Hvad kendetegner huse fra 1960'erne og 1970'erne?

Fra 1960 og frem til 1980 blev der bygget 450.000 parcelhuse i Danmark. Disse huse udgør stadig en stor del af de ca. 1 million parcelhuse i landet.

Langt hovedparten af parcelhusene fra denne periode er typehuse opført af enten store industrielt baserede typehusfirmaer eller af håndværksfirmaer ud fra arkitekttegnede standardskabeloner. Mange af disse huse ligner derfor hinanden, da de er bygget ud fra samme principper.

I perioden op til havde byggetraditionen i Danmark været præget af arkitekttegnede villaer. Da typehusene kom ind i billedet, gled den tradition næsten ud af billedet til fordel for de nye og mere billige måder at bygge på. 

Hvor store er huse fra 60'erne og 70'erne typisk? 

Størstedelen af husene er mellem 120-150 m2, men der er også en del, som er helt op til 200 m2. Huse fra den tidlige del af perioden er typisk de mindste, da man med tiden begyndte at bygge større og større.

Hvilke materialer og konstruktioner kendetegner 60’ernes og 70’ernes huse? 

Typehusene, som var dominerende i perioden, er normalt bygget i 1 plan uden kælder og med saddeltag med lav hældning. Intet mindre end 70 procent af husene blev bygget med eternittag, mens kun 13 procent med tegltag. En lille andel blev opført med betontagsten eller et fladt tag af tagpap. 

Mursten var stadig det foretrukne materiale til ydermuren på 60'erne og 70'ernes huse, men den var ikke længere fuld- eller grundmuret, som ellers havde kendetegnet den danske byggetradition tidligere (dvs., at både den indre og ydre del af ydermuren er opført i mursten). I stedet opførte man husene med en skalmur og en bærende bagmur af porebetonblokke (også kendt som gasbeton) – eller i nogle tilfælde en trækonstruktion.

De nye konstruktionsmetoder og brugen af præfabrikerede elementer, som fx færdige gitterspær til taget, reducerede byggetiden væsentligt.

Hvilke fordele har huse fra 1960'erne og 1970'erne?

Rimelig god plads, store vinduer og ikke mindst lave priser er nogle af fordelene ved husene fra den periode. Faktisk ligger kvadratmeterprisen på fx et typehus fra 1960'erne eller 1970'erne mærkbart under prisen for både ældre og yngre huse.

Da mange af husene fra perioden skød op i udkanten af de større byer, ligger de ofte mere centralt sammenlignet med nyere parcelhuskvarterer. Beliggenheden trækker derfor op i deres popularitet.

Grundplan

Mange af typehusene har store stuer med glaspartier og dør ud mod haven, hvilket en del huskøbere finder attraktivt. De største huse fra perioden har ofte også nogle relativt store regulære rum, der giver gode muligheder for indretning, hvis man ønsker store rum. 

Da husene typisk er bygget direkte oven på jorden på et terrændæk, er gulvet næsten i jordniveau. Det giver nem adgang til have og terrasse.

Tagkonstruktionen på typehusene bæres overvejende af ydermurene, mens de indvendige vægge i mindre grad har en bærende funktion, hvilket kan være en fordel, hvis man ønsker at bygge om. 

De indvendige vægge er hovedsageligt lette skillevægge, som ofte er bygget oven på det færdige gulv. Det gør det meget nemmere at flytte vægge og ændre husets planløsning end i et hus med traditionelle, og ofte murede indervægge. Selv lette ikke-bærende vægge kan dog have en afstivende funktion på huset, så det er altid en god idé at tage en bygningsingeniør med på råd, hvis du planlægger større ændringer i grundplanen af et hus.

Billedserie: IdéPrisen 2013 – ombygning ændrede gult parcelhus i Hjortekær totalt

Oops, an error occurred! Code: 20240617033623456cbf93

Hvilke ulemper har huse fra 1960'erne og 1970'erne?

Især typehusene fra perioden er ikke altid arkitektonisk så spændende, da de ligner hinanden meget. 

Selvom mange huse fra tiden er af rimelig kvalitet, skal du stadig se dig grundigt for inden et køb. Der er nemlig uheldige eksempler på dårlige materialer og byggekvalitet.

I de mindre huse fra perioden har den høje prioritering af stuen ofte resulteret i ret små rum i resten af huset i forhold til standarden i dag, hvilket også kan trække husene ned i popularitet.

Mange huse har desuden en lav loftshøjde, og det kan sammen med små rum og træbeklædning i lofter give en lidt klemt fornemmelse.

Selvom det ikke er ualmindeligt, at især husene fra 1970'erne har mere end ét badeværelse, er badeværelserne ofte små. 

Køkkenet er på traditionel vis et rum for sig. Mange foretrækker i dag, at køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen. Ligger køkkenet ud til vinkelstuen (stue, hvis grundplan danner en L-form), vil det være relativt nemt at ændre grundplan og slå rummene sammen, hvis man ønsker et køkkenalrum. Hvis dette ikke er tilfældet kan det kræve en større ombygning.

Den manglende kælder kan også være et problem med hensyn til plads til opbevaring eller værksted. Nogle af husene har et mere eller mindre integreret udhus eller skur, mens andre har opbevaringsplads på loftet.

Den hastige udvikling inden for byggeri og materialer i de 2 årtier har haft nogle uheldige konsekvenser. Fejl i både projektering og udførelse præger derfor nogle af husene.

Nogle af fejlene skyldes, at byggeriet ganske simpelt gik for hurtigt. Andre opstod, fordi flere materialer blev forsøgt mikset i byggeriet, bl.a. gips med mursten og gasbeton med træ. Disse kombinationer har efterfølgende har vist sig at være uhensigtsmæssige. Nyere materialer, som fx porebetonblokke (gasbeton), var heller ikke af tilstrækkelig kvalitet på daværende tidspunkt.

Hovedparten af periodens huse er dog solide og fornuftige – og tiden har vist, at typehusene byggeteknisk set generelt ikke er dårligere end huse fra andre perioder, som så bare kan have andre udfordringer. Desuden er de mest graverende fejl og mangler sandsynligvis dukket op og blevet rettet med tiden.