Kvaliteten af drikkevandet i Danmark er generelt god. Dog bliver der hvert år lukket flere vandboringer på grund af forurening. Foto: Arkiv
Hvordan er kvaliteten af det danske drikkevand?
Det danske drikkevands samlede kvalitet er god og sammenlignet med andre lande rigtig god. Det skyldes, at der i Danmarks undergrund er store grundvandsmagasiner, områder med grus eller sand, hvor vandet nemt kan pumpes op fra. Desuden betyder jordlagenes sammensætning, at regnvandet bliver renset effektivt, når det siver ned igennem jorden til grundvandet.
Forurening af vandboringer skyldes i langt de fleste tilfælde menneskeskabte aktiviteter. Foto: Arkiv
Men også i Danmark kan menneskeskabte aktiviteter nogle steder forurene vandet med uønskede stoffer, der kan få drikkevandet til at smage eller lugte dårligt eller i værste fald være sundhedsskadeligt.
Forureningen af vandet er sket for mange år siden
I Danmark er det især brugen af sprøjtemidler og gødning i landbruget samt udledning af kemikalier og organiske stoffer fra industri og private husholdninger, der kan påvirke kvaliteten af drikkevandet.
Tidligere var det almindeligt at udlede forurenet spildevand direkte til vandløb og søer. Det ødelagde det naturlige vandmiljø og havde alvorlige konsekvenser for dyre- og plantelivet. Forureningen blev til sidst så alvorlig, at den kunne måles i grundvandet.
Derfor indså man i løbet af 1970'erne og 1980'erne, at det var nødvendigt at lovgive og regulere på området for at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden. Siden er der sket store forbedring af vandkvaliteten.
Vandtes vej ned igennem jorden kan tage mange år. Afhængigt af jordtypen kan det tage fra 10 år til 50 år at komme fra overfladen og ned til grundvandsspejlet.
Derfor er det, som vi oplever i dag med forurening, skaderne fra dengang, hvor man tog lidt lettere på gødning og sprøjtemidler på markerne samt afledning af vand fra fabrikker og husholdningen.
Der er stor forskel på kvaliteten af drikkevand rundt om i Danmark. Det skyldes, at vandets kvalitet i høj grad afhænger af jordens sammensætning. Når regnvandet synker ned gennem jorden, trækker det nogle af de naturlige stoffer fra jorden med sig ned til grundvandsmagasinerne.
Hvilke krav stilles der til drikkevandet?
Netop fordi grundvandets indhold og kvalitet varierer fra egn til egn, kontrolleres vandet nøje for at sikre, at vandkvaliteten lever op til de fastsatte krav.
Miljøstyrelsen fastsætter vejledende kvalitetskriterier for drikkevandsområdet i Danmark, men det er Naturstyrelsen, som har det overordnede ansvar for drikkevandet. Det er også Naturstyrelsen, der på baggrund af kvalitetskriterierne fastsætter lovkravene til drikkevandskvaliteten.
Drikkevandets kvalitet i måles ikke kun på mængden af skadelige stoffer i vandet. Også smagen og lugten har en afgørende betydning. Arkivfoto.
Der er fastsat en lang række kvalitetskrav, som vandhanevand skal opfylde:
- Vandets temperatur
- Lugt, farve og smag
- Indholdet af kalk
- Indholdet af en række forskellige stoffer og bakterier.
Vandets temperatur
Temperaturen på vandet fra din vandhane bør ikke være over 12 grader. Temperaturen har betydning for smagen, og desuden stiger risikoen for, at bakterieindholdet bliver for højt, hvis vandet er for varmt.
Lugt, farve og smag
Vandet skal være klart og friskt uden særlig lugt eller smag. Det er bl.a. vandets indhold af forskellige salte, som har betydning for smagen. Derfor kontrolleres det, at indholdet af salte ligger på et naturligt niveau. Men også indholdet af ilt er med til at sikre vandets smag. Vand, som indeholder for lidt ilt, får en doven og gammel smag.
Indhold af kalk
Vandets hårdhedsgrad er et udtryk for mængden af opløst kalk i vandet. Det danske vand er generelt ret hårdt, fordi vi har meget kalk i undergrunden. Den østlige del af Danmark har mest kalk i jorden og dermed det hårdeste vand. Hårdt vand kræver mere sæbe, giver flere kalkaflejring på overflader og belaster vaskemaskinen, opvaskemaskinen, kaffemaskinen osv. mere end blødt vand.
