
Hvilken forsikring dækker, når vinduet er blevet smadret ved et indbrud, og er det den samme forsikring, som også dækker tyvekoster? Foto: Torben Klint
Hvilke forsikringer dækker ved indbrud?
Hvis du får indbrud i din bolig, er det din indboforsikring, der skal dække de ting, der er blevet stjålet. Men er der sket skade på bygningen i forbindelse med tyveriet, er det husforsikringen eller bygningsforsikringen der skal dække skaderne. Det betyder, at du kan risikere at skulle kontakte to forskellige forsikringsselskaber, hvis forsikringerne ikke er samlet et sted, afhængig af indbruddets karakter.
Man kan tale om forskellige former for skade ved indbrud:
- Indbrudstyveri, hvor der brydes ind i boligen.
- Simpelt tyveri, dvs. tyveri uden for bygningen.
- Røveri og overfald mv., hvor tyven anvender trusler eller vold.
- Hærværk.
Hvem er dækket ved indbrud?
- Husstanden – dvs. alle i familien, der bor i boligen.
- Fastboende medhjælp i boligen, fx au pair.
- Delebørn, når de opholder sig i boligen (indtil de er fyldt 21 år).
- Husstandens børn, der bor uden for hjemmet, indtil de er 21 år. Forsikringen gælder også barnets kæreste eller ægtefælle samt egne og samlevers børn.
Hvad dækker de forskellige forsikringer ved indbrud?
Afhængig af, hvilken skade der er sket ved indbruddet, er du dækket på forskelig vis:
- Indboforsikringen: Dækker de ting, man kan tage med sig, dvs. de ting, som ikke kræver værktøj at flytte.
- Husforsikringen: Dækker skader på bygningen, fx de skader, der måtte opstå, når tyven bryder ind.
Tommelfingerreglen er, at alt der falder ud af bygningen, hvis man vender det på hovedet, dækkes af indboforsikringen mens alt, hvad der bliver i bygningen dækkes af husforsikringen.
De ting, som overordnet er dækket af indboforsikringen, er:
- Ting i og ved helårsboligen (forsikringsstedet).
- Ting i en kundeboks i et pengeinstitut.
- Ting, som man har taget med fra boligen til fritidshuset – men kun i perioden 1. april til 31 oktober.
- Ting fra helårsboligen, som man har medbragt til campingvognen, teltet eller lystfartøjet, så længe man opholder sig der.
Desuden er cykler, småbåde m.v. også dækket. Ligeledes er havemøbler, udendørsgrill og andre ting, der er beregnet til udendørs brug, dækket.
Indeholdt i en indboforsikring er der oftest også en bagageforsikring samt en ansvars- og retshjælpsforsikring.
Til husforsikringen hører fx hårde hvidevarer, faste skabe og væg til væg-tæpper.
Hvem skal du anmelde indbrud i din bolig til?
Tyveri, røveri, overfald og hærværk skal altid meldes til politiet, uanset om du er forsikret eller ej. Herefter melder du det til forsikringsselskabet.
Hvis der er sket skade på bygningen i forbindelse med tyveriet, fx, hvis der er blevet brudt en dør op eller smadret et vindue, skal du melde skaden til både din indboforsikring og til din husforsikring. Indboforsikringen dækker ikke skader på boligen.
Du skal sørge for at afværge eller begrænse en skade. I praksis betyder det, at er der fx smadret en rude, skal du sørge for at dække ruden til, så det ikke regner ind. Forsikringen dækker nemlig ikke eventuelle følgeskader.
Hvis det er naboen, der har opdaget, at der har været indbrud i dit hjem, når du ikke har været hjemme, vil forsikringen som regel eventuelle følgeskader.
Hvornår dækker forsikringen indbrud?
Dækningen afhænger af, om:
- Dine ting er stjålet i eller udenfor bygningen.
- Bygningen har været aflåst.
- Du er blevet røvet – dvs. truet eller blevet overfaldet.
Forsikringen skelner mellem indbrudstyveri (tyveri fra en aflåst bygning) og simpelt tyveri, som indbefatter genstande stjålet udenfor bygningen eller fra en uaflåst bygning.
Det har også betydning for dækningen, hvilken type genstande der bliver stjålet. Nogle værdigenstande betegnes som 'særligt indbo' og 'særlige private værdigenstande', der har en særlig høj værdi.
- Særligt indbo er fx computere, kameraer, malerier, kunstværker, antikviteter, musikinstrumenter, pelse, vin og våben.
- Særlige private genstande er fx mønt- og frimærkesamlinger og smykker.
