Har vi nok rent vand?

De fleste slukker for vandet, mens de børster tænder. Mange tager kortere brusebade og trækker ud i toilettet med et lille skyl, hvis det ikke er nødvendigt med et stort. 

Faktisk er vi blevet så gode til at spare på vandet, at vandforbruget år efter år bliver opgjort til at være historisk lavt. Forbruget toppede i løbet af 1970’erne og er faldet siden da, viser de årlige opgørelser fra DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening. I 2016 brugte en person i gennemsnit 104 liter per dag i hjemmet, mens forbruget i 1989 var 174 liter om dagen, hvilket svarer til et fald på 40 procent. 

Samtidig regner det mere i Danmark. På landsplan kommer der i dag omkring 100 mm mere nedbør i dag end i 1870’erne, og ifølge DMI forventes mængden at stige med op til 6,9 procent frem mod år 2100.  

Og når vi forbruger mindre, og der kommer mere vand fra oven, kan vi så ikke godt børste tænder til rindende vand, tage lidt længere brusebade og bruge det store skyl på toilettet?

Bekymring for forurening af grundvand

Der er faktisk flere af os, der er bekymret for forurening end for mængden af grundvand, viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Videncentret Bolius i marts 2018. 36 procent er i høj eller meget høj grad bekymret for, om der vil være grundvand nok i fremtiden, mens 48 procent er bekymret for forurening af grundvandet, viser undersøgelsen. 

– Man kan sige, at i Danmark har vi i virkeligheden masser af grundvand. Og ud over, at vi har masser af grundvand, har vi også været privilegerede, fordi det generelt er en god kvalitet, siger Hans-Jørgen Albrechtsen, professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. 

Hvad påvirker grundvandet?

Der er dog nogle men’er. 

For det første har der gennem det seneste års tid været adskillige eksempler på, at der er fundet pesticidrester i grundvandet – og endda fra stoffer, som vandværkerne ikke tidligere har været opmærksomme på. 

Derudover får vi ikke mere grundvand dagen efter et skybrud, for de stigende mængder af regn er flere årtier om at sive ned gennem jorden. Der falder op til dobbelt så meget regn i Midt-, Vest- og Sydjylland som i det østlige Danmark, hvor 45 procent af befolkningen bor. 

Samtidig lyder forudsigelsen i krystalkuglen, at vi bliver 10.000 flere kroppe at bade om året i hovedstadsområdet, og derfor opfordrer HOFOR, der leverer vand til mere end en million i København og syv omegnskommuner, at vi fortsat skal spare på vandet i de tætbefolkede kommuner. Faktisk vil Københavns Kommune gerne have os til at sænke forbruget af vand til 95 liter om dagen, for ellers skal HOFOR inden for 10 år til at hive mere vand op fra undergrunden. 

Forskel på vand fra land til land

I dag kan du drikke vandet fra hanen i de fleste europæiske lande, men Danmark er et af de eneste lande, hvor alt drikkevandet kommer fra undergrunden.

I andre lande indvindes overfladevand, fx fra de norske elve eller floder som Donau og Rhinen, hvilket kræver en mere avanceret rensning af vandet, der som regel tilsættes klor. Det er en af årsagerne til, at den tyske vandsommelier Martin Riese, der blandt andet sammensætter vandmenuer til gourmet­restauranter, tidligere på året fremhævede dansk postevand for sin forfriskende smag uden spor af klor eller kemikalier. 

Spejder vi ud i verden, er Cape Town i Sydafrika i fare for at løbe tør for vand, i Forenede Arabiske Emirater renser de saltvandet, og i Singapore renser de en del af spildevandet og genbruger det til drikkevand. 

Men herhjemme er grundvandet så rent, delvist på grund af den naturlige rensningsproces, der finder sted, når vandet siver ned gennem de forskellige jordlag. 