Se danmarkskort over drikkevandets hårdhed her.
Indhold af forskellige stoffer og bakterier
Der er sat grænseværdier for, hvor høj koncentrationen af en række stoffer og bakterier må være i drikkevandet. Man måler bl.a. indholdet af nitrat, nitrit, klorid, sulfat, fosfor, kalcium, jern, nikkel og mange flere.
Vandværkerne tester også for en lang række PFAS-stoffer.
Også andre stoffer, som kan være tegn på forurening, kontrolleres nøje. Det gælder fx kalium, klorerede opløsningsmidler, alkylbenzener (stammer fra olie og benzin), fenoler og sprøjtemidler (pesticider).
Desuden måles de såkaldte NVOC'er (ikke-flygtige organiske kulstoffer), som viser, hvor stort et indhold af organiske stoffer der er i vandet. Organiske stoffer kan give algeopblomstring, iltsvind og fiskedød i søer, fjorde og have.
Vandet kontrolleres også for indholdet af de stoffer, som vandværker har tilsat for at desinficere vandet. Det gælder fx klor og monokloramin.
Selvom vandet har en god kvalitet, når det forlader vandværket, kan kvaliteten godt ændre sig, når vandet løber gennem vandrørene ud til din vandhane. Hvis vandet fra hanen har en kedelig og fad smag, kan det skyldes, at det har optaget forskellige stoffer fra vandrørene.
Vores drikkevand er en del af et større kredsløb. Vandet har på et tidspunkt været en regnbyge, som blev til overfladevand og derfra videre til at blive en del af grundvandsreservoiret. Foto: Anneke Schram
Hvordan sikres kvaliteten af dit drikkevand?
Sikring af vandkvaliteten sker gennem flere forskellige tiltag:
- Beskyttelse af grundvandet, bl.a. gennem nationale vandplaner og pesticidhandlingsplaner samt tilladelses- og godkendelsesordninger for pesticider og harmonikrav til udspredning af husdyrgødning samt offentlig indsats mod jordforurening.
- Overvågning af vandkvaliteten i søer, åer og andre vandmiljøer i henhold til "Det nationale program for overvågning af vandmiljø og naturen" (NOVANA), som blev vedtaget som en del af Vandmiljøplanen fra 1987.
- Kontrolboringer ned til de enkelte grundvandsmagasiner, hvor der tages prøver, så vandkvaliteten kan kontrolleres.
- Kontrol af det færdige drikkevands kvalitet, inden det forlader vandværket.
Det er Naturstyrelsen, der står for overvågning af grundvandet, og det er din kommune, der er ansvarlig for at føre tilsyn med, at kvaliteten af det vand, der bliver leveret til dig, er i orden. Du har derimod selv ansvaret for alle rørinstallationerne i din bolig.
Det er dit ansvar, at dine installationer, såsom vandhaner og vandrør er GDV-godkendte. Foto: Arkiv
Hvad skal du selv gøre for at sikre kvaliteten af dit drikkevand?
Da du selv har ansvaret for installationerne i din bolig, skal du sikre dig at både rør, armaturer m.v. er GDV- godkendte, godkendt til drikkevand. GDV-godkendelsesordningen stiller bl.a. krav til afgivelse af visse metaller og er derfor med til at sikre, at kvaliteten af dit drikkevand er i orden.
GDV-ordningen trådte i kraft i 2016. Inden da skulle installationer være VA-godkendte.
Hvad gør du, hvis du er utilfreds med dit drikkevand?
Du har ikke mulighed for at skifte til et andet vandværk eller en anden vandleverandør, hvis du er utilfreds med vandkvaliteten. Men hvis du har mistanke om, at vandkvaliteten ikke er i orden, skal du henvende dig til din kommune. De kan tage prøver af vandet og tjekke, om din mistanke er begrundet. Det er Miljøklagenævnet, der afgør, om du har ret i din klage.
Hvis du opdager forurening af dit drikkevand, skal du underrette din kommune og dit lokale vandværk med det samme.
Privat vandrensningsanlæg
Hvis du er utilfreds med kvaliteten af dit drikkevand, kan et privat vandrensningsanlæg med aktivt kulfilter eller omvendt osmose i nogle tilfælde være en løsning. Vandrensningsanlægget kan forbedre vandets smag, og det kan fjerne diverse forurenende stoffer fra vandet, men de er dog ofte dyre i drift.
