Spørg Bolius
Fortryder køb af hus hvor undertaget blafrer og larmer så vi ikke kan sove, ejerskifteforsikring vil ikke dække - skal vi leve med det?
Hej Bolius
Jeg overtog et hus d. 1 december. Huset er fra 2002. Jeg har tegnet en basis ejerskifteforsikring. Tilstandsrapporten var meget fin uden de store anmærkninger. Ligeledes oplyser sælger ikke nogle problemer. Allerede den 1 nat vi sover her opstår problemerne. Undertaget står og blafrer rigtigt meget med tilhørende larm, som gør at vi ikke kan sove. Da jeg ikke ved ret meget om tag, går jeg op på loftet og kan se at stort set hele den ene side af undertaget står og blafre op og ned. Der mangler simpelthen en masse undertagsstrammere. Da dette ikke står i tilstandsrapporten og jeg anser huset som værende ubeboligt da man ikke kan sove der når det blæser. Jeg kontakter min ejerskifte, som siger de ikke dækker, da det ikke er en skade. Hvis undertaget på sigt går i stykker og der kommer vand ind, vil de så gå ind at dække, da det så er en skade. De skriver følgende i deres vilkår: "Skader, som nedsætter husets værdi eller brugbarhed nævneværdigt, hvis du sammenligner med tilsvarende huse". Endvidere skriver de: "Udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele."
Jeg mener at mit forhold høre under begge dele. Dette må være en væsentligt forringelse af husets værdi, da man ikke kan sove i det, samt når undertaget går i stykker, pga friktion mellem spær og lægter, har vi en rigtig seriøs skade.
Mener i jeg skal gå videre med dette forhold? Jeg har undersøgt med en tømre som siger hvis det skal udbedres skal det gøres udefra, hvilket koster en del. Havde forholdet været nævnt i tilstandsrapporten, havde vi aldrig købt huset, da vi ikke var interesseret i at skulle til at lave om/renovere.
Hej
Det er meget irriterende at undertaget blafre og lyden kan være temmelig generende.
Desværre er det sådan at selv om undertaget har været helt strammet op ved lægning eller der på det tidspunkt har været anvendt skumklodser eller andre former for undertagsopstrammere, er der mange typer undertag som udvider sig med tiden o det vil begynde at blafre.
Det er jo ikke som sådan en skade, der er ikke noget i huset der tager skade af at undertaget blafrer. Og for at forsikringen skal dække skal der være tale om en skade eller en nærliggende risiko for skade. Det står ret tydeligt i betingelserne.
Men i kan jo hævde at der er nærliggende risiko for skade ved at undtaget blafre,. Det kan blive revet i stykker. Det er forsikringen jo selv inde på så det er nok den vinkel i skal anvende.
Med venlig hilsen