– Regnvand er meget tyndt vand uden særlig mange stoffer i. Men når det falder gennem luften og rammer jordoverfladen eller et hustag, vil det optage en række stoffer. De stoffer, vi tilfører jorden – fx næringsstoffer og pesticider – vil også blive optaget i det vand, der infiltrerer i jorden. En del af stofferne vil blive bundet eller nedbrudt i jorden igen. Jorden har en naturlig rensningskapacitet for nogle stoffer, og når vandet siver ned gennem jorden i mellem 30 og 100 år, som er den typiske grundvandsalder, så vil der ske en delvis filtrering af vandet, forklarer Claus Kjøller, statsgeolog hos GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. 

Hvis du prøver at drikke regnvand, vil det være noget ”tyndt sjask”. For når vandet siver ned gennem jorden, bliver det også tilført mineraler som for eksempel kalk og magnesium. Det kan også blive tilført en række naturlige, uorganiske stoffer som nikkel og sulfat. Vandets indhold af mineraler og stoffer er forskelligt over hele landet og afhænger af de jordlag, vandet er sivet ned igennem, og hvad vi har tilført på overfladen. 

– Der er forskel på vandet både kemisk og givetvis også smagsmæssigt. Du kan både opleve, at vandet smager forskelligt, når du drikker det, og når du bruger det til noget. For eksempel kan du opleve, at din yndlingste, som du drikker hjemme i Herlev, smager helt anderledes, når du laver den i sommerhuset i Himmerland, siger Hans-Jørgen Albrechtsen. 

Han opfordrer desuden til altid at købe godkendte installationer. En billig vandhane bestilt online fra udlandet kan indeholde krom eller nikkel på indersiden, der kommer i kontakt med vandet – og så bliver vandet forurenet med de stoffer. 

Forurenet vand

Ud over den naturlige rensning af vandet sker der også en rensning og filtrering på vandværket. Faktisk bliver der stillet større krav til kvaliteten af drikkevand fra hanen end til flaskevand, du kan købe i supermarkeder og kiosker. I Danmark er der lovkrav til grænseværdierne for stoffer lige fra nikkel, bly, aluminium, radon og jern til opløsningsmidler, olieprodukter – og ikke mindst pesticider. 

Og nu er vi tilbage ved, at vi skal spare på vandet. For det kan godt være, der er vand nok til vores børn og børnebørn, men er der også rent vand nok?

– I Danmark har vi generelt vand nok, men mange steder har vi problemer med kvaliteten af vandet. I byerne bliver vandet for eksempel forurenet af stoffer fra gamle industrigrunde; nogle steder kommer der nikkel, arsen eller saltvand fra naturen, og et af de største problemer i dag er pesticider fra landbruget. Ved at spare på vandet er det lettere at finde nye ressourcer af rent vand. Man kan også sige, at hvis vi ikke havde haft et jævnt fald i forbruget gennem 30-40 år, så havde det i dag været et problem at finde nye, uforurenede ressourcer af vand, siger Claus Vangsgård, seniorkonsulent i brancheforeningen DANVA. 

Ulemper ved at spare for meget på vandet

Det faldende forbrug er også en af forklaringerne på, at Danmark i dag ikke behøver at bruge overfladevand fra søer til drikkevand. Tidligere kom der vand fra søer som Sjælsø i Nordsjælland og Haraldsted og Gyrstinge Sø ved Ringsted, og det vand skulle renses med en række kemikalier, herunder klor.
Heldigvis er der i dag også færre lækager og mindre vandspild, inden vandet kommer ud til forbrugeren. 

Der er dog også nogle ulemper, hvis vi sparer for meget på vandet. Vandrør er dimensioneret til at kunne klare en vis mængde vand, der løber igennem, og med et mindre vandforbrug løber vandet langsommere, så det vand, forbrugerne får leveret, har været længere tid undervejs fra vandværket. I nogle områder vil der også kunne opstå problemer med våde kældre, hvis en vandboring, der var i drift, da huset blev bygget, lukker ned, og grundvandsspejlet dermed stiger til sit oprindelige niveau. 

