4 procent – eller 144 boliger i alt – har ejendomsmæglere sat i udbud med mærkatet håndværkertilbud. Fælles for dem alle er, at de typisk har energimærke F eller G, som er det dårligste, og er bygget før 1950.

At dømme efter håndværkertilbuddets fylde i udbudsstatistikken er der tale om et snævert fænomen, som appellerer til en meget afgrænset målgruppe. Tallene viser desuden, at der de seneste tre år er blevet handlet ca. 250 håndværkertilbud om året, og at håndværkertilbuddene ikke er et udpræget storbyfænomen, men især findes i Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark.

Hvis vi tager et konkret priseksempel, er det ikke svært at forstå, hvorfor nogle alene på baggrund af tallene kan lade sig friste af et håndværkertilbud. En familie, der i skrivende stund er på udkig efter et almindeligt hus på 130 kvadratmeter i Region Hovedstaden, skal i gennemsnit af med i underkanten af 4 millioner kr.

Vælger familien at gå efter et håndværkertilbud, kan de i gennemsnit slippe med ca. 3 millioner kr. og opnå en besparelse på i underkanten af 900.000 kr. En besparelse, der gennem forhandling kan vokse yderligere, inden hammerslaget lyder. Det er også som oftest prisen, der bliver slået på, når medier lancerer artikler om håndværkertilbud med overskrifter som ”Køb din drømmebolig for en slik” i Vejle Amts Folkeblad og ”Her er Danmarks 10 billigste huse” i Politiken.

Tålmodigheden mangler

Ligesom begrebet har flyttet sig, har interessen for håndværkertilbud også ændret sig i den bredere befolkning.

En af fordelene ved et håndværkertilbud er også dets største ulempe. For hvis man i et attraktivt område kan finde et håndværkertilbud, er der mulighed for at renovere sig til et hus, der passer til de behov, man har.

Problemet er bare, at det kan tage hele eller halve år, inden projektet er tilnærmelsesvist afsluttet, ligesom alt fra parforholdet til den økonomiske besparelse er under konstant pres fra både forventelige og uventede udgifter. Samtidig er der en tendens til, at boligkøberne i dag primært viser interesse for boliger, der kræver mindre vedligeholdelse, og som kan danne rammen om købers liv og leben fra dag ét.

– Der skal være tid til at forfølge ens personlige ambitioner med familie, venner og karriere. Langt de fleste købere i Aarhus har ikke tålmodighed eller lyst til at vente et halvt år på, at drømmen om den perfekte bolig kan opfyldes, mens man har håndværkere rendende i huset fra tidlig morgen til sen aften, lyder det fra ejendomsmægler Torben Skov Lauridsen.

Håndværkere slår fortsat til

Analyseinstituttet YouGov og Bolius undersøgte i september 2017, hvor meget det betyder for et repræsentativt udsnit af danske husejere, at boligen ikke er for krævende på vedligeholdelsesfronten. I undersøgelsen svarede næsten tre ud af fire, at de ønsker sig et vedligeholdelsesfrit hus.

At håndværkertilbuddet er mindre interessant i dag end for 15 år siden, kan ifølge mæglerne hænge sammen med, at vi har højkonjunktur, hvor danskerne generelt har mange penge mellem hænderne, og det samtidig er historisk billigt at låne det ekstra, det kræver, før man – selv som førstegangskøber – kan købe en bolig i ordentlig stand.

Der har imidlertid været en konstant tendens til, at professionelle håndværkere opkøber faldefærdige boliger og sætter dem i stand for senere at udleje eller sælge boligen med gevinst.

Det har også tidligere hjulpet på interessen, at der er løbet boligprogrammer over tv-skærmen, der ifølge Henrik Bisp har bidraget til at romantisere vejen til drømmeboligen. Det er programmer som det hedengangne ”Fra skrot til slot” på TV3 og Danmarks Radios ”I hus til halsen” og i forhold til håndværkertilbud mere perifere boligformater som ”Nybyggerne” og ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” på TV 2.

Vor tids eventyr

De populære boligprogrammer danner på mange måder rammen om det moderne eventyr, hvor der mest åbenlyst kan drages paralleller til H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”. Det siger Mette Mechlenborg, der er forsker i afdelingen By, bolig og ejendom (BBE) under Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

–  Vi bliver fascinerede af, at nogle kan se, hvad det er for en grim ælling, der faktisk er en svane. Det er unikke fortællinger, der siger noget om de drømme, vi alle sammen ønsker indfriet, når vi investerer i en bolig. Men på grund af økonomien kan vi være nødt til at indgå kompromiser, og derfor bliver idéen om at finde en bolig, der kan give os det hele til den halve pris, så interessant, forklarer Mette Mechlenborg.

Flere af programmerne inddrager desuden svar på mange af de udfordringer, som vi finder svære og komplicerede i vores higen efter at få skabt rammerne om det gode boligliv.

– Det bliver en opvisning i alt fra gør det selv til byggeteknik og projektledelse. Det er nogle kompetencer, der – for så vidt angår almindelige mennesker  – er ved at gå tabt. Hvis vi kigger på tiden efter 2. Verdenskrig, så byggede danskerne parcelhuse selv, men det gør de færreste i dag, for det er blevet sindssygt kompliceret at bygge om, og der er mange regler at holde styr på, siger Mette Mechlenborg.