Onsdag den 16. januar 2018 faldt der dom i en opsigtsvækkende sag om hjemmerøverier i retten i Nykøbing Falster.

I perioden fra november 2015 til november 2016 stod de samme gerningsmænd bag hele 24 hjemmerøverier, og det gik primært ud over ældre mennesker.

I 2017 blev to mænd afsløret under et hjemmerøveri i Hvidovre nær København. Politiets efterforskning ledte til en kroatisk familie på far, mor og tre sønner samt en ven af familien. Alle blev anklaget i sagen. Familiens yngste søn på 18 år blev frikendt, mens retten har kendt resten af familien skyldig.

Ofre blev bagbundet i grove hjemmerøverier

Fakta om hjemmerøverier

  • I 2018 modtog dansk politi 171 anmeldelser om hjemmerøverier.
  • 80 procent af de sigtede i sager om hjemmerøverier er danskere.
  • 20 procent af de sigtede er omrejsende kriminelle eller udlændinge, som bor i Danmark.

Kilde: Rigspolitiet

Forældrene var med til at planlægge og forberede hjemmerøverierne, mens familiens sønner tog sig af det 'beskidte arbejde'. Den 37-årige familieven er kendt skyldig i tre tilfælde.

Hjemmerøverierne var af særlig grov karakter.

Ifølge et 27 sider langt anklageskrift har de seks personer både slået og truet flere af deres ofre eller bagbundet dem og efterladt dem hjælpeløse i flere timer. Et af ofrene var 91 år på gerningstidspunktet.

De mange hjemmerøverier og grovheden i dem førte til historisk høje straffe. De to sønner blev idømt 15 års fængsel, mens forældre fik en dom på 12 års fængsel. Vennen fik 8 års fængsel. Alle de fem dømte blev samtidig udvist af Danmark for bestandig.

Hjemmerøverier er sjældne

Hjemmerøverier kan være særdeles ubehagelige, men der er forholdsvist få af dem.

Ifølge Nationalt Efterforskningscenter er den pågældende sag da også den eneste af sin slags.

- Hjemmerøverier sker ikke særlig ofte, men man kan nemt få et andet indtryk, når fænomenet får så stor mediebevågenhed, som det gør, siger analytiker Jon Lund Elbek fra Det Kriminalpræventive Råd.

I 2011 skete der således 285 hjemmerøverier.

I 2018 var antallet faldet til 171.

Til sammenligning var der omkring 29.000 indbrud i boliger i 2018.

- Hjemmerøveri er skræmmende, når det finder sted, men det sker uhyre sjældent, understreger Jon Lund Elbek.

Nej tak til hus, hvor der har været hjemmerøveri

31 procent vil fravælge et hus, hvor der har været hjemmerøveri i huset inden for de seneste 10 år

Kilde: YouGov for Bolius, november 2017

Svært at give gode råd mod hjemmerøveri

Når det sker så sjældent, er det svært at give overordnede forebyggelsesråd, forklarer Jon Lund Elbek.

Men selvom der ikke findes konkrete gode råd for at undgå hjemmerøveri, må man gerne være skeptisk over for fremmede, siger Tine Sode, der er fagekspert i Bolius.

- Det kan fx være en god idé at låse døren, når du er alene hjemme, siger Tine Sode, som dog understreger, at det vigtigste er Nabohjælp.

- Lær dine naboer at kende, så I har et godt værn mod fremmede og kan holde øje med hinanden, siger fageksperten.

Tine Sode forklarer, at det bedste du kan gøre i tilfælde af hjemmerøveri er at give gerningsmanden det, han søger efter. Lad være med at gøre modstand. Det kan være, du kommer til skade.

To former for hjemmerøveri

Ifølge Jon Lund Elbek er der groft sagt to former for hjemmerøveri:

Enten er der tale om et indbrud, som ved et tilfælde udvikler sig til et hjemmerøveri. Tyven har sandsynligvis håbet og regnet med, at ofret ikke ville komme hjem.

- Det sker sjældent, fordi tyven også vil vælge at flygte, uddyber Jon Lund Elbek.

Den anden mulighed er, når gerningspersonen begår et hjemmerøveri med forsæt. Altså hvor han bevidst vælger en bolig, hvor folk er hjemme.

Men de tilfælde er forsvindende få.

Jon Lund Elbek forklarer, at selv blandt de registrerede hjemmerøverier er de fleste af dem enten indbrud eller tricktyverier, som ved en fejltagelse udvikler sig til hjemmerøverier.

Mindre end ti procent af de hjemmerøverier, der skete i 2017, var planlagte hjemmerøverier.

Nye politi-værktøjer

At hjemmerøverierne sjældent sker, skyldes bl.a., at politiet har fået nye værktøjer til at dæmme op for det. Der findes eksempelvis it-systemet Polintel, der trækker på oplysninger fra mange af politiets søgebaser. Det giver et bedre overblik over mulige gerningsmænd og bander, der bevæger sig på tværs af landet.

Eksempler på domme for hjemmerøveri

Oktober 2018: To mænd blev ved Vestre Landsret idømt hver otte års fængsel for et indbrud, der udviklede sig til et usædvanlig groft hjemmerøveri mod en 93-årig kvinde, der endte med, at hun senere mistede livet.

De to mænd brød i maj 2017 ind i kvindens villa i Horsens, hvor de udsatte hende for vold og lod hende liggende hjælpeløs på gulvet. En måned senere afgik hun ved døden. Tyvene stjal bl.a. sølvtøj, smykker og to lysestager.

August 2018: Et medlem af banden Brothas, en 36-årig irakisk mand, blev i
Københavns Byret idømt 5½ års fængsel og udvisning for bestandigt for hjemmerøveri, afpresning, vidnetrusler og våbenbesiddelse.

Den dømte tvang sig adgang til en lejlighed i Mjølnerparken sammen med en uidentificeret medgerningsmand. De to truede beboeren med pistol og kniv for at få penge. Men da beboeren ikke havde kontanter i lejligheden, forlangte gerningsmændene i stedet, at hanskulle betale 5.000 kr. om ugen for at få lov til at blive boende i Mjølnerparken.

Januar 2018: En 32-årig mand fik ved retten i Horsens en dom på 6,5 års fængsel for et hjemmerøveri i Fredericia, røveri, tyveri og besiddelse af skydevåben samt en reststraf på 859 dage fra en tidligere dom.

November 2017: En 27-årig mand fra Rumænien blev ved Retten i Glostrup dømt 7 års fængsel og udvisning fra Danmark for bestandig for bl.a. et hjemmerøveri af særlig grov beskaffenhed mod en 61-årig syg mand i hans hjem i Helsingør i april 2016. Den 27-årige trængte ind i hjemmet, hvor han truede den 61-årige med kniv, hvorefter han tog hans smykker, penge og mobiltelefoner.

Kilder: politi.dk og Ritzau