Fordele og ulemper ved huse fra 60'erne og 70'erne

Hvad kendetegner huse fra 1960'erne og 1970'erne?

Fra 1960 til 1979 blev der bygget 450.000 parcelhuse i Danmark. Og disse huse udgør stadig en stor del af de ca. 1 million parcelhuse i landet.

Langt hovedparten af parcelhusene er typehuse opført af enten store industrielt baserede typehusfirmaer eller af håndværksfirmaer ud fra arkitekttegnede standardskabeloner.

Arkitekterne, som tidligere havde haft del i en stor del af husbyggeriet, gled dermed næsten ud af billedet. Der er dog eksempler på individuelt opførte arkitekttegnede huse fra perioden. Disse huse er ofte af god kvalitet og med fine arkitektoniske kvaliteter.

Størrelse

Størstedelen er på 120-150 m2, men der er også en del, som er helt op til 200 m2. Huse fra tidligt i perioden er typisk de mindste. Med årene blev husene generelt større og større.

Materialer og konstruktioner

Typehusene er normalt bygget i 1 plan uden kælder og med saddeltag med ret lav hældning. Ikke mindre end 70 procent af husene blev bygget med eternittag, mens kun 13 procent har tegltag. En mindre del er udstyret med betontagsten eller flade paptage.

Mursten var stadig det foretrukne materiale til ydermuren, men den er ikke længere fuld- eller grundmuret (dvs., at både den indre og ydre del af ydermuren er opført i mursten). I stedet opførte man husene med en skalmur og en bærende bagmur af porebetonblokke eller i nogle tilfælde en trækonstruktion.

De nye konstruktionsmetoder og brugen af præfabrikerede elementer som fx færdige gitterspær til taget reducerede byggetiden væsentligt.

Husene er typisk bygget direkte oven på jorden på et terrændæk. Dermed er gulvet næsten i jordniveau, hvilket sikrer en tæt kontakt med omgivelserne og nem adgang til haven.

Nemt at bygge om

Den nye måde at bygge på betød, at tagkonstruktionen bæres af ydermurene, mens de indvendige vægge i mindre grad har en bærende funktion. De indvendige vægge er hovedsageligt lette skillevægge, som ofte er bygget oven på det færdige gulv. Det gør det meget nemmere at flytte vægge og ændre husets planløsning end i et hus med traditionelle, ofte murede indervægge.

Selv lette ikke-bærende vægge kan dog have en afstivende funktion på huset, så det er altid en god idé at tage en bygningsingeniør med på råd, hvis du planlægger større ændringer.

Den tætte kontakt til terrænet og husenes materialer og konstruktioner i øvrigt gør dem ret nemme at bygge til eller om.

Hvilke ulemper har huse fra 1960'erne og 1970'erne?

Arkitektonisk er mange af typehusene fra perioden ikke så spændende. Og selvom mange huse fra tiden er af hæderlig kvalitet, skal du stadig se dig grundigt for inden et køb for at undgå de uheldige eksempler på dårlige materialer og byggekvalitet.

Små rum og lav loftshøjde

I de mindre huse har den høje prioritering af stuen ofte resulteret i ret små rum i resten af huset i forhold til standarden i dag.

Nogle af fejlene skyldes, at byggeriet ganske simpelt gik for hurtigt. Andre opstod, fordi flere materialer blev forsøgt mikset i byggeriet, bl.a. gips sammen med mursten og gasbeton med træ. Konstellationer, der efterfølgende har vist sig at være uhensigtsmæssige.

Nye materialer som fx gasbetonblokke var heller ikke af tilstrækkelig kvalitet på daværende tidspunkt.

Hovedparten af periodens huse er dog solide og fornuftige – og undersøgelser har vist, at typehusene byggeteknisk set ikke generelt er dårligere end huse fra andre perioder. Desuden er de mest graverende fejl og mangler sandsynligvis dukket op og blevet rettet.