Ikke kun fortidens syndere

For at forebygge forurening af grundvandet planter vandværkerne blandt andet skov tæt på boringerne eller betaler landmændene for ikke at bruge sprøjtegift i området. Og det er den rigtige vej frem, mener Claus Vangsgård fra DANVA. 

– Vi mener, at der skal være et ophør i brug af sprøjtemidler i områder, hvor der bliver indvundet vand, og vi mener, at landmændene skal have fuld kompensation, siger Claus Vangsgård. 

Hvis uheldet alligevel er ude, kan vandværkerne bruge en metode, hvor de fortynder vandet. Hvis de fx finder nogle forurenende stoffer i den ene boring, kan vandet blive blandet med uforurenet vand fra andre boringer, så indholdet af stoffer bliver fortyndet og kommer under grænseværdien. I andre tilfælde må en boring lukkes – det sker 20-30 gange om året, blandt andet på grund af fund af pesticider – og en ny drikkevandsboring koster et sted mellem 2 og 5 millioner kroner. 

Mens kun hver tredje ifølge undersøgelsen fra YouGov er bekymret for, om vi har vand nok i fremtiden, er næsten hver anden bekymret for forurening af grundvandet. 

Spørgsmålet er, om vi bliver ved med at støde på forurenet drikkevand. Gennem årene er der kommet nye lovkrav til grænseværdier, når der er fundet skadelige stoffer i grundvandet. Men da vandet er flere årtier om at sive ned gennem jorden, vil der gå et stykke tid, før de nye krav har en effekt. Og dagene med forurenet vand er ikke ovre, vurderer professor Hans-Jørgen Albrechtsen: 

– Jeg tror ikke, vi kun slås med fortidens syndere. De pesticider, vi finder i grundvandet i dag, har været gennem en grundig procedure og er kun godkendt, under forudsætning af at de ikke vil findes over bestemte grænseværdier, når de kommer ned gennem jorden. Men alligevel dukker de op. Og når nogle pesticider er blevet forbudt, så bliver de efterfulgt af andre pesticider, som vi måske først ser virkningen af om 20-30 år. 

Ukendte bomber

Så sent som i maj i år blev der fundet dimethylsulfamid hos otte vandværker, hvoraf to blev midlertidigt lukket, i hovedstadsområdet. Det er en pesticidrest, der ikke tidligere har været problemer med, men som kan stamme fra et svampemiddel, der blev brugt til jordbær og tomater fra 1973 til 2007. Et andet stof dukkede op sidste år og viste sig at skabe store problemer, nemlig desphenyl-chloridazon – rester fra et roemiddel, der blev brugt frem til 1996. Stoffet blev fundet over grænseværdien i hver 10. boring. 

– Vi fik et ordentligt slag i kraft af desphenyl-chloridazon, som vi ikke har kigget efter tidligere, og som vi pludselig finder ud af er rigtig mange steder. Inden da troede vi, at vi havde en række steder med uforurenet grundvand, men det billede ændrede sig. Det kommer til at lukke rigtig mange boringer de kommende år, og så må vi håbe, at der ikke ligger flere af den slags ukendte bomber i landskabet, lyder det fra Claus Vangsgård. 

Han er dog alt i alt fortrøstningsfuld og tror på, at der vil være rent vand nok til vores børn og børnebørn. Og det tror Hans-Jørgen Albrechtsen også på – også på grund af den teknologiske udvikling. 

– Når der bliver fundet pesticider i grundvandet, så fylder det tit meget i pressen. Men det betyder bare, at vi skal behandle det lidt mere for at komme af med de uønskede stoffer. Det kræver teknologi og energi, og det kan godt være, at det bliver dyrere, men vi bliver ved med at kunne drikke rent vand fra hanen i fremtiden. Det kan jeg svare meget kraftigt ja til. Jeg mener, at vi har teknologierne til at sikre godt og rent drikkevand, uanset hvor forurenet kilderne er, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.