Det er lidt forskelligt, hvordan dækningen er fra selskab til selskab på disse typer indbo. Generelt gælder det dog, at der ikke er dækning for særligt privat indbo eller for særlig private genstande, hvis de opbevares i et skur, et udhus eller i en garage, eller hvis de opbevares i loftrummet eller kælderrummet i en etageejendom.
Læs dine forsikringsbetingelser grundigt igennem, inden du opbevarer ejendele andre steder end i selve boligen.
Øvrige forhold som gør, at der ikke er dækning, kan være:
- Hvis boligen har været ubeboet i 6 måneder eller mere, er der ikke dækning for indbrud eller simpelt tyveri.
- Tyveri fra hotelværelser, ferieboliger eller lign. er ikke dækket, medmindre man kan konstatere, at der har været ”voldeligt opbrud” - dvs. tydelige tegn på, at tyven har ødelagt låse, døre eller vinduer.
- Simpelt tyveri, som er begået af fx en medhjælper i boligen eller logerende dækkes ikke.
- Simpelt tyveri dækkes ikke, hvis boligen er udlejet eller ubeboet.
- Forsikringen dækker ikke glemte, tabte eller forlagte ting.
Hvad får du i erstatning ved indbrud?
Der er flere forhold, som er gældende ved erstatningerne. Som udgangspunkt gives der fuld erstatning, dvs. en tilsvarende ny ting, hvis ejendelen var ny ved indkøb og mindre end 2 år gammel.
Ønsker du kontanterstatning – altså et beløb udbetalt – kan det opgøres på 3 måder:
- Nyværdierstatning: Genstanden skal have været ny ved anskaffelsestidspunktet, skal være mindre end 2 år gammel og være ubeskadiget. Hvis disse forhold er opfyldt, kan du få kontant erstatning svarende til det, som forsikringsselskabet kan købe genstanden for hos en leverandør. I praksis betyder det, at kontanterstatningen kan være mindre end det, du selv har givet for genstanden, da forsikringsselskabet måske kan købe den for mindre end det, du selv har givet.
- Dagsværdierstatning: Hvis dine genstande ikke kan opfylde punkterne til nyværdierstatning, kan du få erstatningen beregnet som dagsværdi. Dagsværdien beregnes ud fra nyprisen, der fratrækkes et beløb svarende til genstanden værdiforringelse pga. alder, brug, mode, nedsat anvendelighed mv.
- Afskrivningstabeller: Erstatning, hvor der betales en procentdel af, hvad det ville koste at købe genstanden som ny. Afskrivningstabellerne findes i vilkårene for din forsikring, og der vil typisk være afskrivningstabeller for fx briller, it-udstyr og cykler.
Sørg for, at den sum, du er forsikret for er korrekt – værdien af de ting, du har i boligen, skal passe med det beløb, du er forsikret for, da forsikringen ikke dækker mere end det. Hvis du fx køber dyr kunst eller får nye dyre lamper, skal du sikre dig, at beløbet på indboforsikringen er tilstrækkelig højt til at kunne dække tyveri af alle dine ejendele.
Selvrisiko ved indbrud
Selvrisiko er det beløb, som du selv skal betale, når du får en skade. Hvis fx din cykel bliver stjålet, og forsikringen dækker med 3.000 kr. men du har en selvrisiko på 1.000 kr., får du kun 2.000 kr. fra forsikringen.
Selvrisikoen varierer fra police til police. Typisk kan du undgå at skulle betale selvrisiko, hvis du betaler en større præmie for din forsikring. Forsikringsselskabet kan også pålægge dig at betale en højere selvrisiko, hvis du fx har mange skader eller får stjålet din cykel ofte.
Meld ændringer til forsikringsselskabet
Det er vigtigt, at de oplysninger, du har givet forsikringsselskabet, er korrekte, hvis du skal opnå fuld dækning ved indbrud. I værste fald kan du risikere, at forsikringen slet ikke dækker, hvis du har opgivet misvisende eller forkerte oplysninger.
Sørg for at orientere dit forsikringsselskab, hvis:
- Du flytter.
- Tagbeklædningen på bygningen ændres. Årsagen til det er, at brandrisikoen kan ændre sig, når du skifter tagbeklædning. Hvis du fx får et stråtag, er risikoen for brand væsentlig større, og det har indvirkning på din police.
- Du anvender din bolig til andet end beboelse, fx beslutter, at du vil have kontorer i en del af boligen.
- Dine ting bliver opmagasineret uden for boligen.