Hvilke forbedringer er der behov for i huse fra 1960'erne og 1970'erne?

Der er et generationsskifte undervejs i de ca. 450.000 parcelhuse, som blev bygget fra 1960 til 1979, og nye generationer har andre holdninger til, hvordan de vil bo – både i forhold til plads, faciliteter og smag.

Fordelen er, at husene fra 60'erne og 70'erne er ret taknemlige at lave om. Hvor det kan være temmelig svært at lave en tilbygning eller større ombygning på en patriciervilla fra 1920'erne eller et murermesterhus fra 1930'erne, som ikke gør vold på det gamle hus, er det en del nemmere på et typehus fra 1960'erne eller 1970'erne.

Tendensen er da også, at mange nye ejere kaster sig ud i store og voldsomme moderniseringer af typehusene, som i mange tilfælde ændrer deres udseende markant.

På mange af husene fra perioden er grænsen for den funktionelle levetid på vigtige komponenter som tag, vinduer, badeværelse og køkken desuden ved at været nået - eller den er måske allerede overskredet. Derfor er det ofte hensigtsmæssigt at kombinere renoveringen med egentlige ombygninger.

Når du vælger at renovere eller ombygge et hus, er det mindre belastende for klimaet, end hvis du river et hus helt ned og bygger et nyt. Du sparer nemlig på CO2-udledning og brug af ressourcer ved at bevare de dele af huset, som er i fin stand. 

Hvilke store indvendige forbedringer kan du lave?

Typisk er husene opført i ét plan med en planløsning, der er bygget op omkring en L-formet fordelingsgang, også kaldet en pistolgang, og en stor stue som husets centrale rum.

Indvendigt kan du have fokus på at skabe mere plads eller opnå en bedre udnyttelse af rummene.  

Loft til kip

Nogle typehuse er lavloftede, og især i den store stue kan det skabe luft og rum at føre loftet til kip og evt. isætte ovenlys. Det er normalt et større projekt, som bedst udføres i forbindelse med en tagrenovering, da hele tagkonstruktionen skal ændres ved et sådant indgreb.

Ny planløsning

Mange boligejere foretrækker i dag færre – men større - rum og en åben forbindelse mellem køkken og stue. Byggeteknisk er det sjældent et problem at lave omfattende ændringer i husene, da de indvendige vægge sjældent er bærende.

Nogle af væggene vil dog være stabiliserende og kan derfor ikke uden videre fjernes. Få en ingeniør til at vurdere, hvilke vægge du kan rive ned uden problemer.

En løsning kan være at inddrage de mange kvadratmeter, der ligger i den ofte mørke og kedelige fordelingsgang.

Ombygning af køkkenet

Originale køkkener fra perioden er i nogle tilfælde modne til udskiftning, og typisk ligger de i et separat rum og er ret små. 

I forbindelse med udskiftning af køkkenet kan det være en mulighed at bryde væggen til stuen ned og lave et moderne køkken-alrum med bedre faciliteter og mere plads. 

Ældre køkkener er ofte i en bedre kvalitet end nye lavpris-køkkener, så hvis det originale køkken stadig er i god funktionel stand, kan du med fordel overveje at give det en makeover frem for at udskifte det. Korpus er måske stadig i god stand, mens fronter er nedslidte og trænger til maling eller udskiftning. Planlægger du en udskiftning, kan du genbruge elementer helt eller delvist, fx i et bryggers, eller du kan sælge køkkenet til genbrug hos en anden familie, ligesom du selv kan overveje at købe et nyt genbrugskøkken. Alt dette vil være med til at spare på ressourcerne og den belastning af klimaet, der finder sted ved produktionen af et nyt køkken. 

Ombygning af badeværelset

Badeværelserne er ret små og lever ikke op til nutidens krav til størrelse, oplevelser og faciliteter. Det er bekosteligt at renovere badeværelset, men inddrages mindre rum eller dele af rum ved siden af badeværelset, er det muligt at få et virkelig godt og rummeligt resultat ud af investeringen.

I huse fra slutningen af 1970'erne er der ofte to badeværelser. Her kan du nøjes med at udvide det ene og dermed omdanne det til husets primære badeværelse. I andre tilfælde kan du lave gæstetoilettet til et ekstra badeværelse ved at inddrage ekstra plads.

Hvilke store udvendige forbedringer kan du lave?

Efterhånden som de primære bygningsdele slides ned, er det værd at overveje, om du kan kombinere en udskiftning eller renovering med en udvidelse af huset i form af en tilbygning eller en ny 1. sal.

Isolering

Bygningsreglementet fra 1962 betød en forbedring af husenes isoleringsstandard, og især i løbet af 70'erne førte energikrisen til mere fokus på området.

Husenes isolering lever dog ikke op til vore dages standarder, og der vil derfor være gevinster at hente på varmeregningen ved at isolere tag, ydervægge og vinduer bedre.

Nyt tag

Når du skal udskifte taget, kan du vælge at fortsætte med en let tagløsning i form af eternit, tagpap eller ståltag. Alle typer kan være en udmærket erstatning for det originale tag, som typisk er bølgeeternit, og som sandsynligvis er ved at være nedslidt. En anden let tagbelægning er zink, som er meget holdbart og kan passe fint i stilen.

Hvis taghældningen passer, og konstruktionen kan forstærkes, er det også muligt at lægge betontagsten eller tegl. Mange huse fra denne periode har dog ikke en taghældning, der er stejl nok. 

Uanset hvilken ny tagbelægning, du vælger, skal det nye tag isoleres, så det lever op til de samme krav, som gælder for nybyggeri. Dog under den forudsætning, at det skal være rentabelt, hvilket vil sige, at merudgiften til efterisolering skal modsvare den forventede besparelse med en tilbagebetalingsværdi på 15 år.

Vær opmærksom på, at mange parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne har eternittage med asbest. Derfor er det en god idé at få fat i professionelle fagfolk, der har erfaring med asbestsanering, når tagpladerne skal udskiftes.

Ny 1. sal

I forbindelse med udskiftning af taget kan tagrummet inddrages til beboelse. Det kræver højere rejsning på taget og dermed en ny tagkonstruktion, men det er både økonomisk og praktisk fordelagtigt at kombinere disse projekter.

Du skal dog sikre dig, at udvidelsen ikke får det samlede etageareal til at overskride den højst tilladte bebyggelsesprocent for grunden, som normalt er 30 procent.

Ligeledes er det vigtigt at sikre, at fundamentet og ydervægge kan bære en 1. sal. Etablering af 1. sal kræver byggetilladelse.

Nye vinduer

Vinduer fra 1960'erne og 1970'erne har med god grund ry for at være dårlige. Ringe træ og forkerte konstruktioner har i mange tilfælde givet vinduerne i parcelhusene en kort holdbarhed. Desuden har det vist sig, at termoruderne ikke isolerer særligt godt. 

Er vinduernes rammer og karme i god stand, kan du overveje kun at skifte selve termoruderne ud med moderne energiruder. 

Er rammer og karme i dårlig stand, vil den bedste løsning ofte være at skifte hele vinduet til moderne energivinduer af god kvalitet. Det gør det også muligt at få rettet eventuelle skader på fugerne omkring vinduerne.

Se videoen 'Energifilm 8: Termoruder'

De store ubrudte rudeflader uden sprosser og opdelinger, som kendetegner huse fra denne tidsperiode, er faktisk ideelle, når det drejer sig om at få maksimal isoleringseffekt ud af de nyeste energivinduer. Vær opmærksom på, at bygningsreglementet stiller krav til isoleringsstandarden ved udskiftning af vinduer og døre.

En anden stor ulempe ved termoruder, der stammer fra perioden 1950-1977, er, at de kan indeholde den farlige miljøgift PCB, og det er en god idé at få screenet for PCB, inden du går i gang med udskiftning af ruder. PCB er en gift, som kan skade dit indeklima, og termoruder med PCB skal derfor fjernes af professionelle fagfolk. 

 

Tilbygning

Du kan også udvide boligarealet ved at bygge til. Der er en del at tage hensyn til både byggeteknisk og arkitektonisk ved en tilbygning.

Tag bl.a. højde for husets ganglinjer og flow, så tilbygningen bliver en forbedring af hele huset og ikke en hæmsko for funktionen i det øvrige hus.

For at få den arkitektoniske stil til at passe til det originale hus, kan det klart anbefales, at du rådfører dig med en arkitekt. En god tommelfingerregel er at beklæde tilbygningen i et materiale, der synes lettere end det originale hovedhus. Det kan fx være en beklædning af træbrædder, metalplader eller skærmtegl.     

Kvadratmeterprisen for en tilbygning bliver højere, hvis den skal rumme installationskrævende rum som badeværelse, køkken og bryggers.

En tilbygning udvider etagearealet og kræver byggetilladelse, og den skal desuden leve op til bygningsreglementets isoleringskrav til nybyggeri.

Inddrag garagen til beboelse

En tredje måde at få mere plads på er at inddrage garagen til beboelse. Det kræver, at garagen grundlæggende har en vis bygningsmæssig standard, fx at den er muret og teknisk kan bringes op til standarden for beboelsesrum. Det kan dog være svært at leve op til bygningsreglementets krav til isolering m.m. i en gammel garage med begrænset lofthøjde. 

Er garagen integreret i eller sammenbygget med huset, er det normalt et realistisk projekt og markant billigere end en tilbygning. Er du selvbygger, kan det virke mere overskueligt at inddrage garagen end at bygge fra grunden. 

Hvis garagen ligger tættere på naboskel end 2,5 meter, skal du have dispensation fra kommunen til at inddrage den til beboelse. Ifølge bygningsreglementet skal beboelse ligge mindst 2,5 meter fra på naboskel.

Facader

Kedelige facader af gule eller røde mursten kan kvikkes op med en gang tyndpuds, fx med vandskuring og evt. indfarvet puds. Vær dog opmærksom, at det vil gøre facaden mere vedligeholdelseskrævende.

Træbeklædning, som er mere klimavenligt og meget moderne i disse år, kan også opdatere facaden. Det er vigtigt, at beklædningen udføres korrekt og med tilstrækkelig ventilering, da den lukker facaden helt af. Er du i tvivl om, hvordan du sikrer det, bør du rådføre dig med en fagperson, fx en tømrer eller en bygningskonstruktør.