Har du oplevet, at dine citrustræer eller oliventræer, nerier eller laurbær hænger lidt med bladene, når vinteren er forbi? Det gør planterne formentlig, fordi de har været udsat for temperaturer under 5 grader.

Stort set alle middelhavsplanter er stedsegrønne, og når temperaturen kommer under 5 grader, opstår der problemer - disse problemer forværres yderligere, når temperaturen falder til under frysepunktet.

De kemiske processer i plantecellerne reduceres på grund af manglende vandindhold. Når dette sker, visner bladene og skuddene dør.

Planter som vin og figen klarer sig fint i vores klima. De overlever ved at smide bladene, når det bliver koldt.

Hvordan kan du se, om dine middelhavsplanter har taget skade?

Visne, sammenkrøllede blade og skud er symptomer på, at planten har lidt skade på grund af kulde. Det kan dog også skyldes manglende vanding. Det kan du i princippet desværre ikke se forskel på.

Ved hvilke temperaturer tager middelhavsplanter skade?

Hvis middelhavsplanter har stået udenfor ved temperaturer under frysepunktet det meste af vinteren, har hovedparten af de sarteste arter – fx nerie, skærmliljer, englebasuner og citrusplanter – fået alvorlige frostskader og er dermed døde.

Hvis temperaturen veksler mellem frost og tø kan omfanget af disse skader forværres. Har planter stået indendørs ved for lav temperatur, omkring 0 grader, det meste af vinteren, har de sarteste planter også fået skader.

Hvor meget lys skal middelhavsplanter have?

Skader opstår også lettere, hvis en middelhavsplante har stået i en kælder, værksted eller et mørkt værelse, og dermed ikke har fået særlig meget lys.

På vores breddegrader er vinteren væsentlig mørkere end ved Middelhavet, derfor er det ret svært at give planterne tilstrækkeligt med lys. De har ikke godt af at stå i dagligstuen, da luften her er alt for varm og tør. Det mest ideelle sted er en kølig havestue.

Hvornår er planten død, og hvornår kan den reddes?

Det er relativt let at fastslå, om en plante er død eller mere eller mindre halvdød. Hvis skuddene ser tørre ud, tror mange fejlagtigt, at planten er død.

Hvis du skraber i barken på de tørre skud og ser, at der findes et grønt vækstlag inde under barken eller overhuden, er skuddet ikke dødt. Findes det grønne ikke, er skuddet dødt og kan klippes af.

Hvis der bare findes ét skud eller én gren, som har dette grønne vækstlag, kan planten reddes.

Hvordan kan du redde dine middelhavsplanter?

De plantedele, der har et grønt vækstlag, kan bruges som grundlag til at få planten til at trives på ny.

  1. Hvis planten har fået frostskader: Klip så tidligt som muligt de visne partier væk. Undertiden er det nødvendig at klippe planten næsten helt ned til roden, hvis det kun er her, der findes et grønt vækstlag eller små grønne knopper. Selv med en så radikal tilbageskæring er det ofte muligt at redde planten.
  2. Hvis planten har stået for koldt: Flyt den til et lyst sted med en temperatur på minimum +5 grader. Stil den ikke ind i stuen eller andre fuldt opvarmede rum.
  3. Omplantning: En omplantning vil også gavne plantens fremtidsudsigter. Den gamle jord omkring rødderne fjernes. Hvis rødderne er meget store i forhold til den tilbageskårne plante, kan rødderne også beskæres.

Den klippede plante plantes i en god næringsrig jord. De første 4-6 uger efter omplantningen skal der ikke gødes. I denne periode udnytter planten jordens naturlige gødningsindhold. Derefter gødes der med flydende gødning i passende mængde ved hver vanding. Benyt gerne gødning, der er beregnet specifikt til middelhavsplanter. Husk at gødningen skal være godkendt til privat brug - det kan du se på Miljøstyrelsens database for bekæmpelsesmidler.

Hvor skal du placere middelhavsplanter udendørs?

Placer planterne så tæt på bygninger som muligt. Placer dem aldrig i direkte solskin de første 2-3 uger. Bladene kan få solskoldninger i direkte solskin. Det ses som visne blade og skud.

Hvornår skal du tage middelhavsplanter ind igen?

Når du ser de samme temperaturer om efteråret som foråret, skal planterne flyttes ind. Om efteråret er planterne ikke helt så sarte som om foråret. Middelhavsplanterne kan godt tåle lidt nattefrost.

Hvornår må du stille middelhavsplanter udenfor igen?

Når temperaturen om natten er over +5 grader, kan du sætte dine middelhavsplanter udenfor igen. Omkring Grundlovsdag den 5. juni er der normalt ikke længere risiko for nattefrost. Hav altid plastik eller aviser parat til at tildække planterne med, hvis der er udsigt til nattefrost.

Hvis planterne bliver udsat for nattefrost, begynder de automatisk at drosle de fysiologiske livsprocesser ned, og planterne får signal til at reducere væksten. Den nedsatte lysintensitet gør også, at planterne går ind i en dvaletilstand. I denne tilstand overlever de nemmere vinteren.

Hold igen med vanding og gødning om vinteren

Når der er mindre lys, nedsættes planternes livsfunktioner. Mange planter befinder sig i en dvalelignende tilstand om vinteren.

Planternes grønkorn får ikke lys nok til at kunne klare nedbrydningen af CO2 og danne ilt, og dermed producere de kemiske forbindelser, som er grundlaget for alle former for rødder, skud, blade og blomster. Det er derfor vigtigt, at du sparer på vand og gødning i løbet af vinteren.

I takt med at lyset og temperaturen stiger, øges vandingen. Brug gerne gødningsopløsning ved hver vanding.

I stedet for at overvande, kan du følge fugtigheden i potten. Når jorden er tør, slipper jorden kanterne langs med potten. Du kan også stikke en finger ned i jorden og føle, hvordan fugtigheden er. Jorden skal føles let fugtig.

Kendte middelhavsplanter

  • Citrus
  • Ægte laurbær
  • Palmer
  • Oliventræer
  • Eukalyptus
  • Skærmlilje (Agapanthus)
  • Figen
  • Vin
  • Morbær
  • Trillingranke (Bougainvillea)
  • Ægte cypresser
  • Sukkulenter - herunder kaktus: Agave, figenkaktus (Opuntia), og forskellige vortemælk (Euphorbia).

Mindre kendte middelhavsplanter

  • Nerie
  • Kanna
  • Mimose
  • Ild krone (Lantana)
  • Ægte heliotrop (Heliotropium)
  • Granatæbler
  • Englebasuner (Datura).

Podcast: Mig og min have

Episode 9: Eksotiske planter

Pift din bolig, altan, terrasse eller have op med unikke, karakterfulde planter. Eksotiske planter er et vidt begreb, der bl.a. dækker over ananasplante, agave og kødædende planter. Vi indfanger essensen og giver dig de bedste tips til, hvordan du kan bruge eksotiske planter i indretning af haven og i boligen, samt hvordan de skal plejes og passes.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit