Fordelen ved typehuse fra 1960'erne og 1970'erne er, at de fleste af dem er nemme at bygge om eller til. Foto: Arkivfoto
Hvilke forbedringer er der behov for i huse fra 1960'erne og 1970'erne?
Der blev bygget cirka 450.000 parcelhuse i perioden 1960 til 1979, og en fordel ved husene er, at de er ret taknemmelige at renovere, bygge til eller bygge om.
Hvor det kan være temmelig svært at lave en tilbygning eller større ombygning på en patriciervilla fra 1920'erne eller et murermesterhus fra 1930'erne, som ikke gør vold på det gamle hus, er det en del nemmere på et typehus fra 1960'erne eller 1970'erne.
På mange af husene fra perioden er grænsen for den funktionelle levetid på vigtige komponenter som tag, vinduer, badeværelse og køkken desuden ved at været nået – eller den er måske allerede overskredet. Derfor er det ofte hensigtsmæssigt at kombinere en renovering med eventuelle ombygninger.
Når du vælger at renovere eller ombygge et hus, er det væsentligt mindre belastende for klimaet, end hvis du river et hus helt ned og bygger et nyt. Du sparer nemlig på CO2-udledning og brug af ressourcer ved at bevare de dele af huset, som er i fin stand.
Hvilke store indvendige forbedringer kan du lave?
Typisk er husene opført i ét plan med en planløsning, der er bygget op omkring en L-formet fordelingsgang, også kaldet en pistolgang, og en stor stue som husets centrale rum.
Indvendigt kan du have fokus på at skabe mere plads eller opnå en bedre udnyttelse af rummene.
Du kan skabe luft og rum ved at føre loftet til kip og isætte rytterlys som her. Foto: Lisbeth Holten
Loft til kip
Nogle typehuse er lavloftede, og især i den store stue kan det skabe luft og rum at føre loftet til kip og eventuelt isætte ovenlys. Det er normalt et større projekt, som bedst udføres i forbindelse med en tagrenovering, da hele tagkonstruktionen skal ændres ved et sådant indgreb.
Ny planløsning
Mange boligejere foretrækker i dag færre – men større - rum og en åben forbindelse mellem køkken og stue. Byggeteknisk er det sjældent et problem at lave omfattende ændringer i husene, da de indvendige vægge sjældent er bærende.
Nogle af væggene vil dog være stabiliserende og kan derfor ikke uden videre fjernes. Få en ingeniør til at vurdere, hvilke vægge du kan rive ned uden problemer.
En løsning kan være at inddrage de mange kvadratmeter, der ligger i den ofte ret mørke fordelingsgang.
Ombygning af køkkenet
Originale køkkener fra perioden er i nogle tilfælde modne til udskiftning, og typisk ligger de i et separat rum og er ret små.
I forbindelse med udskiftning af køkkenet kan det være en mulighed at bryde væggen til stuen ned og lave et moderne køkken-alrum med bedre faciliteter og mere plads.
Ældre køkkener er ofte i en bedre kvalitet end nye lavpris-køkkener, så hvis det originale køkken stadig er i god funktionel stand, kan du med fordel overveje at give det en makeover frem for at udskifte det. Korpus er måske stadig i god stand, mens fronter er nedslidte og trænger til maling eller udskiftning. Planlægger du en udskiftning, kan du genbruge elementer helt eller delvist, fx i et bryggers, eller du kan sælge køkkenet til genbrug hos en anden familie, ligesom du selv kan overveje at købe et nyt genbrugskøkken. Alt dette vil være med til at spare på ressourcerne og den belastning af klimaet, der finder sted ved produktionen af et nyt køkken.
Hvis der skal nedtages fliser i forbindelse med en ombygning af køkkenet, skal du være opmærksom på, at den gamle fliseklæb kan indeholde asbest, som er sundhedsskadeligt. Læs mere i boksen nedenfor.
Asbest i fliseklæb
Hvis fliserne i dit badeværelse eller køkken er sat op i perioden frem til 1980, er der risiko for, at de er opsat med fliseklæb (også kendt som fliseklæber eller fliselim), der indeholder asbest. Det er ikke alle typer fliseklæb fra denne periode, der indeholder asbest, men hvis du ikke har oplysninger om, hvilket specifikt produkt, der er benyttet, er der mistanke om asbest.
Man kan ikke se med det blotte øje, om der er asbest i en fliseklæb, og medmindre en analyse af materialet kan udelukke, at der er asbest i, skal fliserne fjernes af en professionel, der er uddannet i at håndtere materialet. Det skyldes, at indånding af asbeststøv beskadiger lungerne og kan give bl.a. lunge- og lungehindekræft.
Læs mere på asbest-huset.dk og på Arbejdstilsynets side om byggematerialer med asbest.
Ombygning af badeværelset
Badeværelserne er ret små og lever som regel ikke op til nutidens krav til størrelse, oplevelser og faciliteter.
Det er bekosteligt at renovere badeværelset, men inddrages mindre rum eller dele af rum ved siden af badeværelset, er det muligt at få et virkelig godt og rummeligt resultat ud af investeringen.
I huse fra slutningen af 1970'erne er der ofte to badeværelser. Her kan du nøjes med at udvide det ene og dermed omdanne det til husets primære badeværelse. I andre tilfælde kan du lave gæstetoilettet til et ekstra badeværelse ved at inddrage ekstra plads.
Vær opmærksom på, at fliser på badeværelser fra denne periode kan være opsat med fliseklæb, der indeholder asbest. Er det tilfældet, må du ikke fjerne fliserne selv, da dette frigiver asbeststøv, som er sundhedsskadeligt, hvis det indåndes. Du skal i stedet have en professionel håndværker med den rette uddannelse til at foretage nedrivningen.
Asbest i isolering
Isolering af varme- og vandrør samt kedler og varmtvandsbeholdere kan være udført af kiselgur- eller magnesiablandinger, der indeholder asbest. Isoleringen er oftest afsluttet med et lag lærred i baner, som minder om brunt gazebind og kan være malet.
Det er typisk i loftrum, krybekældre og kældre, denne type isolering findes.
Der kan være isoleret udenpå den asbestholdige isolering med mineraluld, og du kan derfor ikke være sikker på, at der ikke er asbest inderst, hvis det yderste er mineraluld.
Hvis du støder på rør eller beholdere, der er pakket ind i lærredstrimler, i bygninger fra før 1979, bør du få undersøgt, om der er tale om asbestholdig isolering, og hvis dette er tilfældet, skal du få professionelle til at fjerne isoleringen.
Læs mere på asbest-huset.dk
Rørisolering med asbest. Foto: Bolius
Isolering af varmerør
Varmerør og ældre varmekilder taber en del varme, hvis de ikke er isoleret (godt nok). Det er relativt enkelt at isolere dem, og det er derfor en god ide at gøre dette som en del af den øvrige renovering eller ombygning, hvis du vil energiforbedre din bolig.
Har du et olie- eller gasfyr, er det værd at overveje at skifte til fx fjernvarme eller en varmepumpe.
Sidder der gammel isolering på varme- og vandrør, kedler eller varmtvandsbeholdere, kan det indeholde asbest. Læs mere i boksen.
Hvilke store udvendige forbedringer kan du lave?
Udvendig facadeisolering af typehus.
Efterhånden som de primære bygningsdele slides ned, kan du overveje, om du skal kombinere en udskiftning eller renovering med en udvidelse af huset i form af en tilbygning eller en ny 1. sal.
Isolering
Bygningsreglementet fra 1962 betød en forbedring af husenes isoleringsstandard, og især i løbet af 70'erne førte energikrisen til mere fokus på området.
Husenes isolering lever dog ikke op til vore dages standarder, og der vil derfor være gevinster at hente på varmeregningen ved at isolere tag, ydervægge og vinduer bedre.
Nyt tag
Når du skal udskifte taget, kan du vælge at fortsætte med en let tagløsning i form af fibercement (tidligere kaldet eternit), tagpap eller ståltag. Alle typer kan være en udmærket erstatning for det originale tag, som typisk er bølgeplader af fibercement, og som sandsynligvis er ved at være nedslidt. En anden let tagbelægning er zink, som er meget holdbart og kan passe fint i stilen.
Hvis taghældningen passer, og konstruktionen kan forstærkes, er det også muligt at lægge betontagsten eller tegl. Mange huse fra denne periode har dog ikke en taghældning, der er stejl nok.
Tjek om dit tag indeholder asbest
Sådan finder du ud af, om der er asbest i dit fibercementbaserede kunstskifertag eller bølgepladetag:
- Kunstskifertage og bølgepladetage produceret før 1984 indeholder altid asbest.
- Kunstskifertage og bølgepladetage fra 1984-1988 kan indeholde asbest.
- Kunstskifertage og bølgepladetage produceret efter 1988 indeholder ikke asbest.
I årene efter 1988 har der været restlagre af asbestholdige tagplader, og plader lagt indtil 1990 kan dermed indeholde asbest.
Du kan undersøge, om dine tagplader indeholder asbest ved at tjekke det nummer, der er præget ind i pladens yderside. Afhængig af pladens alder kan nummeret bestå udelukkende af tal eller af en kombination af bogstaver og tal.
Hvis der indgår bogstaver i nummeret, er pladerne fremstillet uden asbest. Et sådan nummer vil typisk være afsluttet med NT (Non-Asbestos Technology).
Numre, der består udelukkende af tal, kan deles op i to grupper:
- Numre med otte cifre, der altid starter med enten 4 eller 5. Disse plader er fremstillet uden asbest.
- Numre med fem eller seks cifre, der kan starte med 0, 1, 3, 6, 5 eller 7. Disse plader er fremstillet med asbest.
Hvis du ikke kan aflæse tallene eller kender tagpladernes alder, bør du få lavet en analyse af, om de indeholder asbest.
Er du i tvivl, så kontakt gerne producenten Swisspearl (tidligere Dansk Eternit og Cembrit).
Uanset hvilken ny tagbelægning, du vælger, skal det nye tag isoleres, så det lever op til de samme krav, som gælder for nybyggeri. Dog under den forudsætning, at det skal være rentabelt, hvilket vil sige, at merudgiften til efterisolering skal modsvare den forventede besparelse med en tilbagebetalingsværdi på 15 år.
Mange parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne har fibercementtage, som indeholder asbest. Hvis der er asbest i dit tag, må du ikke selv rive det ned. Nedrivningen skal foretages af en professionel virksomhed med autorisation til at arbejde med asbest. Det skal sikre, at taget nedtages på en sikker og forsvarlig måde, så de sundhedsskadelige asbestfibre ikke bliver hvirvlet rundt i luften.
Kun autoriserede virksomheder må nedrive asbest
Med en ændring af arbejdsmiljøloven vedtog Folketinget i 2024 en ordning, som stiller krav om, at nedrivning af asbest kun må udføres af virksomheder, der er autoriserede på området.
Reglerne trådte endeligt i kraft 1. januar 2025, og det betyder, at private boligejere ikke selv må nedrive nogen former for asbestholdigt materiale, fx et asbesttag, medmindre der er tale om 'kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter'. Det kan fx være nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader eller enkelte fliser fastgjort med asbestholdig fliseklæb.
Hvis ikke-autoriserede virksomheder eller private foretager regulær nedrivning af asbest, kan det medføre bødestraf. Læs mere om ordningen på Arbejdstilsynets hjemmeside.
I Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister kan du tjekke, om en virksomhed har autorisation inden for nedrivning af asbest.
På Retsinformation kan du se ændringen af arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om asbest.
Ny 1. sal
I forbindelse med udskiftning af taget kan tagrummet inddrages til beboelse. Det kræver højere rejsning på taget og dermed en ny tagkonstruktion, men det er både økonomisk og praktisk fordelagtigt at kombinere disse projekter.
Du skal dog sikre dig, at udvidelsen ikke får det samlede etageareal til at overskride den højst tilladte bebyggelsesprocent for grunden, som normalt er 30 procent.
Ligeledes er det vigtigt at sikre, at fundamentet og ydervægge kan bære en 1. sal. Etablering af 1. sal kræver byggetilladelse.
Nye vinduer
Vinduer fra 1960'erne og 1970'erne har med god grund ry for at være dårlige. Ringe træ og forkerte konstruktioner har i mange tilfælde givet vinduerne i parcelhusene en kort holdbarhed. Desuden har det vist sig, at termoruderne ikke isolerer særligt godt.
Er vinduernes rammer og karme i god stand, kan du overveje kun at skifte selve termoruderne ud med moderne energiruder.
Er rammer og karme i dårlig stand, vil den bedste løsning ofte være at skifte hele vinduet til moderne energivinduer af god kvalitet. Det gør det også muligt at få rettet eventuelle skader på fugerne omkring vinduerne.
Se videoen 'Energifilm 8: Termoruder'
De store ubrudte rudeflader uden sprosser og opdelinger, som kendetegner huse fra denne tidsperiode, er faktisk ideelle, når det drejer sig om at få maksimal isoleringseffekt ud af de nyeste energivinduer. Vær opmærksom på, at bygningsreglementet stiller krav til isoleringsstandarden ved udskiftning af vinduer og døre.
En anden stor ulempe ved termoruder, der stammer fra perioden 1950-1977, er, at de kan indeholde den farlige miljøgift PCB, og det er derfor en god idé at få screenet for PCB, inden du går i gang med udskiftning af ruder. PCB er en gift, som kan skade dit indeklima og helbred, og termoruder med PCB skal derfor fjernes af professionelle fagfolk.
Tilbygning
Du kan også udvide boligarealet ved at bygge til. Der er en del at tage hensyn til både byggeteknisk og arkitektonisk ved en tilbygning.
Tag blandt andet højde for husets ganglinjer og flow, så tilbygningen bliver en forbedring af hele huset og ikke en hæmsko for funktionen i det øvrige hus.
For at få den arkitektoniske stil til at passe til det originale hus, kan det klart anbefales, at du rådfører dig med en arkitekt. En god tommelfingerregel er at beklæde tilbygningen i et materiale, der synes lettere end det originale hovedhus. Det kan fx være en beklædning af træbrædder, metalplader eller skærmtegl.
Kvadratmeterprisen for en tilbygning bliver højere, hvis den skal rumme installationskrævende rum som badeværelse, køkken og bryggers.
En tilbygning udvider etagearealet og kræver byggetilladelse, og den skal desuden leve op til bygningsreglementets isoleringskrav til nybyggeri.
Vil du bygge til, bør du overveje både arkitektur og byggeteknik, så tilbygningen bliver en forbedring af huset og ikke en noget, der forringer værdien af huset. Foto: Jeppe Sørensen
Inddrag garagen til beboelse
En tredje måde at få mere plads på er at inddrage garagen til beboelse. Det kræver, at garagen grundlæggende har en vis bygningsmæssig standard, fx at den er muret og teknisk kan bringes op til standarden for beboelsesrum. Det kan dog være svært at leve op til bygningsreglementets krav til isolering med mere i en gammel garage med begrænset lofthøjde.
Er garagen integreret i eller sammenbygget med huset, er det normalt et realistisk projekt og markant billigere end en tilbygning. Er du selvbygger, kan det virke mere overskueligt at inddrage garagen end at bygge fra grunden.
Hvis garagen ligger tættere på naboskel end 2,5 meter, skal du have dispensation fra kommunen til at inddrage den til beboelse. Ifølge bygningsreglementet skal beboelse ligge mindst 2,5 meter fra naboskel.
Facader
Parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne har typisk facader af gule eller røde teglsten, som er stort set vedligeholdelsesfri. Mange er begyndt at få øjnene op for det smukke ved de klassiske mursten, og det vil være en fordel for både din tid, din pengepung og klimaet at lade det ubehandlede murværk stå frem.
Hvis du ønsker at ændre facadens udseende, er det en mulighed at give den en gang tyndpuds, fx med vandskuring og eventuelt indfarvet puds. Du skal være opmærksom på, at det vil gøre facaden mere vedligeholdelseskrævende.
Det er også en mulighed at opdatere facaden med træbeklædning. Det er vigtigt, at beklædningen udføres korrekt og med tilstrækkelig ventilering, da den lukker facaden helt af. Er du i tvivl om, hvordan du sikrer det, bør du rådføre dig med en fagperson, fx en tømrer eller en bygningskonstruktør. Træbeklædning vil også være mere vedligeholdelseskrævende end de oprindelige mursten.
