Støbejernspumper står rundt omkring i danske haver – nogle til pynt, mens andre bruges til at pumpe vand op fra en regnvandsbeholder. Foto: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet
De første vandpumper blev udviklet af grækerne og romerne omkring 250 år f.Kr., og så blev de forfinet af forskellige opfindere op gennem århundrederne. I Danmark var den håndbetjente træpumpe populær i mange år. Men med industrialiseringen fik man mulighed for at få en støbejernspumpe i stedet.
Det fortæller Jens Aage Søndergaard, museumsinspektør på Det Grønne Museum på Djursland.
- De første jernstøberier blev etableret omkring 1830 i København, og frem mod 1850 blev de almindelige over hele landet. Den nye jernstøberteknologi blev altså udbredt og tilgængelig, og det gav mulighed for, at sådan noget som støbejernspumpen blev produceret, forklarer han.
Gårdpumpe bruges stadig - til regnvand
Den gammeldags støbejernspumpe sælges stadig – både nye modeller i enkelte havecentre og byggemarkeder og originale og brugte på dba.dk. Det gør de, fordi de bl.a. kan bruges i forbindelse med opsamling af regnvand.
Pumperne kan placeres, så de pumper vand op fra det vand-depot, hvor du opsamler regnvand. Fx hvis du har en tønde eller magasin gravet ned i jorden, der samler vandet fra dine tagrender.
Kilder: dba.dk, lundhede.com, gaardpumper.dk
Nemt at få reservedele til støbejernspumper
Støbejernspumpen – eller gårdpumpen – var en videreføring af træpumpen og fungerede stort set på samme måde. Hvor man tidligere havde brugt en gennemboret træstamme til at pumpe vand op igennem, kunne man nu gøre det gennem et rør af støbejern.
- Træpumpen havde den svaghed, at alle dele var lavet i hånden. Så hvis noget gik i stykker, skulle man lave en helt ny pumpe. Men da man gik over til at støbe pumperne i jern, blev det pludselig muligt at få reservedele til sin pumpe, hvis fx pumperøret eller pumpestangen gik i stykker. Hver pumpe var forsynet med et serienummer og støberiets navn, og så kunne man bestille ud fra det, fortæller Jens Aage Søndergaard.
Støbejernspumpen var på den måde mere driftssikker og praktisk, end træpumpen havde været, og derfor blev den hurtigt populær. Ikke mindst ude på landet, hvor de fleste gårde havde en eller flere brønde og havde brug for stabile pumper.
Gårdpumpen lavet af støbejern i stedet for træ var meget praktisk, fordi det både gjorde pumpen mere driftsikker og gav mulighed for at reparere den med reservedele. Foto KM Pumper - gårdpumper.dk
Hvordan virker en gårdpumpe?
Princippet i støbejernspumpen var det samme som i træpumpen. Fra selve hanen og pumpestangen/pumpegrebet førte man et rør ned gennem brønden og helt ned til det vand, man skulle hente op.
- Her sad der et pumpehjerte - tætnet med en læderlap - lige under vandoverfladen. Når man så stod og pumpede oppefra, skulle trykket skabe en vandsøjle, der gik over pumpehjertet og satte bevægelse nok i vandet, så det blev pumpet op. Derfor gik der altid lidt tid, fra man begyndte at pumpe, og til der faktisk kom vand ud af hanen, forklarer Jens Aage Søndergaard.
Vandværker trumfede gårdpumperne
Støbejernspumperne blev brugt både i byerne og på landet. På de store gårde havde man ofte flere pumper, så man havde vandet dér, hvor det skulle bruges. Der var én gårdpumpe til drikkevand på gårdspladsen og en eller flere ved de marker, hvor dyrene gik. Så slap man nemlig for at skulle bære vandet langt eller at forsøge at transportere vandet gennem rør.
- I midten og slutningen af 1800-tallet kom der dog engelske civilingeniører til Danmark for at hjælpe med at rørlægge vores vand og etablere vandværker. Det skubbede i første omgang håndpumper og brønde ud af byerne, og omkring starten af 1900-tallet fik man små elværker på landet. De kunne fungere for en landsby eller en enkelt gård, og når man havde strøm, kunne man også drive små vandværker i private drømme. Det gjorde efterhånden gårdpumperne overflødige, fortæller Jens Aage Søndergaard.
Med de gamle træpumper brugt man en gennemboret træstamme til at pumpe vand op igennem Ulempen var, at man skulle lave en helt ny pumpe, hvis noget gik i stykker. Denne træpumpe står på P. Skræps gaard på Frilandsmuseet. Foto Anker Tiedemann, Nationalmuseet
Pumper forblev på mange gårde regnvandsbeholder
Trods fremskridtet i den centrale vandforsyning holdt man dog flere steder ude på landet fast i gårdpumperne til helt oppe i 1960’erne – dog mest til husdyrvanding. Og fra 1970’erne har vi haft en drikkevandsbekendtgørelse, der fastlægger, hvordan drikkevand behandles og kontrolleres i Danmark.
Der er stadig 3-5 % af danskerne, der får vand fra private brønde. Men gårdpumperne er dog en saga blot, da vandet også fra de private brønde, der er tilbage, er rørlagt og tilknyttet et lille vandværk.
- De fleste gårdpumper er altså kommet på museum og ses bl.a. på Frilandsmuseet. Nogle vælger dog at bruge de gamle støbejernspumper i forbindelse med en regnvandsbeholder, siger Jens Aage Søndergaard.
Andre beholder dem som et kært minde om fortiden, mens gårdpumper også står som pynt i private haver.
